Mekong bed and breakfast |
Vi ankom til busstationen i Siem Reap ved 19 tiden. Det var allerede blevet mørkt, men vi havde heldigvis haft held til at bede hotellet hente os ved bussen. Så der stod en flink fyr klar med vores navn på et skilt, og han hjalp med at smide vores baggage op i tuk-tukken. Vi havde nu regnet med en taxi, men man bliver altid overrasket i Asien, og i dette tilfælde var det nu meget sjovt. Vi drønede igennem det noget mørke Siem Reap i tuk-tukken, som blot var en motorcykel, med en stor vogn spændt bagpå. Vi nåede frem til hotellet "Mekong bed & breakfast" og fik vores værelse. Et rigtig lækkert og stort værelse med lænestole og skrivebord, men vi nåede dog ikke at være der ret mange minutter, før den første kakerlak sprang frem, og den blev hurtigt efterfulgt af andre – øv! Vi fik heldigvis et nyt værelse to etager længere oppe, det var stadig rigtig fint men noget mindre. Vi skiftede tøj og gik ned til hotellets udendørs restaurant, hvor vi bestilte lidt aftensmad. Det var ikke voldsomt dyrt og rigtig lækkert. Vi var blevet ret sultne efter igen, kun at have fået kiks det sidste døgn. Vi droppede at udforske byen denne aften, og gik i stedet op på værelset for, at skrive lidt dagbog og blogoplæg, men pludselig løb der et lille dyr ud fra under hovedpuden! Det lignede meget de billeder af grimme brune dyr, som kom frem når man googlede bedbugs! Vi overvejde at lade som ingenting, og håbe på det bedste, men vi endte alligevel med at trippe ned i receptionen. Endnu en gang fik vi et nyt værelse og denne gang var det heldigvis fint.
Det gamle marked |
Torsdagen brugte vi på at sove længe og slappe af. Det var planen at nyde solen ved poolen, men der var andre med samme plan, så der var ikke plads, ØV! I stedet fik vi skrevet en smule mere til vores blog og talt om, hvilke udflugter vi gerne ville på, mens vi var i Siem Reap. Den flinke fyr fra receptionen, som vidst var ”chefen”, var der ikke endnu, så vi gik et smut om i byen. Vi fandt det gamle marked, hvor vi først tog et kig på alle de lækre madvarer, som var alt lige fra ris, linser og mel til frugt og grøntsager samt frisk kød, både dødt og levende skaldyr. Det var også muligt at få sig en gang frisklavet frokost, som bestod af cambodjanske specialiteter og fastfood. Vi bevægede os gennem menneskemængden, og de mange forskellige dufte, nogle bedre end andre, og kom til den del af markedet, som bestod af alt fra tøj og sko til souvenirs og smykker.
Det gamle marked |
Folk venter på solopgangen |
Fredag morgen var vi noget trætte, da uret ringede omkring 04.30. Vi nåede ikke at få morgenmad, da køkkenet endnu ikke var åbent. Vi blev hentet af den samme tuktuk chauffør, som havde hentet os ved bussen, da vi ankom til byen. Vi startede vores tempeleventyr med den lille rute, hvor vi havde bestilt både guide og tuktuk. Vi havde snakket om at leje cykler og selv tage derud, men vi var lidt i tvivl om, hvorvidt det var muligt og om det var en dum idé når det nu var bølgmørkt når vi skulle afsted. Vi var derfor blevet enige om at starte med chauffør og guide, så vi kunne sondere terrænet og vejen derud. Det viste sig, at der ikke var en eneste gadelygte det meste af vejen, men et hav af tuktukker. Vi kørte dog forbi mange cyklende turister med pandelamper, så det havde været muligt at gøre det samme. Men vi var nu meget tilfredse alligevel.
