Hanoi

Mand som sælger grønne appelsiner fra sin cykel

Vi var nu kommet til Nam (Vietnam). Vi landede i lufthavnen i Hanoi, fandt en taxa og blev kørt til vores hotel som lå i den gamle bydel. Vi brugte eftermiddagen og aftenen på at undersøge hvad der var af muligheder i byen og, om der var noget her som var "must see". Vi fik en god gang aftensmad før vi lagde en plan for de næste dage, og fik en god nattesøvn. De næste to dage gik med at vandre rundt i den gamle bydel hvor alle Hanoi's seværdigheder ligger. Den første dag så vi en masse virkelig flotte pagoder (templer), de mindede dog en del om hinanden, så efter at have set de første tre, blev begejstringen gradvist mindre.

Et alter i et tempel

De andre var også virkelig flotte og havde de været de første vi havde set, havde vi helt sikkert fundet dem mere interessante. Vi gik op og ned af de gamle gader, som hedder det, som man i gamle dage solgte her. F.eks. Skogade, tingade, legetøjsgade, smykkegade osv. Udbudet af varer varierede noget mere i dag, men der var stadig et overtal i de forretninger, som oprindeligt hørte til her. Forretningerne lå side om side i de meget smalle huse. De fleste bygninger i Vietnam er MEGET smalle og det skyldes, at der førhen blev betalt boligskat efter hvor bred facaden på bygningen var. Bygningerne er til gengæld meget dybe. I gamle dage var husene ikke højere end to etager, eller i hvert fald mindre end kejserens palads, som skulle være den største og højeste bygning.

Tilbage til vores vandretur rundt i byen. Vi gik rundt med vores "lonely planet" bog om Vietnam. Vi fulgte den spændende indtegnede tur rundt i byen. Vi havde en meget spændende dag, rundt i Hanoi's gamle gader. Det meste af gåturen foregik ude på vejen da fortovet overalt blev brugt som parkeringsplads for de lokales utallige scootere. Med alle de scootere og knallerter der konstant drøner rundt i gaderne, er det utroligt at fortovet stadig kan være fyldt med køretøjer.
Den næste dag gik med at se på nogle af de lidt stører bygninger i byen. Vi gik lidt rundt på Hanois gamle kastel, før vi bevægede os over til byens to store søer, hvor vi skulle se på endnu en pagoda. Efter en let gang frokost gik vi ned forbi præsidentpaladset, som lå bag høje bevogtede mure. Vi ville ikke betale for at komme tættere på, da man ikke måtte tage billeder indenfor, eller bare tæt på hegnet.  Så vi gik i stedet ned forbi Ho Chi Minh's maosoleum. Vi fik taget vores billede ude foran, ligesom, de mange andre. Der var ikke åbent da vi var der så vi måtte nøjes med at se det udefra. Da vi skulle ttil at gå videre kom en kinesisk familie over til os, og spurgte om de måtte tage et billede af os, selvfølgelig! De gav Frederikke deres 2-3 årige datter på armen og skyndte sig at skyde en billedserie af. Vi må have set noget sjove ud på billedet for blev noget overraskede over pludselig at stå med den "lille" pige på armen. Vi bevægede os tilbage mod hotellet, da vi skulle hjem og have nogle billetter til en forestilling vi skulle ind og se.

Vanddukketeater

Vi skulle ind og se vanddukketeater, som er temmelig populært i Vietnam. Det var en meget sjov oplevelse at se dette. Meget af Vietnams historie bliver fortalt gennem musik, sang, fortælling og dansende dukker. Dukkerne var ca. 30cm. høje, og sad på en lang bambuspind, der blev styret af folk bag et bambusforhæng, som stod i vand til livet, og førte de dansende dukker rundt i bassinet foran. En spændende og sjov forestilling, som vi nød i alle 40 minutter. Herefter var det hjem i seng, næste morgen var det nemlig tidligt op og afsted på tur.

Bådene ligger til på øen med den største grotte

Vi blev hentet kl.8.00 næste morgen og så stod de næste mange timer på bustransport ud til Halong Bay. Den første time gik med at samle andre op fra diverse hoteller rundt om i Hanoi. Halvvejs skulle vi holde det obligatoriske stop ved en souvenirshop, som varede en halv time. Derefter satte vi endelig kursen mod bugten, og da vi kom ned til kajen blev vi genet ombord i en "cruiser". Vi overvejede samtidig om den mon så ligeså medtaget ud som de andre. De lignede alle noget der for længst burde være holdt op med at sejle. Da vi var kommet om bord fik vi en meget sparsom frokost og mængden af informationer var lige så eksklusiv som maden. Vi måtte ikke gå ovenpå, men skulle bare vente, og vores tasker skulle bare ligge i en bunke på dækket. Efter lidt tid lagde vi til kaj ved en ø, sammen med samtlige andre skibe, hvor bugtens største grotte lå. Vi fik en halv time til at gå gennem grotten og det foregik på række efter guiden, som bestemte hvornår han syntes vi skulle stoppe. Grotten havde ca. 3.000 besøgende dagligt og det kunne godt ses på menneskemængden mens vi befandt os på øen. Bagefter blev vi igen bedt gå om bord og vente og efter lidt tid måtte vi gerne gå helt ovenpå, så vi kunne nyde udsigten.

Der spilles hasardspil på en kæmpe tømmerflåde

Vi blev sejlet ud til en lille flydende fiskerby, hvor det var meget tvivlsomt om de rent faktisk fangede nogen fisk. Deres hovedebeskæftigelse var helt klart turister, som ønskede at ro i kajak rundt mellem de flydende huse. Det eneste vi så de lokale gøre var at spille hassardspil og ryge opium, mens de bestemte hvis tur det var til at ro i de faldefærdige kajakker. Der lå ellers en masse splinternye kajakker, men de skulle åbentbart ikke bruges. Vi valgte derfor at springe over. I øvrigt kunne vi heller ikke klæde om, da vi ikke havde fået tildelt kahytter og det var smadderkoldt. Da der var gået 30 minutter skulle vi sejle videre over til Cat Ba, hvor vi skulle ligge for anker om natten. Vi fik endelig tildelt kahytter efter en del bøvl fordi vi var for mange. Efter aftensmaden, som bestod af stort set det samme som frokosten, brugte vi nogle timer sammen med et kærestepar fra Argentina og et par piger fra Chile og Argentina. Det var meget hyggetligt, og vi talte en blanding af engelsk og spansk, da deres ordforråd på engelsk ikke var så stort. Men det gik altsammen og vi lærte noget nyt om nye lande. Alle gik forholdsvis tidligt i seng, da alt strømmen om bord blev slukket så snart besætningen var færdige med at se en DVD med et Vietnamesisk melodigrandprix (eller noget i den stil). Vi var ellers blevet lovet både madlavningskursus, blækspruttefiskning, badning fra båden, dans og kaeroke, men det så vi ikke skyggen af. Næste morgen var der morgenmad kl.08.00, som bestod af 3 omeletter (alle delt i 8), meget lidt smør og en kæmpe stak tørt uristet toastbrød - men vi var jo også "kun" 16 voksne mennesker til at dele dette. Det var godt, at 4 personer ikke dukkede op, da de havde tømmermænd. Under morgenmaden blev der talt om de kradselyde, som mange havde hørt i deres kahytter om natten. En fyr kunne her kvittere med, at han da havde en pakke kiks i en pose da han gik i seng, men den var tom da han vågnede! Der havde altså rendt rotter rundt i vores kahytter om natten - ad! Michael havde også hørt dem, men heldigvis ikke inde i vores kahyt.

Udsigten fra båd

Vi tilbragte formiddagen med at vente oppe på dækket uden at vide, hvad der nu skulle ske. Vi havde derfor masser af tid til at nyde de smukke omgivelser i Halong bugten, men jo nærmere vi kom havnen, jo mere beskidt blev vandet. På overfalden kunne man se olie og andet udefinerbart skibsudslip flyde rundt på havoverfalden, som også var dækket med alverdens kulørt plastik så langt øjet rakte. Vi sejlede side om side med kæmpe tankskibe og flere hundrede både magen til vores. Da vi blev sat i land skulle vi igen vente på noget vi ikke vidste hvad var men det viste sig, at vi blev hentet nogle stykker af gangen og kørt til en "restaurant". Denne restaurant var et nedlagt hotel, hvor hvert værelse var indrette som spiserum. Helt nøgne rum med plastik borde og stole, hvor værelsesnumret stadig sad over døren. Toiletterne indbød bestemt ikke til et besøg, og maden var stort set magen til den fra de to forrige måltider. Men vi havde jo betalt, så spise skulle vi. Bagefter var det huhej vilde dyr og vild panik på fortorvet, da det begyndte at gå op for folk, at der ikke var nok plads i busserne til alle og heller ikke nok busser. Vi skyndte os derfor at komme ind i en bus og fik nogle nogenlunde pladser, selvom vi måtte kravle lidt for at komme over klapsæder og baggage. Vi kunne blot vinke farvel til det argentinske kærestepar, som ikke var kommet med bussen og havde fået af vide, at hvis de ikke ville sidde på gulvet i bussen, så måtte de selv finde hjem. Vi krydsede fingre for, at de på en eller anden måde fandt hjem.

En båd magen til vores

Alt i alt var det en ok tur, men vi må her konkludere, at det ikke er altid, at det er en fordel at tage det billigste. Havde vi taget en standardtur, havde vi sikkert fået præcis samme tur, men havde vi derimod taget en luksustur, havde det helt sikkert været noget andet. Det var var med tjener og hele molevitten og man kom samtidig nogle helt andre steder hen, også hvor vandet var krystalklart og RENT. I dette tilfælde, havde det nok været pengene værd, men nu ved vi det til en anden gang :)
Vi var tilbage på hotellet sidst på dagen, og gik lidt tidligt ud at spise. Efter maden var det tilbage til hotellet og pakke vores tasker, da vi skulle tjekke ud næste morgen og med toget mod Hoi An.

Næste morgen tjekkede vi tidligt ud og fik morgenmad. Vi fik vores tasker opbevaret på hotellet, da vi først skulle med nattoget samme aften. Dette gav os imidlertig masser af tid til at tage på endnu en tur, denne gang til Tam Coc grotterne, lidt syd for Hanoi. Vi blev samlet op kl. 08.00, og turen startede præsic som den dagen før. Vi blev igen sat af ved et souvenirsted med marmor, tøj, osv., men efter det kørte vi forbi nogle gamle pagoder, hvor vi fik en rundtur. De var blevet opført for de forskellige konger fra forskellige dynastier, og havde vist nok i perioder tjent som kongernes hjem. Vi viste ikke, at denne rundvisning var med i prisen, så det var vi jo godt tilfredse med. Vi kørte videre, og ankom til byen Ninh Binh, hvorfra vi skulle sejle. Først skulle vi have en gang frokost og surprice, surprice, det var det samme som de forrige måltider. Det er vist bare et meget billigt turistmåltid, som de serverer på alle de restauranter, som samarbejder med turistbureauerne. Vores guide og chauffør fik nemlig et noget andet og mere delikat måltid, som ikke blot bestod af stegt kål, kylling, tørre ris og tofu. Da vi færdige med at spise blev vi ført gennem et meget lille marked og ned til starten af floden, hvor flere hundrede både var klar til at sejle de glade turister ned ad floden.

Risbonde i marken med mudder til knæene

Vi fik en båd selv og en "kaptajn", som ind i mellem roede båden med fødderne i stedet for hænderne. Der var ufatteligt mange mennesker, som var på samme tur som os, men vi formåede alligevel at abstrahere fra dem og nyde turen og de fantastisk smukke omgivelser. Mens vi sejlede ned ad floden kunne vi nyde synet af grønne rismarker, som stod under vand mens risbønder med spidse hatte stod bøjet over dem. Hvorend vi så, var vi omgivet af enorme limestone bjerge, som knejsede stolt i baggrunden. Selvom vejret var lidt gråt og en anelse tåget var det en fantastisk tur, og det var meget sjovt at sejle under bjergene, gennem grotterne, hvor der var bælgmørkt indtil man kom ud på den anden side. Da vi skulle vende om var det selvfølgelig midt i et flydende marked, hvor vi næsten blev tvunget til at købe kiks og cola til vores "kaptajn", da den meget insisterende ældre kvinde, som roede den flydende købmand, påpegede hvor hårdt det var for ham at sejle rundt med os to. Ja okay, så trækker vi bare det fra hans drikkepenge og det gjorde vi så.

Isfulg på fiskenet

Vi sejlede samme vej tilbage, men det gjorde ikke turen mindre flot og vi kom meget tæt på en masse smukke turkisblå isfugle, som var meget fotogene. De andre fra vores bus havde betalt for at komme på en cykeltur langs rismarkerne, så vi måtte pænt vente til de var tilbage. Mens vi ventede var vi vidner til den første trafikulykke vi havde set på turen. En scooter kom kørende med rimelig fart i mellem boderne, og idet han drejer om et hjørne løber en lille dreng på omkring 2 år ud fra en bod og dermed lige ud foran ham. Det gav et brag da de ramte hinanden og vi var sikre på at den lille dreng var død, men mirakuløst var det vist kun scooteren der kom til skade og alle parter gik hver til sit.
Det var en ret voldsom oplevelse, men det virkede som om det var kun var os der havde opfattet det sådan.

Udgangen fra en af grotterne

Herefter kørte vi med bussen tilbage til Hanoi, og var tilbage sidst på dagen. Vi tog på Gekko café, som vi var blevet ret glade for. Her kunne vi sidde helt for os selv på en lille altan og nyde maden mens vi kunne studere de travle gader i Hanois gamle kvarter. Vi tilbragte aftenen i hotellets restaurant og kl. 23 kom en taxi og hentede os. En af de ansatte tog med os og fulgte os helt ind i toget. Det var noget fornemt og vi skulle ingenting betale, ikke en gang taxien. Nattoget kørte kl. 23 og vi havde fået hver vores køje. Vi delte kupé med en sur tysk pige og en ung vietnamesisk mor og hendes lille datter, som skulle køre helt til Ho Chi Minh - det tog også "kun" 30 timer, så vi havde ikke så meget at brokke os over, da vores kun tog omkring 15 timer. Det var svært at falde i søvn, da toget gav nogle enorme ryk og man følte hele aftensmaden blive kastet fra den ene ende af maven til den anden. Men vi faldt i søvn til sidst.

Ngo Dong floden omgivet af limestone bjerge og grønne rismarker