3 dage i New Delhi

Efter 6 dage med blandede oplevelser, men hvor turen dog blev bedre og bedre, var vi kommet tilbage til udgangspunktet, New Delhi. Vi var endt på et værelse vi mildt sagt ikke var tilfredse med, men havde overnattet på alligevel. Vi var lige ved at gå direkte til rejsebureauet og banke i bordet, men vi tog en dyb indånding og startede med at gå ned i hotellets reception. De undskyldte og sagde at når vi kom tilbage fra vores tur rundt i Delhi, havde de et nyt værelse til os, og vores ting skulle de nok flytte. Vi havde pakket vores taske i tilfælde af, at de ikke havde noget bedre, så det ville nemt for dem at flytte vores ting uden at rode i vores sager. Vi drog imens afsted på eventyr i Delhi med vores nye chauffør. Vi lagde ud med en tur ned til byens største moské Jama Masjid. Vi kom igennem første security tjek, og kom op til indgangen til pladsen foran selve Moskeen. Man skulle her sætte sine sko, betale indgang, plus muligvis også en skopose og drikkepenge til damen, som holdt øje med skoene. Vi har jo allerede set moskéer i Istanbul så vi sprang indgang og andre udgifter over og måtte nøjes med at kigge ind af porten, og tage billeder ude på den store trappe.

Vi gik ud til chaufføren og fik ham til vende bilen før han nåede helt ind på p-pladsen. Vi kørte rundt om blokken og kom om til "Red Fort", et andet af dagens udflugtsmål. "Red Fort" er bygget i 1600-tallet og har huset nogle af Indiens stor moguler. Da vi gik ind mod fortet gik vi pludselig blandt en masse skolebørn i skoleuniform, PÅ EN LØRDAG!

Vi undrede os lidt da vi efter lidt tid fik os sjusset frem til, at det var rigtig nok, at det var lørdag. De gik ind på græsplænen foran fortet, hvor der også lød musik og andet larm. Der var spæret af og sat tribuner og stole op. På vej ud fra fortet fandt vi ud af, at præsidenten og Sonja (vi ved ikke lige hvem hun er) havde været der.

Alt festivitassen udenfor bevægede vi os uden om og købte vores billet og gik ind. Det var rigtig fedt at gå rundt og udforske det store fort. Her var det meste åbent i modsætning til Agra Fort, som vi besøgte tidligere på ugen, hvor kun 25%  var åbent for offentligheden.

Vi brugte god tid til at komme rundt i så mange af fortets afkroge vi kunne. Da vi var færdig med at udforske det store bygningsværk bevægede vi os tilbage til bilen.

Vi bad om at komme til "Gandhi Memorial". Vi mente monumentet der markerede Mahadma Gandhi's liv og bedrifter, men vores chauffør troede vi mente "Indira Gandhi museet". Indira Gandhi var Indiens 3. premierminister. Det var forståeligt, at han tog fejl da dette museum hedder "Gandhi Memorial". Så det var mest vores egen fejl, og museet var da meget spændende så det gjorde ikke noget at vi endte her, hvor vi også fik et billed af det sted hvor Indira blev myrdet af to sikkerhedsvagter. Vi var dog ærgerlige da vi samme aften fandt ud af, at det vi ville have set lå lidt længere nede af gaden.

Turen gik videre til Lotus-templet, et stort flot meditationstempel, formet som en kæmpe lotusblomst. Vi bevægede os op mod templet, fik afleveret skoene ved skrænken og fik vores nummer, og gik barfodet videre. Vi vandrede rundt omkring i en halv times tid. Mens vi beundrede templet blev vi igen flere gange spurgt af lokale, om de ikke måtte tage et billed sammen med os. Det var virkelig mærkeligt. Måske vi lignede nogle vestlige celebreties med vores hvide hud, solbriller og Michael's fuldskæg. En mand sagde i hvert fald til Michael, at han var fan :-o
Efter tempelbesøget ville vi have været i zoologisk have men der var kun 1½ time til de lukkede så det måtte vi udskyde til næste dag. Istedet tog vi til en park, som var en mindepark og samtidig en slags forlystelsespark. Der var bronzefigurer af alle de store indiske personligheder gennem tiderne. Det var muligt at tage en bådtur og komme ind og se to film, det var egentlig ganske billigt men det var ret sent og ved at blive mørkt. De havde også en vand og lysshow, som startede ved mørketsfrembud. Efter en gang aftensmad og en virkelig lækker chokoladekage til dessert, var det tid til at komme hjem til hotellet.

Vi havde fået et værelse en etage under. Værelset var meget renere (uden at være helt rent) og toilettet så pænere ud, så vi sagde ok og fandt os til rette. Internettet her var næsten ikke eksisterende, hvilket gjorde kommunikationen med dem derhjemme noget vanskelig og vores billedupload meget langsom. Vi forsøgte at gøre lidt planlægning til næste dag før vi kravlede ned i soveposen og fik en god nats søvn.

Næste dag havde vi planlagt at tage afsted kl.09, så vi kunne få mest ud af dagen og udgå de værste menneskemængder. Der endte dog med at gå 2 lange timer med venten inden der dukkede en taxi op, og vi fandt aldrig helt ud af, om den oprindelige taxi virkelig ikke kunne starte eller om de bare havde glemt os og derfor måtte bestille en langvejsfra. Noget af ventetiden slog vi ihjel ved at få Michael barberet, det trængte! Tilsidst kom vi da afsted med en chauffør, som ikke kunne mange ord engelsk og havde et meget begrænset kendskab til byen og dermed til det vi gerne ville se.