Solopgang over Angkor Wat |
Da vi kom ud til Angkor Wat, som var det første tempel vi skulle se, fandt vi vores guide. Han havde ventet på os ved et forkert hotel, og var derfor selv taget derud. Vi fulgtes med ham ind på temlepområdet med lommelygterne tændt, for det var virkelig mørkt. Vi tog plads foran den lille sø, som ligger foran selve templet, sammen med en masse andre turister. Vi var heldige at få en plads i forreste række, og blev derfor ikke generet af folk med kæmpe kameraer og stativer. Guiden havde godt nok sagt til os, at det ikke ville blive en flot solopgang, da det var alt for koldt. Det troede vi ikke helt på, men han fik nu ret alligevel. Vi fik ikke drømmebilledet med den faverige himmel over templet, men det var en fantastisk syn alligevel. Vi gik lidt før solen tittede op over templet, så vi kunne få lidt fred for de andre turister, når vi kom ind i templet. Vi gik lidt rundt og fik fortalt en masse historier om billederne og historierne, som prydede vægge og søjler over alt.
Angkor Wat |
Den nederste del af templet var i sin tid forbeholdt overklassen af befolkningen, mens næste etage kun var for de adelige. I det aller højeste tårn var der kun afgang for kongen og det menes, at hans legeme blev stedet til hvile i tårnet. Vi begav os om på bagsiden af bygningen, da man ikke kunne komme rigtigt ind i templet. Det er det eneste tempel i hele området, som aldrig har været forladt, og det bliver stadig brugt af munke, som bor i et område ved siden af templet. Det er meget velholdt i forhold til de andre templer, som er faldet sammen, og det skyldes bl.a. den store voldgrav, som omgiver Angkor Wat. Den har gjort, at junglen ikke har kunnet overtage templet og bygningerne er derved blevet skånet for naturens barske kræfter. Vi gik en tur rundt om templet og kunne her nyde synet af solen, som steg op over trætoppene mens aberne legede på murene længst mod junglen. Vi kom igennem det område, hvor munkene holder til, og de var i fuld gang med dagens gøremål. Da besøget i Ankor Wat var slut, blev vi vist ind på en restaurant og guiden forsvandt ud i køkkenet. Det var åbenbart meningen, at vi nu skulle bestille noget morgenmad, så det gjorde vi :)
Efter morgenmaden kørte vi rundt til de mest kendte templer i området, da det primært er dem, som hører med til den lille rute. Der var mange fantastisk flotte templer, og vi var specielt imponerede af Bayon templet. Bayon blev bygget af den legendariske konge Jayavarman d. 7. og består af 54 gotiske tårne som er smykket med 216 smilende ansigter som ligner Jayavarman, og alle er forskellige. Der er stadig meget mystik forbundet med de smilende ansigter – måske lidt som Mona Lisa :) Templet ligger dybt i junglen, men også midt i den gamle by Angkor Thom. Det var meget imponerende at gå rundt i blandt disse høje tårne, hvor man hele tiden følte, at nogen holdt øje med en.
Senere kom vi til templet Ta Prohm, som også kaldes Tomb Raider temple eller Indiana Jones temple. Dette tempel blev bygget til Jayavarman d. 7.s mor og krævede 80.000 personer til vedligeholdelse bl.a. 2.700 officerer og 615 dansere. Templet er opslugt af junglen, og ser næsten ud som den gang man fandt det, selvom det er blevet ”trimmet” så man bedre kan komme til. Der er nogle meget store træer, som vokser henover bygningerne og templet har været med i mange film, hvor den mest kendte nok er Tomb Raider, selvom de fleste Cambodjanerne aldrig har set den – det er bare turisterne, som har døbt templet. Vi var fulde af forventninger for resten af dagen, da vi havde bestilt turen med både solopgang og solnedgang.
Vi blev derfor meget skuffede da klokken nærmede sig 10, og vi fandt ud af, at vi var på vej hjem! Øv, det var ret skuffende, men vi skulle åbenbart have brugt mere tid ved de forskellige templer eller sådan noget. Måske de ikke lige havde fanget det med solnedgangen. Nå, men vi kom tilbage til hotellet og spiste frokost i restauranten. Bagefter mød vi solen ved poolen og bestilte cykler til dagen efter, hvor vi selv ville tage den store rute. Det vi igen blev sultne, besluttede vi at spise på en lille gade restaurant, hvor maden var utrolig lækker. Frederikke var færdig med hendes fried noodles, inden Michael fik sin kylling – men hvad gør det, når hele måltidet kun kostede 3 dollars inkl. drikkevarer :)
Lørdag morgen stod vi stille og roligt op og nød morgenmaden på hotellet, som i dag bestod af nudelsuppe. Hver anden dag var der buffet og ellers kunne man bestille fra morgenmadsmenuen. Da klokken nærmede sig 10 om formiddagen pakkede vi en taske og gik ned til cyklerne. Vi havde lejet to mountainbikes og personalet havde lovet, at hente dem og stille dem klar, så det var rent luksus. Inden vi gik ned til cyklerne, havde vi købt to stærke pandelamper for meget billige penge, da vi ikke var sikre på at nå hjem igen inden det blev mørkt (det blev mørkt ved 6-7 tiden).
Vi begav os stille og roligt af sted mod tempelområdet, og det var dejligt, at vi selv kunne bestemme farten. Vi valgte at tage ruten baglæns i dag, så vi kunne slutte af ved Angkor Wat, hvor planen var at se solnedgangen, som vi håbede ville blive bedre end solopgangen dagen før. Der er ellers et andet sted, som det anbefales at være, men der lukkes kun 300 pers. ind hver aften, så man skal være der omkring kl. 16 for at få lov, og så længe gad vi ikke sidde der og blomstre :) Vi cyklede lidt rundt og så de forskellige templer vi kom forbi, og som vi havde lyst til at se. Vi holdt ind ved en restaurant, som lå ved siden af en stor sø.
Her badede en masse børn og en mand var ved at vaske sine køer. Børnene havde godt fanget, at turisterne tog billeder af dem, og det forlangte de naturligvis penge for. Efter frokosten cyklede vi videre, og vi brugte hele eftermiddagen på at besøge templer og ruiner. Det var rigtig hyggeligt og solen bagte på os fra en skyfri himmel. Når man parkerede sin cykel foran templerne, skulle man helst købe noget, af de sælgere, som lovede at passe på den. Det var vel omkring 40 grader, så der skulle en del vand og cola til, så det gjorde ikke så meget og i øvrigt kostede det kun 1 dollar pr. del.
Sidst på dagen begyndte vi at få lidt travlt, med at nå tilbage til Angkor Wat inden solen gik ned. Den begyndte så småt at stå lavere på himmelen, mens vi kiggede på dagens sidste ruiner og cyklede gennem skoven tilbage. Da vi nåede tilbage til Angkor Wat og parkerede cyklerne, stod solen perfekt på himmelen. Af en eller anden grund var det meget vigtigt for Michael, at vi nåede at være fremme til tiden, hvor Frederikke var lidt mere ligeglad med, hvor vi fik det set. Vi valgte dog at sætte os på en af sidetrapperne på forsiden af ydermuren indtil selve tempelområdet. Vi troede ikke vi kunne nå helt derind, før solen ville forsvinde helt bag skyerne. Vi havde dog heller ikke siddet der særlig længe, før den forsvandt. Det var smadder ærgerligt, især da Michael havde skyndt så meget på os. Der var nu en meget flot udsigt alligevel her fra trappen. Vi fik taget et par billeder, og talt om alt det vi havde oplevet på denne fantastiske tur rundt i Afrika og Asien.
Lige pludselig rykkede Michael et trin længere ned af trappen og sagde, at der lige manglede én ting mere før det blev den perfekte tur. Han fiskede en lille æske op af bukselommen og gik ned på knæ! Det kom helt bag på mig, for jeg havde slet ikke opfanget, at han havde købt ringen, mens vi havde været på udflugt til Tam Coc hulerne i Vietnam, men jeg blev selvfølgelig meget glad og sagde ja :) Vi gik lidt rundt på pladsen foran templet og cyklede derefter hjem. Vi nåede lige at komme hjem inden det blev mørkt. Da vi kom tilbage var vi ret trætte, og vi valgte at spise på hotellet og gøre lidt mere ud af det dagen efter i stedet.
Solnedgang ved Angkor Wat |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar