Efter 12 timers søvn var vi "friske" og klar til morgenmad og endnu en dag med masser af oplevelser. Vi blev hentet kl.10 af John (vores chauffør fra dagen før, som vi hyrede for alle dagene her i Kenya), og turen gik ud mod elefantbørnehjemmet. De har kun åbent mellem kl.11 og 12. Vi var der 5 over 11 og da vi havde betalt de 50kroner pr person for entre gik vi hen til det sted, hvor elefanterne blev hentet til for at spise. Det eneste der skilte os fra elefanterne og dyrepasserne var et reb.
Elefanterne fik mælk fra flaske, som de tømte på 0 komma 5 :) det tog i hvert fald under 1 minut at tømme de 3-5 liter store sutteflasker. Herefter fik de lidt grene at tygge på, en boldt at lege med, og der var også noget vand i nogle store baljer de kunne drikke af, hvis man ellers har lært at styre sin snabel så den kan lægges op i baljen :)
Der var to hold elefanter. Det første hold var de yngste, de var op til 3 år. Derefter kom de lidt ældre som var mellem 3 og 5 år ca. Ved det store hold var vi heldige at en af dyrepasserne fik en af elefanterne helt over til os. Når de stod henne ved snoren måtte man klappe og ae de "små" flotte dyr. Det var virkelig fedt at være så tæt på dem. Der var ialt 26 elefanter, som hver havde navn og en historie om hvor og hvordan den var fundet. På stedet her hjælper de elefanter, af den eller anden grund er blevet forældreløse, og hjælper dem til at overleve og blive til rigtige vilde elefanter igen, gennem deres udsætningsprogram. De har kun åbent en time om dagen så elefanterne ikke bliver alt for tamme. Man kunne for 300kroner "adoptere" en elefant, og man vil så få månedlige opdateringer om hvordan ens elefantunge klarer sig.
Efter denne oplevelse troede vi ikke at det kunne blive mere wildlife aktion agtigt, men ganske kort tid efter var det meget tæt på. Vi tog ind til Nairoi National Park, hvor vi tog Safari Walk, hvilket vil sige at vi var i en zoologisk have noget lignende herhjemme, dog med mindre hegn og nok ikke samme sikkerhed. Men men men det skulle vi jo også prøve. Vi fik set en masse afrikanske dyr og planter, som vores guide fortalte om. Vi kom midt på dagen så mange af dyrene havde gemt sig lidt væk i skyggen. Vi var især skuffede over ikke at kunne se leoparden, og stod længe og ledte ved udkigsposten. Mens vi ledte kom der en ægte masai som man kunne tage billeder med og blive iklædt ægte masai tøj, mod betaling selvfølgelig. Vi nøjedes med at få taget billede med ham mens han dansede og hoppede ved siden af. Vores guide ville virkelig gerne have at vi så leoparden så hun spurgte dyrepasseren om han vidste hvor i indhegningen den var. Han forsvandt et kort øjeblik og kom så tilbage og bad os følge med. Vi kiggede på hinanden og tænkte hvad sker der nu? Han førte os ned mellem løveindhegningen og leopardinhegningen (og husk lige at det ikke er indhegninger som derhjemme, men 2 sæt tyndt hegn, som man tit ser på boldbaner) Vi kom ned i bunden af området hvor leoparden lå og nød skyggen. Lige bag os (en tre-fire meter fra hegnet og dermed også os) sloges løverne om det stykke kød de netop havde fået smidt ind. Dyrepasseren kaldte på den flotte leopard og fik til sidst forstyret den så meget at den kom helt hen til hegnet og snerrede af os. Den var bogstavelig talt lige foran os, 20cm! Vi kunne have rørt den hvis vi var ligeglade med at miste en finger i samme moment :) Vi fik taget nogle gode billeder men det var svært at få kammraet til at fokusere gennem hegnet, og man kan blive ganske forskrækket når en leopard pludselig angriber hegnet li i hovedet på en mens man forsøger at tage det perfekte billed! Michael, som stod med kameraet, var helt klar på at den ville springe i hovedet på ham. Alligevel kunne han ikke undgå at hoppe næsten over i løvehegnet i forskrækkelse, og fik desværre ikke taget billedet, da den angreb, da kameraet ikke lige ville fokusere i sekundet inden, han var lige ved at tabe det :)
Resten af turen gennem den zoologiske have var som derhjemme bortset fra at vi mødte en abe som sad lige foran os. De er ikke til at holde på så de går frit rundt. Vores guide fortalte at især bavianerne godt kan lide at forskrække de besøgende, men dem mødte vi ikke. Vi sagde pænt farvel til guiden og fik samtidig en kenyansk ven på facebook :)
Sidste del af dagens tur gik til Kazuri, som er et perle og keramik værksted. Vi fik en guided tur rundt på stedet, desværre havde kvinderne som laver og dekorerer perler og keramik lige fået fri. Men det var meget spændende og flot. Vores guide her fortalte at Frederikke er Kazuri, som betyder "lille og smuk". Efter at have lært om processen i at producere perler og keramik kunne vi kigge ind i deres butik, hvor Frederikke kunne have spenderet hele ferieopsparingen hvis hun ikke selv skulle bære det i sin rygsæk. Så det blev til et enkelt par øreringe. Resten af dagen stod på afslapning i haven og udveksling af oplevelser med de andre, som bor her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar