Vores sidste dage i Cambodja

Søndag sov vi længe og hyggede os på værelset, hvor vi fik skrevet dagbog og blogindlæg. Vi fik også bestilt en tur til Tonle Sap søen, som vi skulle besøge dagen efter. Vi havde nået at læse lidt om den hjemmefra, så vi glædede os til at se den. Sidst på formiddagen gik vi en tur om i byen, hvor vi igen satte kursen mod det gamle marked. Vi gik lidt rundt og kom ud på den anden siden, hvor man kunne gå over en lille bro, og derefter kom over til et andet marked. Det havde vi ikke besøgt før, og vi besluttede os derfor for at udforske det. Der var ikke helt så meget skrammel, som på det andet marked. Her var et hav af butikker, som solgte malerier fra Cambodja, de fleste med samme motiver, dog var ingen af dem helt ens. Vi spurgte lidt ind til dem, og de fleste butikker var familieejede, hvor alle familiemedlemmerne var involverede i billedfremstillingen. Der var derfor meget stor forskel på detaljerne og farverne og hvert billede er signeret af maleren. Vi forelskede os i et kæmpe billede, på størrelse med vores spisebord hjemme, men det kostede 130$. Det var lige i overkanten mente vi, og vi gik derfor videre. Vi kom til en butik, som havde et lignede billede, med nogenlunde samme motiv, og her skulle de kun have 90$ for det. Vi var selv enige om, at vi kun ville give 65-70$ for det. Til sidst gik damen ned på 65$ og vi sagde nej tak, men da vi gjorde mine til at gå, råbte hun: ”Okay! 55$”. Ehhh, vi ville egentligt have betalt 65$ og synes det var rimeligt, men vi skulle bare lige se, hvad hun sagde, så vi endte med at gøre en helt god handel. Vi købte billedet og gik lidt videre, men da vi så et andet flot billede, som var lidt mindre, blev vi enige om at gøre endnu et kup, når vi nu lige havde sparet penge. Vi fik det næste billede for 45$ i stedet for 70$. Begge billeder var blevet taget af rammen og rullet sammen i flettede bambus etui, så vi bedre kunne have dem med hjem. Vi fik handlet lidt mere og fik bl.a. nogle rigtig smukke træfigurer af Buddha og Shiva. Da pigen i butikken var nødt til at gå ud og spørge chefen om prisen var ok, vidste vi, at vi havde gjort endnu en god handel, og vi gik tilfredse tilbage til hotellet :) Efter at have nydt lidt frokost, hoppede vi i poolen og brugte eftermiddagen på at sole os. Det var virkelig skønt, selvom vi boede midt i byen, hvilket man ikke rigtig lagde mærke til. Da sulten nærmede sig, begav vi os om i byen igen. Vi havde planlagt en hyggelig aften med dejlig mad, for at fejre gårsdagens begivenhed. Først bestilte vi dog plads på et madlavningskursus til mandag aften, så vi kunne lære nogle tricks til, hvordan man laver den skønne cambodjanske mad. Lidt længere nede af den hyggelige gade, fandt vi en lækker restaurant. Til forret fik vi tempura rejer med chiliolie, og til hovedret fik vi burger og khemer karry. Det hele var vildt lækkert, og vi fik så stærke drinks, at vi måtte bestille ekstra sodavand.

Efter en dejlig aftensmad gik vi en tur gennem natmarkedet, da vi havde hørt, at det skulle være et besøg værd. Det var nu ikke noget særligt, men det var meget hyggeligt og vi fik købt lidt ekstra. Vi har faktisk købt flest ting på hele turen, her i Cambodja, da vi nu ikke skal slæbe på det særlig længe endnu – skønt.

Da det blev mandag morgen, blev vi hentet foran hotellet kl. 08, af vores sædvanlige tuktuk chauffør. Vi skulle til den flydende by Chong Kneas, som er den mest populære by blandt turister. Der er også andre flydende byer, men det er noget dyre, og mere besværligt at komme der til. Chaufføren kørte os ud til Tonle Sap søen, og turen tog små 30 min. Vi kom igennem en masse små landsbyer, og det var sjovt at se lidt andet af landet, end blot Siem Reap, som er klart mere turistet. I de små byer ligger alle husene på pæle, nogle meter over jorden, så de undgår oversvømmelser. Alle husene er desuden bygget af træ, da stenhuse kun er beregnet til guderne (det tror man i hvert fald stadig i de mindre byer, hvorimod man bor i stenhuse i de store byer).

Vi ankom til udsejlingsstedet sammen med en masse andre turister. Det var hundredvis af både, men i stedet for at fylde dem op fik vi en for os selv – så var der jo job til flere bådfører. Vi sejlede ud gennem den møgbeskidte flod, men den brune farve skyldes vist sand eller mudder og ikke affald og skidt. Langs floden var der mange fiskere, som var ved at sætte garn og de stod gerne i vand til livet.

Efter at have sejlet et stykke tid kom vi endelig ud på den store sø, som strakte sig så langt øjet kunne se. Det er en ret stor by, og der bor hele 1.115 familier, som primært lever af at fiske (og betjene turisterne). Deres huse kan flyttes rundt, hvis det er nødvendigt. I regntiden er vandet i søen 12 m. dybt, mens det i tørkeperioden kun er 1,5 m. dybt. Søen er en naturlig ferskvandssø, som huser over 200 forskellige arter af fisk og fugle. Vores første stop på søen, var ved en ”tankstation”, da vi lige skulle have tanket båden op, inden vi kunne sejle videre, hvilket var ret mærkeligt midt på søen.

Vi sejlede lidt rundt og fik af vide, at vi skulle se en krokodillefarm, da det var med i prisen på vores billet. Det var gratis, vi skulle blot købe lidt i deres butik. Da vi nærmede os farmen, var det første vi så, en lille træbåd med en ældre dame, en baby og 5-årig pige med en KÆMPE pytonslange om halsen, som man kunne få taget billeder med for 1$. Slagen kunne have slugt babyen i en mundfuld, når den krøb rundt der i bunden af båden – puha. Selve farmen viste sig at bestå af et bassin, ligesom fiskefaren i Krabi, Thailand, og i dette hul boede intet mindre end 200 krokodiller, sammen med en hulans masse affald! Ordet ”dyrevelfærd” er endnu ikke kommet til Asien, men det var nogenlunde, hvad vi havde forventet. Vi købte en cola til os, chaufføren (som var med som guide) og bådføren.

Derefter blev vi sejlet hen til en ”lagerbygning”, hvor vi blev bedt købe nogle dagligvarer, som vi så skulle aflevere på byens skole. Vi købte 50 pakker nudler for 10$, og vi blev derefter sejlet hen til skolen, hvor vi afleverede nudlerne til lærerinden på skolen. For et par år siden var der flere hundrede mennesker, som druknede i søen under en storm, og mange børn blev derfor forældreløse.

Disse børn har fået lov til at bo på skolen, da de ellers ikke har noget sted at være. Vi havde fået af vide på lageret, at der ikke altid var mad nok til børnene, og det var derfor vi skulle købe noget til dem, når vi skulle se skolen. Meeen, de så nu ikke ud til at sulte, så der kommer nok mange turister forbi med mad (heldigvis). Det var under alle omstændigheder meget sjovt at se skolen og børnene hev os ivrigt rundt i klasseværelserne og Frederikke blev placeret på en skolebænk mellem pigerne, mens Michael filmede det hele med vores kamera.

De var meget interesserede i at se de billeder og film vi tog, og undersøgte ivrigt Frederikkes armbånd og ring. Selv fingre og negle blev gundigt undersøgt :) Det var en ret sjov oplevelse og vi begav os tilbage til båden og blev sejlet tilbage til startstedet. Det havde været en rigtig fin tur, og vi nød igen turen tilbage i tuktukken, gennem de små byer.

Vi var tilbage til frokosttid, og eftermiddagen kunne vi nyde i solen ved poolen – skønt. Sidst på dagen gjorde vi os klar til at tage ind til byen igen, hvor vi skulle prøve kræfter med det cambodjanske køkken. Det viste sig, at der var 4 andre unge på holdet (de kendte vist hinanden fra deres hostel). Michael skulle lave friske forårsruller med rejer til forret, og Frederikke skulle lave Mangosalat.

Til hovedret valgte Michael kylling med svampe, og Frederikke blev bare nødt til at kende hemmeligheden bag Stir fried chicken cashewnut :) Det var rigtig hyggeligt, selvom vi havde en mistanke om, at kokken ikke var helt fan af Michael, for hun synes åbenbart, at han gjorde det hele forkert. Det havde vi lidt sjovt med, men alt maden smagte skønt alligevel – også Michaels. Efter maden vendte vi næsen hjem ad igen, og vi var propmætte. Vi havde virkelig fået meget mad for pengene, det kostede nemlig kun 13$ pr. person.

Tirsdag var vores sidste dag i Cambodja, så den skulle bare nydes. Efter morgenmaden lagde vi os ned til poolen, og nød al den sol vi kunne holde ud. Vi tilbragte det meste af dagen på hotellet med, at pakke, slappe af, og hygge os. Da det nærmede sig spisetid gik vi om mod byen, hvor vi havde bestemt os for at spise det samme sted, som første aften vi var i byen. Vi fik derfor stir fried chicken cashewnut for sidste gang, det sted hvor de hele tiden øste mere ris op. Vi nød det i fulde drag og nød byen en sidste gang, mens vi luntede tilbage mod hotellet. Vi så lidt film på værelset, mens vi pakkede taskerne færdige. Det lykkedes os at have det mindste billede i en af taskerne, hvor det lige netop kunne stå op i siden. Det store måtte udgøre Frederikkes håndbagage.

Vi stod nogenlunde tidligt op onsdag morgen, så vi havde god tid til at tjekke ud og spise morgenmad i ro og mag. Vi havde bestilt en tuktuk dagen før, men vi måtte alligevel bede dem ringe efter en, da klokken nærmede sig 10. Der kom dog ret hurtigt en tuktuk med en flink ung chauffør, som skulle køre os til lufthavnen. Vi grinede lidt, da der på deres hjemmesiden stod noget med, at man kunne bestille en taxi, hvilket vi ikke helt mente, at man kunne kalde en tuktuk :) Men vi fik en fin tur til lufthavnen, som ikke tog meget mere end et kvarter.

Det var igen sjovt at se lidt andet af landet end lige netop Siem Reap. Vi ankom til lufthavnen i god tid, men kunne uden problemer tjekke vores baggage ind og derefter slappe af inde i ventesalen. Første flyvetur var forholdsvis kort, og vi ankom til lufthavnen i Kuala Lumpur om eftermiddagen. Her fik vi lidt frokost, hvorefter vi ventede i nogle timer, før vi vandrede lidt rundt, indtil vi fandt et andet sted at vente. Derefter fik vi noget aftensmad og ventede igen mange timer. Vi skulle vente i 7 timer og fløj sidst på aftenen mod Paris. Efter den lange flyvetur var vi fremme omkring kl. 06 torsdag morgen, og måtte igen vente 7 timer i Charles de Gaulle. Puha den sidste etape af turen var meget lang, men efter en kort flyvetur landede vi i Kastrup. Nu manglede vi bare en lille togtur på næsten 3 timer, hvor vi måtte stå op halvdelen af vejen. Sidst på eftermiddagen rullede toget langt om længe ind på perronen i Vejle, hvor vi blev modtaget af glade familiemedlemmer. Det var rigtig koldt at komme hjem i vores sommertøj, men det var dejligt at være hjemme igen, efter en helt fantastisk og oplevelsesrig rejse :)

Ruinbesøg i Cambodja

Mekong bed and breakfast

Vi ankom til busstationen i Siem Reap ved 19 tiden. Det var allerede blevet mørkt, men vi havde heldigvis haft held til at bede hotellet hente os ved bussen. Så der stod en flink fyr klar med vores navn på et skilt, og han hjalp med at smide vores baggage op i tuk-tukken. Vi havde nu regnet med en taxi, men man bliver altid overrasket i Asien, og i dette tilfælde var det nu meget sjovt. Vi drønede igennem det noget mørke Siem Reap i tuk-tukken, som blot var en motorcykel, med en stor vogn spændt bagpå. Vi nåede frem til hotellet "Mekong bed & breakfast" og fik vores værelse. Et rigtig lækkert og stort værelse med lænestole og skrivebord, men vi nåede dog ikke at være der ret mange minutter, før den første kakerlak sprang frem, og den blev hurtigt efterfulgt af andre – øv! Vi fik heldigvis et nyt værelse to etager længere oppe, det var stadig rigtig fint men noget mindre. Vi skiftede tøj og gik ned til hotellets udendørs restaurant, hvor vi bestilte lidt aftensmad. Det var ikke voldsomt dyrt og rigtig lækkert. Vi var blevet ret sultne efter igen, kun at have fået kiks det sidste døgn. Vi droppede at udforske byen denne aften, og gik i stedet op på værelset for, at skrive lidt dagbog og blogoplæg, men pludselig løb der et lille dyr ud fra under hovedpuden! Det lignede meget de billeder af grimme brune dyr, som kom frem når man googlede bedbugs! Vi overvejde at lade som ingenting, og håbe på det bedste, men vi endte alligevel med at trippe ned i receptionen. Endnu en gang fik vi et nyt værelse og denne gang var det heldigvis fint.

Det gamle marked

Torsdagen brugte vi på at sove længe og slappe af. Det var planen at nyde solen ved poolen, men der var andre med samme plan, så der var ikke plads, ØV! I stedet fik vi skrevet en smule mere til vores blog og talt om, hvilke udflugter vi gerne ville på, mens vi var i Siem Reap. Den flinke fyr fra receptionen, som vidst var ”chefen”, var der ikke endnu, så vi gik et smut om i byen. Vi fandt det gamle marked, hvor vi først tog et kig på alle de lækre madvarer, som var alt lige fra ris, linser og mel til frugt og grøntsager samt frisk kød, både dødt og levende skaldyr. Det var også muligt at få sig en gang frisklavet frokost, som bestod af cambodjanske specialiteter og fastfood. Vi bevægede os gennem menneskemængden, og de mange forskellige dufte, nogle bedre end andre, og kom til den del af markedet, som bestod af alt fra tøj og sko til souvenirs og smykker.

Det gamle marked

Vi gjorde et par gode køb og begav os derefter ud i jagten på noget lækkert frokost. Vi fandt en lille hyggelig restaurant, som serverede skøn mad. Der var masser af cashewnødder og ris ad libitum, som flinke tjenere øste op fra en skål, når tallerkenen var ved at være tom. Det var blevet en lidt sen frokost og vi vendte næsen mod hotellet. Da vi kom tilbage fik vi bestilt en tur til Angkor området. Der findes to forskellige ruter til området, hvor den ene består af de mest kendte templer og er på 10 km (den kaldes den lille rute). Den anden rute er noget længere, 20 km(den store rute). Her kommer man forbi langt de fleste templer, på nær dem i andre områder, som ligger længere væk fra byen. For at nå dem har man brug for en bil og det er noget dyrer end de to faste ruter, hvor man kan nøjes med en Tuktuk. Vi bestilte et 3-dags kort til området, så vi kunne tage det lidt, som vi ville. Vi skulle afsted tidligt næste morgen for at se solopgangen ved Angkor Wat. Da det blev aften tog vi igen om til byen, hvor vi fandt noget lækkert mad. Vi gik tidligt i seng den aften, da vi skulle være klar kl. 05 næste morgen.

Folk venter på solopgangen

 

Fredag morgen var vi noget trætte, da uret ringede omkring 04.30. Vi nåede ikke at få morgenmad, da køkkenet endnu ikke var åbent. Vi blev hentet af den samme tuktuk chauffør, som havde hentet os ved bussen, da vi ankom til byen. Vi startede vores tempeleventyr med den lille rute, hvor vi havde bestilt både guide og tuktuk. Vi havde snakket om at leje cykler og selv tage derud, men vi var lidt i tvivl om, hvorvidt det var muligt og om det var en dum idé når det nu var bølgmørkt når vi skulle afsted. Vi var derfor blevet enige om at starte med chauffør og guide, så vi kunne sondere terrænet og vejen derud. Det viste sig, at der ikke var en eneste gadelygte det meste af vejen, men et hav af tuktukker. Vi kørte dog forbi mange cyklende turister med pandelamper, så det havde været muligt at gøre det samme. Men vi var nu meget tilfredse alligevel.

Solopgang over Angkor Wat

Da vi kom ud til Angkor Wat, som var det første tempel vi skulle se, fandt vi vores guide. Han havde ventet på os ved et forkert hotel, og var derfor selv taget derud. Vi fulgtes med ham ind på temlepområdet med lommelygterne tændt, for det var virkelig mørkt. Vi tog plads foran den lille sø, som ligger foran selve templet, sammen med en masse andre turister. Vi var heldige at få en plads i forreste række, og blev derfor ikke generet af folk med kæmpe kameraer og stativer. Guiden havde godt nok sagt til os, at det ikke ville blive en flot solopgang, da det var alt for koldt. Det troede vi ikke helt på, men han fik nu ret alligevel. Vi fik ikke drømmebilledet med den faverige himmel over templet, men det var en fantastisk syn alligevel. Vi gik lidt før solen tittede op over templet, så vi kunne få lidt fred for de andre turister, når vi kom ind i templet. Vi gik lidt rundt og fik fortalt en masse historier om billederne og historierne, som prydede vægge og søjler over alt.



Angkor Wat



Den nederste del af templet var i sin tid forbeholdt overklassen af befolkningen, mens næste etage kun var for de adelige. I det aller højeste tårn var der kun afgang for kongen og det menes, at hans legeme blev stedet til hvile i tårnet. Vi begav os om på bagsiden af bygningen, da man ikke kunne komme rigtigt ind i templet. Det er det eneste tempel i hele området, som aldrig har været forladt, og det bliver stadig brugt af munke, som bor i et område ved siden af templet. Det er meget velholdt i forhold til de andre templer, som er faldet sammen, og det skyldes bl.a. den store voldgrav, som omgiver Angkor Wat. Den har gjort, at junglen ikke har kunnet overtage templet og bygningerne er derved blevet skånet for naturens barske kræfter. Vi gik en tur rundt om templet og kunne her nyde synet af solen, som steg op over trætoppene mens aberne legede på murene længst mod junglen. Vi kom igennem det område, hvor munkene holder til, og de var i fuld gang med dagens gøremål. Da besøget i Ankor Wat var slut, blev vi vist ind på en restaurant og guiden forsvandt ud i køkkenet. Det var åbenbart meningen, at vi nu skulle bestille noget morgenmad, så det gjorde vi :)

Efter morgenmaden kørte vi rundt til de mest kendte templer i området, da det primært er dem, som hører med til den lille rute. Der var mange fantastisk flotte templer, og vi var specielt imponerede af Bayon templet. Bayon blev bygget af den legendariske konge Jayavarman d. 7. og består af 54 gotiske tårne som er smykket med 216 smilende ansigter som ligner Jayavarman, og alle er forskellige. Der er stadig meget mystik forbundet med de smilende ansigter – måske lidt som Mona Lisa :) Templet ligger dybt i junglen, men også midt i den gamle by Angkor Thom. Det var meget imponerende at gå rundt i blandt disse høje tårne, hvor man hele tiden følte, at nogen holdt øje med en.

Senere kom vi til templet Ta Prohm, som også kaldes Tomb Raider temple eller Indiana Jones temple. Dette tempel blev bygget til Jayavarman d. 7.s mor og krævede 80.000 personer til vedligeholdelse bl.a. 2.700 officerer og 615 dansere. Templet er opslugt af junglen, og ser næsten ud som den gang man fandt det, selvom det er blevet ”trimmet” så man bedre kan komme til. Der er nogle meget store træer, som vokser henover bygningerne og templet har været med i mange film, hvor den mest kendte nok er Tomb Raider, selvom de fleste Cambodjanerne aldrig har set den – det er bare turisterne, som har døbt templet. Vi var fulde af forventninger for resten af dagen, da vi havde bestilt turen med både solopgang og solnedgang.

Vi blev derfor meget skuffede da klokken nærmede sig 10, og vi fandt ud af, at vi var på vej hjem! Øv, det var ret skuffende, men vi skulle åbenbart have brugt mere tid ved de forskellige templer eller sådan noget. Måske de ikke lige havde fanget det med solnedgangen. Nå, men vi kom tilbage til hotellet og spiste frokost i restauranten. Bagefter mød vi solen ved poolen og bestilte cykler til dagen efter, hvor vi selv ville tage den store rute. Det vi igen blev sultne, besluttede vi at spise på en lille gade restaurant, hvor maden var utrolig lækker. Frederikke var færdig med hendes fried noodles, inden Michael fik sin kylling – men hvad gør det, når hele måltidet kun kostede 3 dollars inkl. drikkevarer  :)

Lørdag morgen stod vi stille og roligt op og nød morgenmaden på hotellet, som i dag bestod af nudelsuppe. Hver anden dag var der buffet og ellers kunne man bestille fra morgenmadsmenuen. Da klokken nærmede sig 10 om formiddagen pakkede vi en taske og gik ned til cyklerne. Vi havde lejet to mountainbikes og personalet havde lovet, at hente dem og stille dem klar, så det var rent luksus. Inden vi gik ned til cyklerne, havde vi købt to stærke pandelamper for meget billige penge, da vi ikke var sikre på at nå hjem igen inden det blev mørkt (det blev mørkt ved 6-7 tiden).

Vi begav os stille og roligt af sted mod tempelområdet, og det var dejligt, at vi selv kunne bestemme farten. Vi valgte at tage ruten baglæns i dag, så vi kunne slutte af ved Angkor Wat, hvor planen var at se solnedgangen, som vi håbede ville blive bedre end solopgangen dagen før. Der er ellers et andet sted, som det anbefales at være, men der lukkes kun 300 pers. ind hver aften, så man skal være der omkring kl. 16 for at få lov, og så længe gad vi ikke sidde der og blomstre :) Vi cyklede lidt rundt og så de forskellige templer vi kom forbi, og som vi havde lyst til at se. Vi holdt ind ved en restaurant, som lå ved siden af en stor sø.

Her badede en masse børn og en mand var ved at vaske sine køer. Børnene havde godt fanget, at turisterne tog billeder af dem, og det forlangte de naturligvis penge for. Efter frokosten cyklede vi videre, og vi brugte hele eftermiddagen på at besøge templer og ruiner. Det var rigtig hyggeligt og solen bagte på os fra en skyfri himmel. Når man parkerede sin cykel foran templerne, skulle man helst købe noget, af de sælgere, som lovede at passe på den. Det var vel omkring 40 grader, så der skulle en del vand og cola til, så det gjorde ikke så meget og i øvrigt kostede det kun 1 dollar pr. del.

Sidst på dagen begyndte vi at få lidt travlt, med at nå tilbage til Angkor Wat inden solen gik ned. Den begyndte så småt at stå lavere på himmelen, mens vi kiggede på dagens sidste ruiner og cyklede gennem skoven tilbage. Da vi nåede tilbage til Angkor Wat og parkerede cyklerne, stod solen perfekt på himmelen. Af en eller anden grund var det meget vigtigt for Michael, at vi nåede at være fremme til tiden, hvor Frederikke var lidt mere ligeglad med, hvor vi fik det set. Vi valgte dog at sætte os på en af sidetrapperne på forsiden af ydermuren indtil selve tempelområdet. Vi troede ikke vi kunne nå helt derind, før solen ville forsvinde helt bag skyerne. Vi havde dog heller ikke siddet der særlig længe, før den forsvandt. Det var smadder ærgerligt, især da Michael havde skyndt så meget på os. Der var nu en meget flot udsigt alligevel her fra trappen. Vi fik taget et par billeder, og talt om alt det vi havde oplevet på denne fantastiske tur rundt i Afrika og Asien.

Lige pludselig rykkede Michael et trin længere ned af trappen og sagde, at der lige manglede én ting mere før det blev den perfekte tur. Han fiskede en lille æske op af bukselommen og gik ned på knæ! Det kom helt bag på mig, for jeg havde slet ikke opfanget, at han havde købt ringen, mens vi havde været på udflugt til Tam Coc hulerne i Vietnam, men jeg blev selvfølgelig meget glad og sagde ja :) Vi gik lidt rundt på pladsen foran templet og cyklede derefter hjem. Vi nåede lige at komme hjem inden det blev mørkt. Da vi kom tilbage var vi ret trætte, og vi valgte at spise på hotellet og gøre lidt mere ud af det dagen efter i stedet.     

Solnedgang ved Angkor Wat

Ho Chi Minh og "Casa Karina"

Vi ankom til lufthavnen omkring kl. 23. Vi fik hurtigt vores bagage og bevægede os mod udgangen for at finde en taxa der kunne køre os til vores ”hjem” i Ho Chi Minh. Vi skulle bo hos Karina og Jens Christian (Krumme). Begge to kender Michael nede fra fodbold. Krumme var dog på arbejde hele perioden vi var der, så ham så vi ikke. Vi havde aftalt med Karina, at hun var oppe og klar til at tage imod os når vi ankom. Vi kom i taxaen og fik forklaret chaufføren, hvor vi skulle hen af, men han vidste tydeligvis ikke hvor det var. Men efter at have spurgt lidt om vej mens vi kørte, fandt vi frem til det rigtige område, men at finde den præcise lokation var straks noget sværere. Vi ringede til Karina, MEN intet svar. Endelig fandt vi dog den rigtige adresse. Vi blev sat af uden for porten, og fik vækket vagten, som dog ikke ville lukke os ind og ikke kunne snakke engelsk. Vi ringede utallige gange til Karina men stadig intet svar.

Endelig fik Frederikke lov til at gå med ind og kigge ind i huset.

Hun kunne se ind i stuen, at Karina lå og sov på sofaen. Hun fik vækket Karina og vi fik lov at komme ind. Karina undskyldte, men det gjorde jo ingenting, bare endnu en lille sjov oplevelse i rejselivet :) . Vi fik vist et værelse i Karina og Krummes KÆMPE, LÆKRE hus. En god nats søvn og så var vi klar igen til at opleve lidt nyt.
Vi stod op og fik noget god dansk morgenmad, rugbrød med leverpostej, MUMS!

Omkring middag lånte vi chaufføren ind til centrum, og gik lidt rundt i et par timer og fik bestilt en udflugt til en af de næste dage. Vi havde lidt travlt for vi skulle nå tilbage til kl. 14.

Vi skulle nemlig med over til den internationale skole, hvor 2 af Karina og Krummes drenge går. Der var international dag, hvor de fleste af de forskellige nationaliteter på skolen var repræsenteret i form af boder med mad. Vi fik nogle madkuponer så vi kunne smage 3 forskellige ting. Der var så meget spændende, at det slet ikke var til at vælge. Så vi gik rundt og kiggede på de mange boder, fik brugt et par kuponer, og var bare imponeret over de mange engagerede forældre, som virkelig brændte for at give børnene en super god dag.

Karina viste os rundt på skolen og vi så klasselokalerne, hvor Tim og Jon (Karina og Krummes to yngste drenge) har deres dagligdag. Vi havde en rigtig god dag på skolen, hvor vi også mødte skolens maskot, og fik da også en lille souvenir med hjem, en vietnamesisk papir pynte ting. Vi spiste aftensmad sammen med Karina og Jon. Vi gik med Karina ud efter maden og fik en enkel drink før det var hjem i seng.

Vi skulle tidligt op næste morgen og ind til centrum, vi skulle nemlig på tur til Cu Chi. Vi mødte op i god tid ved rejsebureauet og de viste os hen til opsamlingsstedet. Vi kørte i bus ud til Cu Chi, hvor vi først kunne se lidt på de forskellige våben der blev brugt under Vietnamkrigen både af amerikanerne og vietnameserne. Herefter gik vi ind i jungleområdet. Her så vi eksempler på indgange til tunnellerne, (der kommer en kort forklaring om Cu Chi lige om lidt), fælder, rum under jorden, redskaber m.m. Cu Chi er et jungleområde et lille stykke uden for Ho Chi Minh, på vejen mod Cambodia. Området brugte vietnameserne under Vietnamkrigen til at bekæmpe amerikanerne. Under området findes der over 200km tunneller.

De var dog bygget længe før Vietnamkrigen, men blev her udnyttet til fulde af vietnameserne. Tunnellerne er bygget i tre niveauer. Det første er i 3 meters dybde, det dybeste i 12 meters dybde. Viet Cong krigerne brugte tunnellerne både som gemmested, til opbevaring af mad og våben og sågar kampvogne, angreb, hospitaler, skoler m.v. og såmænd også som hjem for Viet Congerne og deres familie. Tunnellerne blev brugt først i krigene mod Frankrig, men er mere kendte og berygtede fra krigen mod det store USA. USA mistede mange mænd i forsøget på at bekæmpe Viet Congerne ude i junglen.

Vi så en lang række af modbydelige fælder, som der fandtes ude i junglen. Nogle fælder var beregnet til at skade men ikke dræbe modstanderen, men blot sørge for at hans kammerater skulle komme ham til undsætning, før de så alle blev skudt ned at Viet Congerne. Fælder der ville give voldsomme skader på den, som faldt i dem. Turen var i virkelig autentiske omgivelser, da man konstant kunne høre skud et sted i junglen. På turen gennem junglen blev skudsalverne mere og mere tydelige. Halvvejs gennem turen kom vi til skydebanen. Her kunne man betale sig til at prøve at skyde med diverse våben. Der var ca. 15-20 forskellige våben man kunne prøve. Vi valgte at købe 10 skud til AK47. Så kunne vi prøve at sende 5 skud af sted hver. Det var fedt at prøve syntes vi begge, også Michael selv om han havde prøvet noget lignende i Thailand.

Geværet var sat fast på en væg, så man fik ”desværre” ikke den fulde oplevelse af, hvordan det føles at stå med en AK47 og fyre skud af sted. 

Nu var det så tid til at komme ned og kravle i de små snævre tunneller. Vi trøster os med, at vietnameserne er utrolig små, for gangene var meget små, især når man tænker på, at dem vi var nede i var gjort størrere for turisternes skyld. Vi kravlede gennem den snævre tunnel, hvor der var opgange til overfladen for hver 20 meter, så der var flere muligheder for at komme op til den friske jungleluft, hvis man pludselig skulle finde det ubehageligt dernede. Vi kravlede 80 af de 100 meter, før vi kravlede de 3 meter op af en stige for at komme ud af de små gange. Vi kunne egentlig godt have fortsat det sidste stykke også, men en åndssvag guide kom bagved os og råbte "hurtigere, hurtigere", hvilket var pisse irriterende, så vi besluttede at gå op sammen med en pige fra vores gruppe. 

   

Vi sluttede Cu Chi turen af med at se 15 minutters film om området og om krigen. Herefter var det tilbage til bussen, og hjem mod Ho Chi Minh. Vi bad om at komme af ved krigsmuseet. Vi kom lige som de åbnede efter middagspausen. Her kunne vi se nogle af de mange

                                                       kampfly og kampvogne der blev

                                                       brugt under krigen. Disse var opstillet uden for museet. Indenfor var

                                                       der udstillet billeder fra krigen.

Det var en meget overvældende oplevelse at se de skræmmende billeder. De er meget svære at beskrive, da nogle af dem simpelthen var så frygtelige og fyldt med død og ødelæggelse, at det helt gav en klump i maven. Vi kunne slet ikke få os selv til at tage billeder af billederne. Man så amerikanske soldater, Viet Conger, både døde og levende, man så civile der var blevet skudt, såret eller ramt af diverse kemiskevåben. Der var billeder der viste de mange, som efter krigen er blevet født med svære handicap på grund af disse grusomme våben.

Efter museumsbesøget gik vi rundt i byen. Vi fandt en fransk inspireret kage-cafe, hvor vi fik et stykke lækkert kage hver, mens vi slappede lidt af og nød udsigten over Ho Chi Minh’s centrum. Vi brugte deres wifi til at finde adressen på en restaurant vi havde læst om. Restauranten skulle have akvarier som borde, og skulle være en sjov oplevelse. Vi fandt adressen (troede vi) og begav os afsted. Der var kun 1,5km så vi valgte at gå. Da vi nåede frem til der, hvor restauranten burde ligge, var der ingen akvarierestaurant. Vi spurgte nogle lokale men ingen kendte restauranten. Vi fandt flere andre mulige adresser da vi søgte på nettet, så vi brugte de næste timer på at lede efter denne forsvundne restaurant, som ingen i byen åbenbart havde hørt om. Mens vi ledte fik vi set nogle af Ho Chi Minh's bygningsværker, blandt andet deres version af den kendte franske kirke "Notre Dame" fra Paris.

Vi gik og ledte i 3 timer, men fandt aldrig restauranten, og det lykkedes os i mellemtiden at glemme en pose med gaver på ”pizza hut”. Mens vi gik rundt i Ho Chi Minhs gader blev vi for første gang på vores tur overfaldet. Michael fik en bi lige i hovedet, og den stak ham lige under det ene øje. Frederikke fik pillet broden ud, men hævelsen var allerede ved at tage til. Vi fandt noget aftensmad på en grill-restaurant ”barbeque garden”. Her steger man selv sit kød på en lille grill, som tjenerne kommer og tænder for en.

Efter maden måtte vi tilbage forbi ”pizza-hut” for at hente de glemte gaver. Det var meget svært at forklare hvad vi søgte, men til sidst fattede de da, hvad det handlede om og vi fik vores pose. Gudskelov! Vi sluttede aftenen af med en kæmpe isdessert, som Karina og Jon havde anbefalet os. Hold da op en kæmpe lækker sunday, med masser af chokolade :) Vi tog en taxa hjem til ”casa Karina”, hvor der var kommet nye gæster. Karina havde fået 3 veninder, og den ene venindes kæreste, hjemme fra DK på besøg. Vi hilste på de nye gæster og fortalte kort om vores dag, før vi meget trætte gik op i seng.

De næste to dage gik med afslapning ved swimmingpoolen, som de jo selvfølgelig har omme bag huset. Mandag spiste vi på en af restauranterne der ligger lige i området, og som både er restaurant og bar. Tirsdag var det tid til at sige farvel til de luksuriøse omgivelser, og sætte kursen mod Cambodia. Efter afslapning dagen igennem, var det om aftenen tid til at komme ind til byen.

Vi fik en kæmpe madpakke med af Karina, fantastisk at have en ”reserve-mor” på sådan en tur. Vi tog ind til centrum med taxa og fik vores bagage opbevaret hos rejsebureauet, som vi skulle køre i bus med til Siem Reap. Vi gik ud i byen og fandt os noget aftensmad, og brugte lidt tid, da vi først skulle med bussen omkring midnat. Vi kom tilbage til bureauet og blev fulgt hen til opsamlingsstedet og fik udfyldt de nødvendige udrejsepapirer. Vi var blevet lovet en sovebus, men men men nej. Vi kom i en tæt pakket bus, UDEN liggesæder. Den bagerste del af bussen var proppet med papkasser og poser med forskellige varer og ting der skulle med til Cambodia. Vi kunne høre på de andre, at de også var blevet lovet en sovebus, så utilfredsheden bredte sig langsomt gennem bussen, men som altid når det er rygsækrejsende indordner man sig efter forholdene og de fleste fik da sovet nogle timer. Vi nåede frem til grænsen og skulle af flere omgange ud og ind af grænsekontrollerne. Ud af Vietnam og igen ind i Cambodia. Herefter var der pause ved en lille ”restaurant”, hvor man kunne købe morgenmad. Vi valgte dog at konsumere de store madpakker. Herefter skulle vi skifte bus. Klokken var nu ca. 8.00 og da vi trådte ind i vores nye bus fik vi så endelig vores sovebus! Vi kørte så lige hele formiddagen indtil middag i sovebussen. Vi var nu i Phnom Penh, hvor vi igen skulle skifte bus. Efter en times ventetid var det igen afsted med bus de sidste 6-7timers kørsel til den endelige destination Siem Reap.