Dag 1
Vi skulle være klar mellem 8.00 og 8.30 ved receptionen og havde derfor pakket aftenen før, for at morgenen ikke skulle blive for hektisk. Under vores safari-briefing blev vi informeret om, at vi var blevet opgraderet fra at skulle bo i telte på Serengeti til at skulle bo i lodges, på grund af vejret, som kan være lidt ustadigt på denne tid af året. Dette ville de kun gøre hvis det var okay med os selvfølgelig! Det var jo svært at sige nej til når det nu var uden ekstra omkostninger for os, men gav os mulighed for en rigtig seng og et bad+toilet. Vi kørte kl.9 ca. med første destination Lake Manyara, men vejen var lang og i svingende stand, samt afbrudt af mange store vejbump. Vi kørte gennem Arusha, som er områdets største by. Den er temmelig stor og meget rodet, og præget af kaos. Da vi havde kørt i ca. 3 timer, drejede vores ”driver/guide” pludselig ind gennem en port og vi troede at vi var fremme! MEN MEN MEN, dette var vores frokost stop! Dette holdt vi foran en butik der havde alskens afrikanske figurer lavet i træ. Efter en hurtig frokost fortsatte vi i yderligere 2 timer før vi var fremme ved Lake Manyara. Da vi kørte ind i Lake Manyara National Park, var det fantastisk flot. Masaierne kaldte oprindeligt stedet for Emanyara, efter en vandplante, som de brugte til at kurere malaria, og det virkede efter sigende. Men tyskerne fattede ikke en brik masai og kaldte stedet Lake Manyara. Starten af turen var præget af en masse abeflokke. Især blue monkeys, black faced monkeys og bavianer i tusindvis.
Vi var heldige at vores driver, Oscar, spottede en stor elefant, som var godt gemt inde mellem træer og buske, da den forsvandt og Oscar ville sætte i gang igen så vi at der var endnu en af disse kæmper. De var rigtig svære at få øje på selv om de blot var ca. 30-40 meter væk, men vi så heldigvis en stor flot en senere, som poserede med de store imponerende stødtænder 10meter fra den åbne toyota – landcruiser, eller hvad den nu hed J. Vi så flere forskellige antiloper og gazeller, samt vildsvin i lange lange baner, en stor flok giraffer, flodheste på betragtelig afstand, bøfler, strudse, to slags næsehornsfugle, traner og ørne. Det vrimlede desuden med zebraer og gnuer og flamingoer så vi i det fjerne i tusindvis. Jeepen susede af sted og selv om vi stod med hovedet ud af det åbne tag, havde vi begge følelsen af at vi kørte rundt i en (meget) forstørret udgave af Givskud zoo.
Vi var alligevel godt tilfredse med dagens mange gode ”shots” af diverse dyr, og nød de mange børns undrende blikke, vink og tilråb på vej til hotellet, hvor vores første overnatning skulle foregå. En del af de mange mennesker ved vejen var masaier, ægte masaier! Man taler om dem og afbilleder dem, som om de næsten er et uddødt folkefærd, et sagnfolk som var en gang. Men de lever i bedste velgående i dette område. Vi så en gruppe drenge som var malet helt sorte (ja de er meget mørke i forvejen, men de var malet KULSORTE), og i ansigtet var de malet hvide så det nærmest lignede skelet hoveder, det så lidt uhyggeligt ud, så vi var nødt til at spørge hvad det betød. Oscar forklarede at det var fordi en af drengene i stammen var blevet omskåret, og det skal da fejres, så derfor var de stadset ud på denne måde, de skulle herved være klar til at blive indviet i de ældres viden og burde derfor sidde hjemme i landsbyen og lære! Hotellet lå bagerst i en masai landsby hvor vi aldrig havde gættet at der lå et hotel, på vej dertil frygtede vi at skulle bo i et skur. Men det var et stort og prægtigt hotel med en fantastisk udsigt! Vi fik Zebra værelset med to kæmpe senge, DEJLIGT!
Vi var heldige at vores driver, Oscar, spottede en stor elefant, som var godt gemt inde mellem træer og buske, da den forsvandt og Oscar ville sætte i gang igen så vi at der var endnu en af disse kæmper. De var rigtig svære at få øje på selv om de blot var ca. 30-40 meter væk, men vi så heldigvis en stor flot en senere, som poserede med de store imponerende stødtænder 10meter fra den åbne toyota – landcruiser, eller hvad den nu hed J. Vi så flere forskellige antiloper og gazeller, samt vildsvin i lange lange baner, en stor flok giraffer, flodheste på betragtelig afstand, bøfler, strudse, to slags næsehornsfugle, traner og ørne. Det vrimlede desuden med zebraer og gnuer og flamingoer så vi i det fjerne i tusindvis. Jeepen susede af sted og selv om vi stod med hovedet ud af det åbne tag, havde vi begge følelsen af at vi kørte rundt i en (meget) forstørret udgave af Givskud zoo.
Vi var alligevel godt tilfredse med dagens mange gode ”shots” af diverse dyr, og nød de mange børns undrende blikke, vink og tilråb på vej til hotellet, hvor vores første overnatning skulle foregå. En del af de mange mennesker ved vejen var masaier, ægte masaier! Man taler om dem og afbilleder dem, som om de næsten er et uddødt folkefærd, et sagnfolk som var en gang. Men de lever i bedste velgående i dette område. Vi så en gruppe drenge som var malet helt sorte (ja de er meget mørke i forvejen, men de var malet KULSORTE), og i ansigtet var de malet hvide så det nærmest lignede skelet hoveder, det så lidt uhyggeligt ud, så vi var nødt til at spørge hvad det betød. Oscar forklarede at det var fordi en af drengene i stammen var blevet omskåret, og det skal da fejres, så derfor var de stadset ud på denne måde, de skulle herved være klar til at blive indviet i de ældres viden og burde derfor sidde hjemme i landsbyen og lære! Hotellet lå bagerst i en masai landsby hvor vi aldrig havde gættet at der lå et hotel, på vej dertil frygtede vi at skulle bo i et skur. Men det var et stort og prægtigt hotel med en fantastisk udsigt! Vi fik Zebra værelset med to kæmpe senge, DEJLIGT!
Dag 2
Vi havde sovet dejligt kun afbrudt af et voldsomt uvejr, som kort vækkede os. Vi skulle tidligt af sted for at få så meget tid i Ngorongoro krateret så muligt. Vi satte os godt tilredte og forventede en lang køretur, men efter 30 minutter var vi fremme ved Ngorongoro conservation area. Stedet har masaierne opkaldt efter køernes klokke, så har larmet op og ned af kratersiderne ”goron-goron-goron” men igen misforstod tyskerne masaisproget og kaldte stedet Ngorongoro. Masaierne er det eneste folk, må bo i området da det er mod deres tro at jage, fange og dræbe de vilde dyr, hvilket forklarer deres store flokke af kvæg og æsler. Det er også derfor, at området ikke er et natur reservat, men et bevaringsområde. Det første stykke vej op mod kraterkanten var dækket af regnskov. Vi kom op til et udkigspunkt hvor man kunne se det kæmpe store krater med morgensolen tittende over kraterkanten, det var enormt smukt at se ned på den store sø og de åbne græsgange, vi forventede lidt at kunne se dyrene derfra men afstanden var for stor, men udsigten var ubeskrivelig. Det var rigtig flot at kigge ud over krateret på den ene side, og regnskoven på den anden, mens solen rejste sig på himmelen.
Der var 2 andre, mindre, kratere, som vi passerede og hvor masaierne holdt til, på vej mod nedkørslen til vores 2. Safari. Da vi endelig kom ned i krateret var det et fantastisk syn, det var kæmpe stort! Over alt hvor vi så hen vrimlede det med zebraer, antiloper, gazeller, gnuer og kæmpe vandbøfler.
Den store sø var besat af flamingoer, både lyserøde og hvide. Vi så ret hurtigt et næsehorn, dog på meget lang afstand, lidt senere drønede Oscar af sted for det lød over radioen at der var 3 næsehorn et sted i parken og han ville være sikker på at vi så dem ordentligt. Det gik så stærkt at han overså en kæmpe vandpyt, hvilket resulterede i at Frederikke fik en ordentlig skylle muddervand over sig gennem det åbne soltag, Oscar undskyldte mange mange gange, men da vi selv var færdige af grin kunne han heller ikke holde masken.
Vi fortsatte, for vi skulle jo se de sjældne dyr. Det var sorte næsehorn og den ene havde en unge. Vi måtte skue et stykke ud på sletten for at se de store tunge dyr. Vi brugte nogle minutter der før vi kørte videre, vi skulle jo se hvad vi ellers kunne finde i krateret. Vi så sortryggede sjakaler og plettede hyæner i massevis, som gerne lå midt på vejen eller i en lille vandpyt og solede sig.
Der var masser af vildsvin og flodheste, og en enkelt gepard som vi lige kunne ane toppen af. Vi mødte en lille flok løver, tre hanner og en hun. De fleste af dyrene i krateret migrerer ikke, men flytter blot fra et sted i krateret til at andet. Efter en lang morgen og formiddag i krateret kørte vi op til et picnic sted, som lå oppe på kraterkanten. Vi var blevet advaret mod at fuglene kunne være ret aggressive i deres jagt på turisternes frokost. Der kom også ret hurtigt et angreb fra en høg som havde udset sig to hollandske damers salami. Vi morede os lidt og var vidne til endnu et angreb i form af et lodret dyk, som fuglen dog afbrød lige over hovedet på damerne og deres guide. Vi stod ret tæt på hinanden og bilen og spiste vores stykke kylling da noget kom susende ned mellem os, bagfra. Det var en høg som forsøgte at stjæle Frederikkes stykke kylling. Den fik slået hende i brystet med den ene vinge og den kom tæt forbi Michaels øre. Både høgen og Frederikke blev vidst lidt overrasket, Frederikke over bagholdsangrebet og høgen over Frederikkes imponerende tag i frokostens højdepunkt. Kyllingestykket røg på jorden og begge måtte se skuffede til mens en marabustork, som havde spankuleret tættere og tættere på, i tre elegante skridt var henne og sluge det eftertragtede stykke mad. Eftermiddagen startede med en god køretur fyldt med dyr og masaier på vej mod Serengetis sletter. Ved overgangen mellem de to områder, Ngorongoro preservation area og Serengeti National Park stod en flok masai drenge. Masaierne krydser aldrig grænsen men holder sig troeligt i deres tildelte område. Der er et langt stykke mellem overgangen og den egentlige nationalpark. På dette stykke så vi som noget af det første en gepard, som netop havde nedlagt en gazelle. Den havde endnu ikke lagt sig ned for at æde men stod halvt bøjet over byttet og trak efter vejret.
Vi kørte rundt i Serengeti det meste af eftermiddagen. Der var mange gengangere fra de to andre parker, så det var ikke længere nødvendigt at stoppe for gnuer og zebraer og de andre planteædere, nu gjaldt det i højere grad de jagende dyr. Vi så et par elefanter, alle tre slags sjakaler, en serval kat (som er ret sjælden) og pludselig tog fanden igen ved Oscar, som næsten rejste sig op på speederen. Vi ankom som den 3. bil til et festmåltid uden lige. 20 løver mæskede sig i et stort stykke dyr, Oscar mente det var en flodhest. De voksne løver lå med tykke maver og kiggede på, eller sov, mens de yngre løver fik lov at spise sig mætte i det store bytte. De var utroligt tæt på. 1,5 meter fra vejen lå de nærmeste, og man kunne lugte kødet, som røg i de glupske løvemaver.
Vi kørte videre efter længe at have observeret det prægtige syn, og kort efter var der igen noget i radioen, som fik bilen til at køre vanvittig stærkt. En LEOPARD. Den sad ca. 40-50 meter væk desværre, men på toppen af et termitbo og spejdede ud over sletten, så den var nem at se og fotografere.
Vi havde dermed set alle ”the big 5” på en dag! Og vi var kun halvvejs gennem vores safari. Vi ankom kort før mørkets frembrud til vores lejr, og vores lodge var ret luksus i forhold til hvad man kunne forvente midt på Serengetis åbne slette. Hver aften lusker der sjakaler og hyæner rundt mellem teltene, og de kan både ses og høres. Vi kunne desuden hører løverne kalde i det ikke så fjerne og maden blev angrebet af flyvetermitter.
Den store sø var besat af flamingoer, både lyserøde og hvide. Vi så ret hurtigt et næsehorn, dog på meget lang afstand, lidt senere drønede Oscar af sted for det lød over radioen at der var 3 næsehorn et sted i parken og han ville være sikker på at vi så dem ordentligt. Det gik så stærkt at han overså en kæmpe vandpyt, hvilket resulterede i at Frederikke fik en ordentlig skylle muddervand over sig gennem det åbne soltag, Oscar undskyldte mange mange gange, men da vi selv var færdige af grin kunne han heller ikke holde masken.
Der var masser af vildsvin og flodheste, og en enkelt gepard som vi lige kunne ane toppen af. Vi mødte en lille flok løver, tre hanner og en hun. De fleste af dyrene i krateret migrerer ikke, men flytter blot fra et sted i krateret til at andet. Efter en lang morgen og formiddag i krateret kørte vi op til et picnic sted, som lå oppe på kraterkanten. Vi var blevet advaret mod at fuglene kunne være ret aggressive i deres jagt på turisternes frokost. Der kom også ret hurtigt et angreb fra en høg som havde udset sig to hollandske damers salami. Vi morede os lidt og var vidne til endnu et angreb i form af et lodret dyk, som fuglen dog afbrød lige over hovedet på damerne og deres guide. Vi stod ret tæt på hinanden og bilen og spiste vores stykke kylling da noget kom susende ned mellem os, bagfra. Det var en høg som forsøgte at stjæle Frederikkes stykke kylling. Den fik slået hende i brystet med den ene vinge og den kom tæt forbi Michaels øre. Både høgen og Frederikke blev vidst lidt overrasket, Frederikke over bagholdsangrebet og høgen over Frederikkes imponerende tag i frokostens højdepunkt. Kyllingestykket røg på jorden og begge måtte se skuffede til mens en marabustork, som havde spankuleret tættere og tættere på, i tre elegante skridt var henne og sluge det eftertragtede stykke mad. Eftermiddagen startede med en god køretur fyldt med dyr og masaier på vej mod Serengetis sletter. Ved overgangen mellem de to områder, Ngorongoro preservation area og Serengeti National Park stod en flok masai drenge. Masaierne krydser aldrig grænsen men holder sig troeligt i deres tildelte område. Der er et langt stykke mellem overgangen og den egentlige nationalpark. På dette stykke så vi som noget af det første en gepard, som netop havde nedlagt en gazelle. Den havde endnu ikke lagt sig ned for at æde men stod halvt bøjet over byttet og trak efter vejret.
Vi havde dermed set alle ”the big 5” på en dag! Og vi var kun halvvejs gennem vores safari. Vi ankom kort før mørkets frembrud til vores lejr, og vores lodge var ret luksus i forhold til hvad man kunne forvente midt på Serengetis åbne slette. Hver aften lusker der sjakaler og hyæner rundt mellem teltene, og de kan både ses og høres. Vi kunne desuden hører løverne kalde i det ikke så fjerne og maden blev angrebet af flyvetermitter.
Dag 3
Efter små 10 timers søvn i dejlig seng, og en hurtig tilvænning til de mange dyrekald, var vi klar til en hel dags safari på de berømte Serengeti sletter. Vores game-drive startede med at møde en hun-gepard med tre store unger, som vi sammen med 3-4 andre biler ”forfulgte”. Vi var dog i forreste række, da gepard moderen og de legende unger krydsede vejen.
Efter en lang formiddags dyrekiggeri med en masse gentagelser af dyr vi allerede har nævnt, var det tilbage til lejren til en dejlig frokost. Om eftermiddagen var det af sted igen med især leoparder i kikkerten. Vi fandt desværre ingen. Oscar mente at det var på grund af det ustabile vejr, som vi oplevede i små portioner i form af byger, dette får leoparderne til at søge ly i deres huler. Vi kørte forbi mange klipper i håb om at finde en som kiggede frem, men nej. I stedet så vi klippe grævlinge og en lille familie øreræve. Vi kom denne eftermiddag endnu tættere på nogle elefanter som krydsede vejen lige foran bilen, løver, flodheste og en enkel krokodille kunne det også blive til, før vi vendte tilbage til lejren.
Vi bor lige bag køkkenteltet og da mørket nærmede sig og regnen holdt op gik vi over til spiseteltet. Vi havde en lommelygte med for Frederikke skulle da kigge efter hyæner og andre vilde dyr. I hendes iver gik hun ud af teltet og lyste til alle sider for at få et glimt af nogle øjne der lyste op i mørket. Da hun ville lyse frem for at se hvor hun gik, stod der en (efter hendes udsagn) KÆMPE hyæne, så stor at hun troede det var en løve, kun 10 meter foran hende!! De frøs begge da de fik øje på hinanden, Frederikke fik fremstammet ”Hjælp, Hyæne” mens hun bakkede tilbage til teltet. Hyænen fortsatte sin færd frem mod teltet til den drejede af rundt om spiseteltet, om til køkkenaffaldet, hvor den stjal en papkasse med nogle kyllingeskrog fra frokosten. En vild slutning på en god safaridag.
Efter en lang formiddags dyrekiggeri med en masse gentagelser af dyr vi allerede har nævnt, var det tilbage til lejren til en dejlig frokost. Om eftermiddagen var det af sted igen med især leoparder i kikkerten. Vi fandt desværre ingen. Oscar mente at det var på grund af det ustabile vejr, som vi oplevede i små portioner i form af byger, dette får leoparderne til at søge ly i deres huler. Vi kørte forbi mange klipper i håb om at finde en som kiggede frem, men nej. I stedet så vi klippe grævlinge og en lille familie øreræve. Vi kom denne eftermiddag endnu tættere på nogle elefanter som krydsede vejen lige foran bilen, løver, flodheste og en enkel krokodille kunne det også blive til, før vi vendte tilbage til lejren.
 |
Dag 4.
Denne dag gik hovedsageligt med at køre tilbage mod Moshi og ud over flere store flokke zebraer og gnuer, samt nogle enkelte løver, var det vildeste den dag at Oscar klarede den 9 timer lange køretur på 7 timer og 3 kvarter, inklusiv en halv times frokostpause. Vi kom tilbage til hotellet lige i tid til briefing om vores Kilimanjaro trek, som skulle starte næste morgen kl. 8.30.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar