Hua Hin
Hele ugen fra tirsdag den 12. til fredag den 15. februar gik med afslapning og enkelte oplevelser. Vi vil ikke beskrive disse dag for dag, men i stedet fortælle det generelle billede, og så får udflugterne hver et afsnit.
Der var en meget afslappet stemning og man kunne mærke at alle glædede sig til festdagen på lørdag. Der var dog en masse forberedelse, som især brudeparret skulle ordne. Vi andre havde lejet scootere. Vi havde en, Katrine og Emil delte en og fætter Martin havde en. Derud over havde Markus (den kommende gom) en scooter, Ib havde en og Martins far havde også. Anders (Emil og Kirstines onkel) havde en cykel og hans to piger Helene og Camilla havde også en cykel. Så vi havde transportmidler nok. Der var en del afslapning oppe ved huset, og i poolen, samt små-udflugter på de kære scootere som i asien hedder motorbikes. Vi kørte rundt i området og ned til de små restauranter ved stranden. Fik vasket tøj, og ordnet småting frem mod bryllupet. En formiddag kørte vi også ned og lejede kajakker, til en tur langs stranden. Ellers stod den bare på hygge. Meget af tiden med en kold øl eller drink i hånden.
Massage på stranden |
Der var da også visse afbræk. En dag lavede vi minipolterabend for det vordende brudepar. Der var fælles morgenmad hvorefter drengene eskorterede Markus ud til en bil og kørte til en nærliggende militærbase. Her skulle der skydes. Vi fik 2 forskellige håndvåben og en M16. Og så var det bare at skyde. Alle fik minimum 21 skud i alt. 10 med M16, 5 med en Colt 22mm og 6 skud med en tromlerevolver. Det var meget skægt at prøve og lige noget der faldt i Markus's smag. Imens drengene var ude og lege drengerøve, var pigerne i stedet gået i wellness-mode.
Vi startede med at overraske Kirstine med vandmeon shakes i jacuzzien, hvorefter vi gik ned til stranden og nød en times massage med skøn udsigt til havet og den næsten tomme strand. Bagefter stod den på frokost på en lille hyggelig og meget simpel restaurant, som også var billig. Vi mødtes med drengene efter frokosten, og nød resten af dagen ved poolen.
Elefant "safari" |
En anden dag arrangerede vi en eftermiddags/aftentur til Hua Hin by. På vejen tog vi forbi Hua Hin Wildsafari. Her ville vi ride på elefanter. Vi tog den billigste af turene på 30 minutter. Det var ikke den fede oplevelse vi havde håbet. Vil man se hvordan dyr i fangenskab bliver til ren industri så er det et godt sted at tage hen. Vi fortrød i hvert fald, at vi ikke havde reddet på elefanter i Khao Lak i stedet. Men nu fik vi oplevelsen sammen med de andre, hvilket vidst var det eneste positive ved det. Herefter gik turen ind til Hua Hin, hvor vi brugte resten af Valentinsdag. Michael købte kage til Emil og Katrine, som de kunne nyde som en forret før vi tog ud at spise. Vi gik på markedet før vi tog hjem, Michael købte roser til alle pigerne (Frederikke, Katrine, Helene og Camilla) ingen skulle jo føle sig snydt i dagens anledning. Herefter stod den på køretur hjem til øl ved poolen.
Bruden gøres klar |
Da vi endelig var nået bryllupsdagen skulle vi alle mødes ude ved poolen kl.10. Her startede vi med brunchbuffet, som var rigtig lækker med rugbrød, rullepølse, leverpostej, spegepølse m.v. Herefter havde de fleste fri indtil kl. 16, hvor ceremonien skulle afholdes på stranden. Michael skulle være på stranden omkring kl.14, for at hjælpe med at få det sidste på plads. Camilla, Helene, Katrine og Frederikke tog med Kirstine ud til Ibs nye hus, hvor vi først nød solen i poolen inden vi for alvor skulle i sving. Først hjalp vi med makeuppen, og derefter fik vi sat håret, som heldigvis lykkedes i første forsøg (juuhuu). Da vi var færdige og kjolen på plads var resultatet intet mindre end ufatteligt smukt og vi var sikre på, at Markus ville synes det samme. Kirstine og Frederikke blev hentet som de sidste og kørt ind til stranden sammen med Ib. Da vi ankom, var alle klar og Emil og Frederikke gik først op til ”alteret” efterfulgt af Kirstine og Ib til melodien ”Ave Maria”. Det hele var pyntet med blomster, lanterner og så ud ligesom i filmene. Det var en meget smuk ceremoni, og det lykkedes Frederikke at holde styr på brudebuketten og ikke smide ringen væk J Resten af dagen og aftenen fortsatte med at være skøn – dejlig mad, dejlig musik, dejlige omgivelser og dejlig selskab. Som en afslutning på dagen skulle vi alle sende papirlanterne op mod himlen sammen med vores ønsker, hvilket var en ret smuk måde at afslutte dagen på. Omkring kl.23 sluttede festen på stranden og vi tog derfor hjem og fortsatte nogle timer endnu. Drengene havde fikset en masse dåser, som de satte bag på Markus scooter, som de skulle køre ud til Dragon Clift hvor de skulle overnatte. De nåede ikke meget langt før de blev jagtet af en flok hylende og gøende hunde, som ikke kunne forstå hvad der larmede sådan, og de måtte derfor skynde sig, at trække dåserne op på scooteren og sætte farten op for at slippe væk.
Det smukke brudepar |
Nationalparken |
Dagene efter brylluppet skete der ikke meget. Vi var ude at se Na's butik en eftermiddag, hvorefter vi kørte ud til den nærtliggende nationalpark. Ib kendte en genvej, så vi kom uden om betalingsanlæget. Vi kørte rundt derude i et par timer, så en grotte og kiggede efter aber, men fandt desværre ingen.
Vi skulle også have de små sendt afsted, de skulle på øhop længere sydpå mens vi skulle vente en dag mere og afsted til Vietnam, nærmere bestemt Hanoi.Vi kørte til luthavnen sammen med nogle af de andre, som skulle hjem til dk. Vi kørte de 3½timer i minibus. Vi ville egentlig have sovet i lufthavnen, men besluttede at flotte os og tage på et hotel for at få en god nats søvn inden turen gik videre. Vi fik det arrangeret ude i lufthavnen, med transport og det hele. En god gang søvn og så var det tilbage til lufthavnen og afsted til Hanoi.
Vi skulle også have de små sendt afsted, de skulle på øhop længere sydpå mens vi skulle vente en dag mere og afsted til Vietnam, nærmere bestemt Hanoi.Vi kørte til luthavnen sammen med nogle af de andre, som skulle hjem til dk. Vi kørte de 3½timer i minibus. Vi ville egentlig have sovet i lufthavnen, men besluttede at flotte os og tage på et hotel for at få en god nats søvn inden turen gik videre. Vi fik det arrangeret ude i lufthavnen, med transport og det hele. En god gang søvn og så var det tilbage til lufthavnen og afsted til Hanoi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar