mandag den 3. december 2012

Istanbul - rejsens første dag

Så er vi kommet til byen, som omkring 1400-tallet var verdens største. Byen, som var Osmanerrigets hovedstad fra 1453, så fra flyet meget flot, stor og imødekommende ud, med masser af lys, farver, paladser og moskeer. Fra luften så byen stor og spændende ud og fuld af liv.
Efter en meget hurtig taxatur ind til byen fandt vi et af de hostels vi havde skrevet op hjemme fra. De havde heldigvis lige præcis 1 ledigt værelse, som så ganske fint ud, så vi slog til! Her tilbringer vi de næste tre nætter. Det ligger i et hyggeligt område tæt på mange af de store seværdigheder. Under 200 meters gang, PERFEKT!
Vi smed rygsækkene ind på værelset og vandrede ud i den lune ”vinteraften”. Her er vel ca. 15 grader kl. 21. Planen var at gå lidt rundt og kigge området ud, og så finde en lille let aftensmad, (vi havde fået et lille måltid på flyet, kl. 16.30 så sulten var ved at komme tilbage) men vi nåede kun et par gader frem før en flink mand så at her var der 2 blege uvidende turister J. Han havde en restaurant tæt ved (vi havde bogstavelig talt gået lige forbi den på vores rundergang) det lignede ved første øjekast ikke en restaurant, nærmere en lille snoldet grønsagsbiks, men skindet bedrog os. Det viste sig at være en lille hyggelig restaurant med fine mosaik lamper. Vi fulgte dog ikke Gordon Ramseys råd (LØB NÅR EN RESTAURANT HAR BILLEDER AF MADEN) selv om vores skepsis til stedet stadig var at finde i vores sind. Men maden var fin og ikke for dyr. Efter det lille lette måltid gik vi lidt rundt for at orientere os. De tre største seværdigheder ligger nærmest lige rundt om hjørnet, så dem kigger vi nok nærmere på i morgen efter et smut i ”den store bazar”, hvor vi skal have et tørklæde til Frederikke så hun kan være tækkeligt påklædt når vi skal ind i muslimernes hellige gemakker.
Nu ligger vi i sengen på hotellet og spiser nødder og nyder en ice tea. Men det varer ikke ved for trætheden har i den grad meldt sin ankomst så vi går snart til ro så dagen i morgen kan stå i oplevelsernes tegn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar