Hanoi

Mand som sælger grønne appelsiner fra sin cykel

Vi var nu kommet til Nam (Vietnam). Vi landede i lufthavnen i Hanoi, fandt en taxa og blev kørt til vores hotel som lå i den gamle bydel. Vi brugte eftermiddagen og aftenen på at undersøge hvad der var af muligheder i byen og, om der var noget her som var "must see". Vi fik en god gang aftensmad før vi lagde en plan for de næste dage, og fik en god nattesøvn. De næste to dage gik med at vandre rundt i den gamle bydel hvor alle Hanoi's seværdigheder ligger. Den første dag så vi en masse virkelig flotte pagoder (templer), de mindede dog en del om hinanden, så efter at have set de første tre, blev begejstringen gradvist mindre.

Et alter i et tempel

De andre var også virkelig flotte og havde de været de første vi havde set, havde vi helt sikkert fundet dem mere interessante. Vi gik op og ned af de gamle gader, som hedder det, som man i gamle dage solgte her. F.eks. Skogade, tingade, legetøjsgade, smykkegade osv. Udbudet af varer varierede noget mere i dag, men der var stadig et overtal i de forretninger, som oprindeligt hørte til her. Forretningerne lå side om side i de meget smalle huse. De fleste bygninger i Vietnam er MEGET smalle og det skyldes, at der førhen blev betalt boligskat efter hvor bred facaden på bygningen var. Bygningerne er til gengæld meget dybe. I gamle dage var husene ikke højere end to etager, eller i hvert fald mindre end kejserens palads, som skulle være den største og højeste bygning.

Tilbage til vores vandretur rundt i byen. Vi gik rundt med vores "lonely planet" bog om Vietnam. Vi fulgte den spændende indtegnede tur rundt i byen. Vi havde en meget spændende dag, rundt i Hanoi's gamle gader. Det meste af gåturen foregik ude på vejen da fortovet overalt blev brugt som parkeringsplads for de lokales utallige scootere. Med alle de scootere og knallerter der konstant drøner rundt i gaderne, er det utroligt at fortovet stadig kan være fyldt med køretøjer.
Den næste dag gik med at se på nogle af de lidt stører bygninger i byen. Vi gik lidt rundt på Hanois gamle kastel, før vi bevægede os over til byens to store søer, hvor vi skulle se på endnu en pagoda. Efter en let gang frokost gik vi ned forbi præsidentpaladset, som lå bag høje bevogtede mure. Vi ville ikke betale for at komme tættere på, da man ikke måtte tage billeder indenfor, eller bare tæt på hegnet.  Så vi gik i stedet ned forbi Ho Chi Minh's maosoleum. Vi fik taget vores billede ude foran, ligesom, de mange andre. Der var ikke åbent da vi var der så vi måtte nøjes med at se det udefra. Da vi skulle ttil at gå videre kom en kinesisk familie over til os, og spurgte om de måtte tage et billede af os, selvfølgelig! De gav Frederikke deres 2-3 årige datter på armen og skyndte sig at skyde en billedserie af. Vi må have set noget sjove ud på billedet for blev noget overraskede over pludselig at stå med den "lille" pige på armen. Vi bevægede os tilbage mod hotellet, da vi skulle hjem og have nogle billetter til en forestilling vi skulle ind og se.

Vanddukketeater

Vi skulle ind og se vanddukketeater, som er temmelig populært i Vietnam. Det var en meget sjov oplevelse at se dette. Meget af Vietnams historie bliver fortalt gennem musik, sang, fortælling og dansende dukker. Dukkerne var ca. 30cm. høje, og sad på en lang bambuspind, der blev styret af folk bag et bambusforhæng, som stod i vand til livet, og førte de dansende dukker rundt i bassinet foran. En spændende og sjov forestilling, som vi nød i alle 40 minutter. Herefter var det hjem i seng, næste morgen var det nemlig tidligt op og afsted på tur.

Bådene ligger til på øen med den største grotte

Vi blev hentet kl.8.00 næste morgen og så stod de næste mange timer på bustransport ud til Halong Bay. Den første time gik med at samle andre op fra diverse hoteller rundt om i Hanoi. Halvvejs skulle vi holde det obligatoriske stop ved en souvenirshop, som varede en halv time. Derefter satte vi endelig kursen mod bugten, og da vi kom ned til kajen blev vi genet ombord i en "cruiser". Vi overvejede samtidig om den mon så ligeså medtaget ud som de andre. De lignede alle noget der for længst burde være holdt op med at sejle. Da vi var kommet om bord fik vi en meget sparsom frokost og mængden af informationer var lige så eksklusiv som maden. Vi måtte ikke gå ovenpå, men skulle bare vente, og vores tasker skulle bare ligge i en bunke på dækket. Efter lidt tid lagde vi til kaj ved en ø, sammen med samtlige andre skibe, hvor bugtens største grotte lå. Vi fik en halv time til at gå gennem grotten og det foregik på række efter guiden, som bestemte hvornår han syntes vi skulle stoppe. Grotten havde ca. 3.000 besøgende dagligt og det kunne godt ses på menneskemængden mens vi befandt os på øen. Bagefter blev vi igen bedt gå om bord og vente og efter lidt tid måtte vi gerne gå helt ovenpå, så vi kunne nyde udsigten.

Der spilles hasardspil på en kæmpe tømmerflåde

Vi blev sejlet ud til en lille flydende fiskerby, hvor det var meget tvivlsomt om de rent faktisk fangede nogen fisk. Deres hovedebeskæftigelse var helt klart turister, som ønskede at ro i kajak rundt mellem de flydende huse. Det eneste vi så de lokale gøre var at spille hassardspil og ryge opium, mens de bestemte hvis tur det var til at ro i de faldefærdige kajakker. Der lå ellers en masse splinternye kajakker, men de skulle åbentbart ikke bruges. Vi valgte derfor at springe over. I øvrigt kunne vi heller ikke klæde om, da vi ikke havde fået tildelt kahytter og det var smadderkoldt. Da der var gået 30 minutter skulle vi sejle videre over til Cat Ba, hvor vi skulle ligge for anker om natten. Vi fik endelig tildelt kahytter efter en del bøvl fordi vi var for mange. Efter aftensmaden, som bestod af stort set det samme som frokosten, brugte vi nogle timer sammen med et kærestepar fra Argentina og et par piger fra Chile og Argentina. Det var meget hyggetligt, og vi talte en blanding af engelsk og spansk, da deres ordforråd på engelsk ikke var så stort. Men det gik altsammen og vi lærte noget nyt om nye lande. Alle gik forholdsvis tidligt i seng, da alt strømmen om bord blev slukket så snart besætningen var færdige med at se en DVD med et Vietnamesisk melodigrandprix (eller noget i den stil). Vi var ellers blevet lovet både madlavningskursus, blækspruttefiskning, badning fra båden, dans og kaeroke, men det så vi ikke skyggen af. Næste morgen var der morgenmad kl.08.00, som bestod af 3 omeletter (alle delt i 8), meget lidt smør og en kæmpe stak tørt uristet toastbrød - men vi var jo også "kun" 16 voksne mennesker til at dele dette. Det var godt, at 4 personer ikke dukkede op, da de havde tømmermænd. Under morgenmaden blev der talt om de kradselyde, som mange havde hørt i deres kahytter om natten. En fyr kunne her kvittere med, at han da havde en pakke kiks i en pose da han gik i seng, men den var tom da han vågnede! Der havde altså rendt rotter rundt i vores kahytter om natten - ad! Michael havde også hørt dem, men heldigvis ikke inde i vores kahyt.

Udsigten fra båd

Vi tilbragte formiddagen med at vente oppe på dækket uden at vide, hvad der nu skulle ske. Vi havde derfor masser af tid til at nyde de smukke omgivelser i Halong bugten, men jo nærmere vi kom havnen, jo mere beskidt blev vandet. På overfalden kunne man se olie og andet udefinerbart skibsudslip flyde rundt på havoverfalden, som også var dækket med alverdens kulørt plastik så langt øjet rakte. Vi sejlede side om side med kæmpe tankskibe og flere hundrede både magen til vores. Da vi blev sat i land skulle vi igen vente på noget vi ikke vidste hvad var men det viste sig, at vi blev hentet nogle stykker af gangen og kørt til en "restaurant". Denne restaurant var et nedlagt hotel, hvor hvert værelse var indrette som spiserum. Helt nøgne rum med plastik borde og stole, hvor værelsesnumret stadig sad over døren. Toiletterne indbød bestemt ikke til et besøg, og maden var stort set magen til den fra de to forrige måltider. Men vi havde jo betalt, så spise skulle vi. Bagefter var det huhej vilde dyr og vild panik på fortorvet, da det begyndte at gå op for folk, at der ikke var nok plads i busserne til alle og heller ikke nok busser. Vi skyndte os derfor at komme ind i en bus og fik nogle nogenlunde pladser, selvom vi måtte kravle lidt for at komme over klapsæder og baggage. Vi kunne blot vinke farvel til det argentinske kærestepar, som ikke var kommet med bussen og havde fået af vide, at hvis de ikke ville sidde på gulvet i bussen, så måtte de selv finde hjem. Vi krydsede fingre for, at de på en eller anden måde fandt hjem.

En båd magen til vores

Alt i alt var det en ok tur, men vi må her konkludere, at det ikke er altid, at det er en fordel at tage det billigste. Havde vi taget en standardtur, havde vi sikkert fået præcis samme tur, men havde vi derimod taget en luksustur, havde det helt sikkert været noget andet. Det var var med tjener og hele molevitten og man kom samtidig nogle helt andre steder hen, også hvor vandet var krystalklart og RENT. I dette tilfælde, havde det nok været pengene værd, men nu ved vi det til en anden gang :)
Vi var tilbage på hotellet sidst på dagen, og gik lidt tidligt ud at spise. Efter maden var det tilbage til hotellet og pakke vores tasker, da vi skulle tjekke ud næste morgen og med toget mod Hoi An.

Næste morgen tjekkede vi tidligt ud og fik morgenmad. Vi fik vores tasker opbevaret på hotellet, da vi først skulle med nattoget samme aften. Dette gav os imidlertig masser af tid til at tage på endnu en tur, denne gang til Tam Coc grotterne, lidt syd for Hanoi. Vi blev samlet op kl. 08.00, og turen startede præsic som den dagen før. Vi blev igen sat af ved et souvenirsted med marmor, tøj, osv., men efter det kørte vi forbi nogle gamle pagoder, hvor vi fik en rundtur. De var blevet opført for de forskellige konger fra forskellige dynastier, og havde vist nok i perioder tjent som kongernes hjem. Vi viste ikke, at denne rundvisning var med i prisen, så det var vi jo godt tilfredse med. Vi kørte videre, og ankom til byen Ninh Binh, hvorfra vi skulle sejle. Først skulle vi have en gang frokost og surprice, surprice, det var det samme som de forrige måltider. Det er vist bare et meget billigt turistmåltid, som de serverer på alle de restauranter, som samarbejder med turistbureauerne. Vores guide og chauffør fik nemlig et noget andet og mere delikat måltid, som ikke blot bestod af stegt kål, kylling, tørre ris og tofu. Da vi færdige med at spise blev vi ført gennem et meget lille marked og ned til starten af floden, hvor flere hundrede både var klar til at sejle de glade turister ned ad floden.

Risbonde i marken med mudder til knæene

Vi fik en båd selv og en "kaptajn", som ind i mellem roede båden med fødderne i stedet for hænderne. Der var ufatteligt mange mennesker, som var på samme tur som os, men vi formåede alligevel at abstrahere fra dem og nyde turen og de fantastisk smukke omgivelser. Mens vi sejlede ned ad floden kunne vi nyde synet af grønne rismarker, som stod under vand mens risbønder med spidse hatte stod bøjet over dem. Hvorend vi så, var vi omgivet af enorme limestone bjerge, som knejsede stolt i baggrunden. Selvom vejret var lidt gråt og en anelse tåget var det en fantastisk tur, og det var meget sjovt at sejle under bjergene, gennem grotterne, hvor der var bælgmørkt indtil man kom ud på den anden side. Da vi skulle vende om var det selvfølgelig midt i et flydende marked, hvor vi næsten blev tvunget til at købe kiks og cola til vores "kaptajn", da den meget insisterende ældre kvinde, som roede den flydende købmand, påpegede hvor hårdt det var for ham at sejle rundt med os to. Ja okay, så trækker vi bare det fra hans drikkepenge og det gjorde vi så.

Isfulg på fiskenet

Vi sejlede samme vej tilbage, men det gjorde ikke turen mindre flot og vi kom meget tæt på en masse smukke turkisblå isfugle, som var meget fotogene. De andre fra vores bus havde betalt for at komme på en cykeltur langs rismarkerne, så vi måtte pænt vente til de var tilbage. Mens vi ventede var vi vidner til den første trafikulykke vi havde set på turen. En scooter kom kørende med rimelig fart i mellem boderne, og idet han drejer om et hjørne løber en lille dreng på omkring 2 år ud fra en bod og dermed lige ud foran ham. Det gav et brag da de ramte hinanden og vi var sikre på at den lille dreng var død, men mirakuløst var det vist kun scooteren der kom til skade og alle parter gik hver til sit.
Det var en ret voldsom oplevelse, men det virkede som om det var kun var os der havde opfattet det sådan.

Udgangen fra en af grotterne

Herefter kørte vi med bussen tilbage til Hanoi, og var tilbage sidst på dagen. Vi tog på Gekko café, som vi var blevet ret glade for. Her kunne vi sidde helt for os selv på en lille altan og nyde maden mens vi kunne studere de travle gader i Hanois gamle kvarter. Vi tilbragte aftenen i hotellets restaurant og kl. 23 kom en taxi og hentede os. En af de ansatte tog med os og fulgte os helt ind i toget. Det var noget fornemt og vi skulle ingenting betale, ikke en gang taxien. Nattoget kørte kl. 23 og vi havde fået hver vores køje. Vi delte kupé med en sur tysk pige og en ung vietnamesisk mor og hendes lille datter, som skulle køre helt til Ho Chi Minh - det tog også "kun" 30 timer, så vi havde ikke så meget at brokke os over, da vores kun tog omkring 15 timer. Det var svært at falde i søvn, da toget gav nogle enorme ryk og man følte hele aftensmaden blive kastet fra den ene ende af maven til den anden. Men vi faldt i søvn til sidst.

Ngo Dong floden omgivet af limestone bjerge og grønne rismarker

Kirstine og Markus bryllup i Hua Hin

Hua Hin

Hele ugen fra tirsdag den 12. til fredag den 15. februar gik med afslapning og enkelte oplevelser. Vi vil ikke beskrive disse dag for dag, men i stedet fortælle det generelle billede, og så får udflugterne hver et afsnit.

Der var en meget afslappet stemning og man kunne mærke at alle glædede sig til festdagen på lørdag. Der var dog en masse forberedelse, som især brudeparret skulle ordne. Vi andre havde lejet scootere. Vi havde en, Katrine og Emil delte en og fætter Martin havde en. Derud over havde Markus (den kommende gom) en scooter, Ib havde en og Martins far havde også. Anders (Emil og Kirstines onkel) havde en cykel og hans to piger Helene og Camilla havde også en cykel. Så vi havde transportmidler nok. Der var en del afslapning oppe ved huset, og i poolen, samt små-udflugter på de kære scootere som i asien hedder motorbikes. Vi kørte rundt i området og ned til de små restauranter ved stranden. Fik vasket tøj, og ordnet småting frem mod bryllupet. En formiddag kørte vi også ned og lejede kajakker, til en tur langs stranden. Ellers stod den bare på hygge. Meget af tiden med en kold øl eller drink i hånden.

Massage på stranden

Der var da også visse afbræk. En dag lavede vi minipolterabend for det vordende brudepar. Der var fælles morgenmad hvorefter drengene eskorterede Markus ud til en bil og kørte til en nærliggende militærbase. Her skulle der skydes. Vi fik 2 forskellige håndvåben og en M16. Og så var det bare at skyde. Alle fik minimum 21 skud i alt. 10 med M16, 5 med en Colt 22mm og 6 skud med en tromlerevolver. Det var meget skægt at prøve og lige noget der faldt i Markus's smag. Imens drengene var ude og lege drengerøve, var pigerne i stedet gået i wellness-mode.

Vi startede med at overraske Kirstine med vandmeon shakes i jacuzzien, hvorefter vi gik ned til stranden og nød en times massage med skøn udsigt til havet og den næsten tomme strand. Bagefter stod den på frokost på en lille hyggelig og meget simpel restaurant, som også var billig. Vi mødtes med drengene efter frokosten, og nød resten af dagen ved poolen.  

Elefant "safari"

En anden dag arrangerede vi en eftermiddags/aftentur til Hua Hin by. På vejen tog vi forbi Hua Hin Wildsafari. Her ville vi ride på elefanter. Vi tog den billigste af turene på 30 minutter. Det var ikke den fede oplevelse vi havde håbet. Vil man se hvordan dyr i fangenskab bliver til ren industri så er det et godt sted at tage hen. Vi fortrød i hvert fald, at vi ikke havde reddet på elefanter i Khao Lak i stedet. Men nu fik vi oplevelsen sammen med de andre, hvilket vidst var det eneste positive ved det. Herefter gik turen ind til Hua Hin, hvor vi brugte resten af Valentinsdag. Michael købte kage til Emil og Katrine, som de kunne nyde som en forret før vi tog ud at spise. Vi gik på markedet før vi tog hjem, Michael købte roser til alle pigerne (Frederikke, Katrine, Helene og Camilla) ingen skulle jo føle sig snydt i dagens anledning. Herefter stod den på køretur hjem til øl ved poolen.

Bruden gøres klar

Da vi endelig var nået bryllupsdagen skulle vi alle mødes ude ved poolen kl.10. Her startede vi med brunchbuffet, som var rigtig lækker med rugbrød, rullepølse, leverpostej, spegepølse m.v. Herefter havde de fleste fri indtil kl. 16, hvor ceremonien skulle afholdes på stranden. Michael skulle være på stranden omkring kl.14, for at hjælpe med at få det sidste på plads. Camilla, Helene, Katrine og Frederikke tog med Kirstine ud til Ibs nye hus, hvor vi først nød solen i poolen inden vi for alvor skulle i sving. Først hjalp vi med makeuppen, og derefter fik vi sat håret, som heldigvis lykkedes i første forsøg (juuhuu). Da vi var færdige og kjolen på plads var resultatet intet mindre end ufatteligt smukt og vi var sikre på, at Markus ville synes det samme. Kirstine og Frederikke blev hentet som de sidste og kørt ind til stranden sammen med Ib. Da vi ankom, var alle klar og Emil og Frederikke gik først op til ”alteret” efterfulgt af Kirstine og Ib til melodien ”Ave Maria”. Det hele var pyntet med blomster, lanterner og så ud ligesom i filmene. Det var en meget smuk ceremoni, og det lykkedes Frederikke at holde styr på brudebuketten og ikke smide ringen væk J Resten af dagen og aftenen fortsatte med at være skøn – dejlig mad, dejlig musik, dejlige omgivelser og dejlig selskab. Som en afslutning på dagen skulle vi alle sende papirlanterne op mod himlen sammen med vores ønsker, hvilket var en ret smuk måde at afslutte dagen på. Omkring kl.23 sluttede festen på stranden og vi tog derfor hjem og fortsatte nogle timer endnu. Drengene havde fikset en masse dåser, som de satte bag på Markus scooter, som de skulle køre ud til Dragon Clift hvor de skulle overnatte. De nåede ikke meget langt før de blev jagtet af en flok hylende og gøende hunde, som ikke kunne forstå hvad der larmede sådan, og de måtte derfor skynde sig, at trække dåserne op på scooteren og sætte farten op for at slippe væk.  