Vi havde læst, at New Delhi zoo skulle være helt fantastisk og kunne tage flere dage at udforske, og vi tænkte derfor at den måtte han da kunne finde. Men nej... også den var vanskelig, men vi kom dog frem til sidst. Umiddelbart virkede parken rigtig fin og man blev mødt af forholdsvis store indhegninger med forskellige indiske antiloper, hjorte og fugle. Det viste sig dog at ophøre meget brat, og i stedet blive efterfulgt af "ombygning" (hvilket mere lignede resterne af en krigszone med ødelagte betonklodser og murbrokker over alt). Der skulle være over 2.000 dyr i parken, men det må uden tvivl være inklusiv rotter, egern og de tusindvis af ørne, som holdt til i de forskellige indhegninger (man fik lidt fornemmelsen af, at der måtte dø et dyr eller to engang imellem, siden de samledes i kæmpe grupper rundt om i parken).

Der var ufattelig mange tomme indheninger, og andre var fyldt med cykler, motorcykler og thedrikkende-mennesker. Vi fik dog både set nogle møgbeskidte og uglede bjørne, en leopard, en jaguar og 3 hvide tigre. De havde absolut intet vand i deres indheging, ingen træer eller noget skygge, kun en hård og meget tør jordbund. Den ene tiger havde en nogenlunde ok indhegning med en smule meget ulækkert nærmest limegrønt vand, men den var simpelthen så tynd, at maven bare hang på den og man kunne se dens ribben. Bag indhegningen gik 2 andre tigre, men de var ikke til offentligt skue. 

Vi fik dog alligevel stukket kameraet så langt ind bag plastikken, at vi kunne se en indhegningn, som var halvt så stor som vores lejlighed (vores lejlighed er 56kvm) og bestod af intet andet end jord. Når alle disse prægtige dyr ikke stod med hovedet helt ind i hjørnet af deres indhegninger og bare gloede ind i væggen, gik de bare i ring rundt om sig selv. Både børn og voksne råbte, skreg og slog på burene for at få dyrene til at reagere, men de fortsatte bare med at stirre ind i væggen eller gå i ring. De havde dog et vældig fint reptilhus, med masser af terarier til slanger, øgler og skildpader. Det eneste problem var bare at de alle var tomme! Undtagen to møgbeskidte skildpadder og en hulens masse plasticdinosaurere. Vi fik nok af denne zoo, og billederne vil være guf for diverse dyreværnsorganisationer (det kan da heller ikke udelukkes, at de modtager et billede eller to, og det samme gælder Tripadviser).

Mens vi kørt derfra undrede vi os over, hvordan alle disse vidunderlige dyr kan ende med at leve under så uhumske forhold, når man i indien kommer i fængsel, hvis man slår en abe ihjel. Under hele vores ophold i Indien blev vi belært om, hvor hellige dyr er for inderne, men i gadebilledet og udfra deres handlinger er det ufattelig svært at se. Alle indhegningerne flød med plastikflasker, slikposer, osv. som de besøgende havde smidt ind til dyrene. Man kunne måske fristes til at tro, at det var turisterne, som svinede så meget og havde så lidt respekt for dyrene, men vi så faktisk kun 4 turister som os selv.

Det tog lidt tid at ryste den grimme oplevelse af os, men vi satte kursen mod Garden of five senses. Det skulle være en utrolig flot og farverig park med en masse ting at lave. Da vi efter meget besvær fandt parken, viste den sig at være i samme ufattelig ringe stand som zoologiskhave. Alt var brunt, beskidt og det flød med affald, som hunde, katte, egern og fugle flokkedes om. I alle afkroge, hjørner, buske, m.v. sad/stod/lå kærestepar, så stedet burde nok havde heddet "Kærlighedshaven". Den var da også udstyrret med et utal af skilte med påskriften "Please maintain decency. You are under surveillance", så det er åbenbart et populært sted for kærestepar. Vi morrede os nu meget over det for der var stort set ingen "voskne" til at holde øje med alle de unge, og de fleste kiggede nysgerrigt på os og syntes det var sødt, at vi var et par :)

Tilsidst bad vi vores chauffør om at sætte os af ved Connaughts Place, hvor vi så ville spise aftensmad. Vi orkede heller ikke at forsøge at forklare ham om flere steder vi gerne ville se, men han havde åbenbart heller ikke forstået dette og han endte med at køre os hjem til Main Bazar. Åh ha. Så vi måtte finde en auto-rickshaw og tage tilbage igen, selvom vi næsten lige var kørt forbi. Dagen fik dog en god ende, da vi fik rigtig lækker aftensmad, hvilket var hårdt tiltrængt.

Vores sidste dag i Indien var vi overladt til os selv, og det var skønt. Vi brugte det meste af dagen på at handle i Main Bazar, og her endte vi med at drikke the med to fætre fra Kashmir. Ham som vi havde handlet med inviterede os hjem i sin lejlighed for at smage safran the. Det var en meget sjov oplevelse, og nok også en af de bedste fra Indien. De boede 5 personer i en 40kvm lejlighed og udover et tv med tilhørende tvbord, havde de ingen møbler overhovedet. Så vi indtog safran the og indiske godter siddende på gulvet. Det virkede ikke som om, at de syntes de manglede noget. Der var en kæmpe stak madrasser i hjørnet, som de spredte ud når de skulle sove. Vi er vist for godt vandt hjemmefra!

Vi gik tidligt i seng, da vækkeuret skulle ringe allerede kl.03.00, så vi kunne nå vores fly til Singapore.