Det smukke brudepar

 

Nationalparken

Dagene efter brylluppet skete der ikke meget. Vi var ude at se Na's butik en eftermiddag, hvorefter vi kørte ud til den nærtliggende nationalpark. Ib kendte en genvej, så vi kom uden om betalingsanlæget. Vi kørte rundt derude i et par timer, så en grotte og kiggede efter aber, men fandt desværre ingen.
Vi skulle også have de små sendt afsted, de skulle på øhop længere sydpå mens vi skulle vente en dag mere og afsted til Vietnam, nærmere bestemt Hanoi.Vi kørte til luthavnen sammen med nogle af de andre, som skulle hjem til dk. Vi kørte de 3½timer i minibus. Vi ville egentlig have sovet i lufthavnen, men besluttede at flotte os og tage på et hotel for at få en god nats søvn inden turen gik videre. Vi fik det arrangeret ude i lufthavnen, med transport og det hele. En god gang søvn og så var det tilbage til lufthavnen og afsted til Hanoi.

 

Bangkok!

Fredag den 8. Februar

Efter vores formiddagslur, var det tid til at komme  ud i byen og se hvad den havde at byde på. Vi havde svært ved at finde ret mange seværdigheder i selve byen, som virkede interessante. Men vi fik fat i et kort over byen, med metro og skytrain ruter på, tog gps'en frem og begav os afsted. Vi fandt frem til den nærliggende park, som var nabo til den nærmeste metrostation. Vi gik lidt rundt i parken, fandt os en bænk, hvor vi kunne sidde og nyde det gode vejr og de flotte omgivelser. Vi skulle bare have tiden til at gå indtil "de små" (Katrine og Emil+fætter) kom. Vi tog derfor fat i en fransk pige der gik forbi, og spurgte hende hvad der var værd at tage ud og se her i byen. "Nothing" var hendes første svar. Ja okay, så bliver det en lang weekend!

En varan i parken

 Efter lidt snak, fik hun da foreslået de ting vi allerede havde tænkt os at se sammen med  "De små" lørdag og søndag. Vi byttede bykort med hende, da hun gerne ville have vores med metrostationerne og vi hellere ville have hendes med lidt flere bygninger og pagoder på. Vi bevægede os gennem parken og fik set nogle af de store varaner der bor i parkens søer. Da vi kom ud af parken, mødte vi en "flink" thai, som ville høre hvor vi var på vej hen. Han præsenterede sig selv som kirurg, på hospitalet ovre på den anden side af vejen, og var fint klædt på så ja hvorfor ikke. Vi fortalte vores plan, om at se lidt af byen på gåben, mens vi bevægede os over mod "Prince Palace Hotel" hvor "de små" skulle bo. Vi vidste godt der var lidt langt, men vi havde også nogle timer der skulle slås ihjel. Han så lidt mærkelig ud da vi sagde, at vi ville gå de godt 6-7km. Han advarede os mod den vej vi var på vej op mod. Det var ikke Bangkoks bedste gade, med mange narkomaner og fordrukne thaier, og kriminalitet. Han syntes derimod, at vi skulle gå/eller endnu bedre tage en tuk-tuk hen til hans ven, som er skrædder! Ja selvfølgelig. Byens bedste, som havde serviceret så prominente navne som: George Bush, Bill Clinton, Barack Obama, Will Smith og mange andre. Ti-øren var faldet hos os, at han nok ikke var kirurg alligevel, men vi valgte at tro på det med gaden længere fremme, som ikke var god. Vi sagde pænt tak for hjælpen og begav os i hans anviste retning. 1: for at slippe af med ham igen og 2: det var ikke nogen omvej for os. Vi nåede knap at vende os om før der holdt en tuk tuk chauffør og sagde "go to tailor" 20 bath (ca 4 kr.) nej tak vi går! Prisen kom ned på 10 bath men det havde stadig ingen interesse. Vi arbejdede os frem mod vores final destination, men var alt for tidligt på den, da de ikke engang var landet endnu. Vi valgte derfor at bruge et par timer på at gå og kigge i MBK, et 7 etagers storcenter med alt hvad hjertet kan begære af tøj, elektronik og souvenirs. Alt dette ragelse var selvfølgelig "mærkevarer". NOT! Vi nøjedes med at købe os noget sen frokost og en is. Nu manglede vi kun små 2 km. hen til hotellet og klokken nærmede sig det tidspunkt vi regnede med, at de længe ventede rejsende fra nord ville være på hotellet. Vi gik ind i det kæmpestore hotel og fik lov at tage op til receptionen og hører om de havde chekket ind og bare glemt at give lyd. De var ikke kommet endnu, men damen kunne ikke hjælpe os med at tjekke om deres fly var landet. Vi tog derfor elevatoren de 11 etager ned til gaden for at finde en cafe med noget internet så vi kunne se om de var landet. Der var ingen der kunne sige os et sted i nærheden, så vi besluttede at sætte os op i receptionen og vente. Vi tog elevaroren op, og hvem står og er ved at chekke ind? "De små"! De må have taget elevatoren op mens vi kørte ned, helt film/tegnefilmsagtigt, at vi ikke så hinanden. Men det var lækkert at se de kendte  ansigter, dejligt gensyn. Vi hjalp dem op til deres værelser og efter lidt nøgleproblemer og en opgradering var de installeret i nogle noget mere luksuriøse omgivelser, end dem vi har taget til takke med. Det var tid til aftensmad, så vi kørte i tuk-tuk (5 personer hvor der egentlig kun er plads til max 3 men det gik) ind til selv samme storcenter, som vi lige var kommet fra. Kl. var lidt over 20, så vi regnede da med, at alt havde åbent når nu de først lukker kl. 22. Men nej! Man begynder da at lukke allerede halvanden time før eller mere. Men vi fik da til sidst allesammen noget at spise.

Khao San road i Bangkok

Vi besluttede at tage ud og få os en øl. (Vi to ville i hvert fald nøjes med en, "de små" mente bare "at det ikke skulle være så vildt"). Emil ville vise os Bangkoks bar/backpacker gade. Vi fik os igen klemt ind i en tuk-tuk, og kom ned til en gade med larm, musik, turister, souvenirsælgere, barpromotere og farvet lys og lamper. Det er vidst her man tager ned for at give den en over nakken. Vi fandt en bar, hvor der var live musik. En fyr på guitar, en thai, som faktisk kunne synge på engelsk, i modsætning til langt de fleste andre thaier vi har hørt optræde. Vi fik en enkelt øl og derefter tog vi to "store" hjem. "De små" ville lige have en øl mere og så liiiige kigge ind et par andre steder. Vi aftalte at mødes kl. 9.00 ved deres hotel næste morgen. Vi begav os ned på gaden, som nu, om muligt, var endnu mere proppet med souvenirs i form af ragelse i al verdens afskygninger. T-shirts, nøgleringe, krus, smykker, ure, sko, falske kørekort og adgangskort til diverse virksomheder, saltede skorpioner man kunne spise og masser af andre ting. Frederikke påpegede, at det nok ikke var et helt dumt tidspunkt at få alt det skrammel frem på, for inden længe ville det vælte ud med fulde unge turister der i en go brandert nok kunne finde noget sjovt at købe. Hun havde ret! Men mere om det om lidt. Vi fik hurtigt en tuk-tuk hjem til vores værelse og kunne hoppe i seng kort efter midnat.

Lørdag den 9. Februar

Vi kom tidligt op denne morgen så vi kunne nå ned til det fine hotel og nå at få lidt morgenmad på vejen. Vi sidder klar på deres hotel kl 8.58 og kl. 9.15 ca. kommer en bagstiv og to klatøjede unge mennesker ned til os i receptionen (de var vist alle 3 stadig småfulde, men de 2 af dem så bare trætte ud, vi nævner ingen navne). Fætter Martin kommer ned i en tekno grøn t-shirt uden ærmer, som vi pænt undlader at kommentere på. De indrømmer hurtigt, at det blev lidt sent aftenen før, så søvn havde de ikke fået så meget af, men tømmermændene var godt på vej. Vi fik også en forklaring på den "fine" t-shirt, som Katrine havde foræret. Perfekt velkomst til Bangkok.



Hyggeaften på bar

 Vi skulle i dag en tur på markedet, og det var sådan set den eneste plan vi havde. Vi tog skytrain dertil, og det gik da også nogenlunde smertefrit. Det var dog ikke længe, at vi gik 5 på markedet, de tre festaber var ikke glade for de mange mennesker, lugte og mærkelige madvarer. Vi to fornuftige (i denne situation) gik rundt i nogle timer og handlede lidt souvenirs og noget tøj til det forestående bryllup. Herefter tog vi hjem til vores lille værelse med alle vores nyindkøb. Vi fik en lille update på sms om, hvordan det stod til på luksushotellet, hvor der blev plejet tømmermænd i Bangkok. Emil var dog rimelig frisk og vi mødtes med ham inde i MBK, hvor Katrine og Martin også ville komme ind lidt senere. Vi fik os noget aftensmad da vi blev fuldtallige. Vores gruppe voksede eksplosivt og vi var nu 9. To af Emils onkler og to kusiner var stødt til. Så vi spiste i den store food court. Efter maden tog nogle tilbage til hotellet, mens vi to + Katrine og Emil fandt en lille hyggelig bar med noget knap så godt live musik. Pigerne fik sig en cocktail mens drengene delte et par kander øl. Der blev hygget, og snakket til den store guldmedalje. Efter et par timer tog vi hver til sit og fandt et lift hjem.

Sejltur i Bangkok

Søndag den 10. Februar.

Mødetiden var igen kl. 9.00. Vi var ligesom dagen før klar på mødestedet lige til tiden. Trods det at Michael næsten halvvejs finder ud af, at han har fået den forkerte pengekat med, så vi måtte vende om for at hente vores kontanter. Dagen skulle gå med den helt store sightseeingtur. Vi kørte i tuk-tuk ned til en bådplads, og købte en tur op ad floden, som går gennem Bangkok, forbi flere af de kendte bygninger, før afstigning ved "grand palace".

Sejltur i Bangkok

Bådturen var en gyngende omgang, og det var ikke alle der var lige trygge ved de høje bølger, og den knagende båd, som slog mod bølgedalen, når båden ramte vandet. Vi kom ind blandt nogle huse, der ligger helt ud til floden. Nogle brugte det til at drive forretning andre boede der bare, og virkede ikke til at tage sig af, at der sejlede turister forbi dagen lang. Vi mødte også flere flydende souvenirbutikker. Her solgtes drikkevarer, kiks, og diverse "pynteting" til reolen. Vi endte turen ved kajen lige bag "grand palace" og for at komme derom skulle man selvfølgelig lige igennem et marked.

 

Vi havde aftalt, at uanset hvad der skete og hvem der kom og ville bilde os noget ind, så ville vi takke nej. Vi havde nemlig læst og hørt, at der kan komme folk i pænt tøj hen og sige at paladset er lukket denne dag, men at de har en ide til et godt alternativ. Vi fik da også afvist de første 3-5 tuk-tuk chauffører. MEN da vi kommer over vejen møder vi en mand i uniform, med et skilt på brystet, hvor der stod "grand palace". Han kom hen til os og fortalte, at her midt på dagen var ikke det bedste tidspunkt at besøge paladset på, da der var fyldt med kinesere på grund af det kinesiske nytår, som skulle fejres samme aften. Det virkede jo meget realistisk. Så vi lyttede til ham, og han tegnede nogle ting på et lille kort, og foreslog os at bruge halvanden time på lidt andet og så komme tilbage. Hvis vi ville det kunne vi køre turen i tuk-tuk for 20bath (4kr.). Vi skulle selvfølgelig bare besøge et par forretninger på vejen. Vi fandt to tuk-tuk'er og fik at vide, at prisen var 10 bath. Fedt fedt. Vi satte os ind og kørte afsted. Og lige i det vi triller afsted kiggede vi på hinanden og sagde "hvad skete der lige der? Det var jo det her vi ikke ville!". Og så grinte vi højt og længe og besluttede at nyde turen, da vi gerne ville have besøgt nogle af stoppene alligevel, så helt skidt var det jo ikke. Vi havde 5 stop i alt.



Den stående Buddha



Det første var den stående Buddha, og det store tempel som lå ved siden af. Her blev der solgt bl.a. duer, som man kunne sætte fri foran den store Buddha statue. Vi gik rundt i et kvarter og beundrede de mange smukke udsmykninger. Vi kørte videre til en fin skrædder. Her blev vi vist til rette i stole og fik diverse kataloger, men vi gjorde det ret tydeligt, at vi ikke var interesseret, og så blev vi, dog på en venlig måde, bedt om at gå igen. Der var kun gået 3-4minutter og vores chauffører så lidt utilfredse ud. De havde nemlig ikke nået at få deres benzin-kuponer, før vi var ude igen. Vi kørte videre til en smykke og nips-butik. Chaufførerne bad os bruge lidt længere tid denne gang. Det gjorde vi så, men stadig uden store indkøb.

Den yngste munk vi har set

Næste stop var et rigtig flot tempel, med noget der kunne ligne et "klosterområde", for de thailandske munke. Vi kom igen ud til to glade chauffører, som takkede mange gange. Nu var der kun et stop tilbage, endnu en skrædder, og igen skulle vi gerne bruge godt et kvarter. Da vi havde siddet der LÆNGE og kigget kataloger, tog vi et kig på uret. Der var gået 3 minutter. Emil tog en for holdet og lod som om han var interesseret i at købe noget. Da han løb tør for ideer og undskyldninger og følte, at nu måtte tiden da være gået, men nej. Der var gået 2 minutter mere. Vi andre gik så lidt rundt på skift. Det endte med et par småkøb. Fætter Martin fik sig 3 butterfly's til en ganske god pris. Da vi kom ud, blev vi igen mødt af smil og tak. Vi blev kørt tilbage til "grand palace". Vi besluttede at springe paladset over, fordi vi syntes det var for dyrt (100kr. Pr. person). Vi gik rundt om paladset, om til området med den liggende Buddha. Da vi kom ind sagde Emil, at det faktisk lignede paladsområdet ret meget, så vi gik ikke glip af det store.

Den liggende Buddha

Der var masser af små templer og udsmykkede tårne og områder. Vi sluttede af med at gå ind og se den liggende Buddha. En KÆMPE Buddhastatue der ligger ned. Virkelig imponerende. På vej ind kunne man købe mønter, som man så skulle smide i de mange potter langs væggen for held og lykke. Vi mente nu, at vi havde det godt nok og gik bare stille ud igen. Vi købte os lidt frokost i et gadekøkken, og bagefter en is, før vi kørte hjem til luksus hotellet. Vi to store lod som om vi boede der og trissede med ind. Michael lånte et par badebukser af Emil, og så gik vi alle ned til poolen, hvor vi brugte en times tid før vi gjorde os klar til at gå ud og fejre det kinesiske nytår. Vi kom ned til chinatown, men måtte selv finde frem til området, for taxa chaufføren smed os bare af i udkanten. Vi fandt ind til et sted, hvor gaden var spærret af. Vi tænkte, at her måtte der da komme stort optog med kinesiske drager og løver til den store guldmedalje. Det skulle starte inden længe fik vi at vide. Vi fandt en god plads i forreste række og ventede. Men efter over en time gav vi op, da ingen kunne fortælle os hvad der skulle ske eller hvornår. Det eneste vi fandt ud af var, at droningen skulle komme forbi. Vi gik ind på KFC og fik en tam gang aftensmad, og gik så ud på gaden igen. Optoget var lige nået til der hvor vi befandt os. Vi fik mast os frem. Nogle få militærfolk gik foran og ved siden af en stor åben vogn, hvor der forrest sad en dame pg vinkede. Bagved sad og stod en masse fine folk. Nogle vinkede og tog billeder af os tilskuere. Vi tilskuere måtte ikke tage billeder af dem, det sørgede militæret for. Der kom et par vogne magen til efter dronningens vogn. Og så var det slut. HVAD? Havde vi ventet så længe på nærmest ingenting. Vi var meget skuffede. Vi forsøgte at finde et sted at sætte os ind, men det var som om, at det hele var lukket. Vi splittede os op og tog hver til sit. Da vi kørte hjem ad, kom vi forbi et kæmpe kinesisk marked, og to steder hvor der blev spillet musik på en åben plads. Det var for sent at stoppe, vi havde jo sendt "de små" den anden vej. Vi kom hjem efter lidt kommunikationsproblemer med vores chauffør. Det blev ikke lige den aften vi havde tænkt os desværre, men nu var vi trætte og ville bare sove.

Mandag den 8. Februar

Vi havde god tid denne formiddag. Vi skulle bare være ved det store hotel kl. 12, hvor vi skulle hentes og køres til Ib's (Frederikkes veninde, og Emils far) hus. Der var lidt misforståelser før vi kom afsted fra hotellet. Turen var lang - 3 timer plus lidt. Vi sov meget af vejen de fleste af os. Da vi kom frem blev vi mødt ved vores hjem, for den næste uges tid, af Ib. Han smillede over hele hovedet, og viste os til rette i huset. Huset ligger i et stort kompleks af feriehuse, med swimmingpool til hver klynge af en 15-18 lejligheder. Eftermiddagen og aftenen gik med at finde os til rette, svømme, og tage på en lille restaurant i den lille strandby, som vi nu boede i. Vi besluttede hurtigt at der næste dag skulle lejes scootere, da det gør det lidt nemmere at komme rundt. Vi var efter maden et lille smut på monkeybar og mødte Smitti (ved ikke lige hvordan det staves) og mange af de andre lokale, som Ib, Emil, Kirstine, Markus og de andre der før havde været hernede kendte. Vi fik os en øl før vi tog tilbage til lejlighederne og hyggede lidt i den lune aften før det var sengetid.