Singapore på egen hånd

Vi er vilde med Singapore. Byen er ren, pæn, imponerende og med mange finurlige og overdrevede påfund. MEN, der ikke vanvittig mange ting at give sig til, hvis man samtidig skal spare lidt på pengene. Vi havde læst om et vådlandsreservat i den nordvestlige del af øen, som vi gerne ville se. Jonathan (ham som "styrer" vores hostel) mente kun man kunne komme derop med taxa.


Dyndspringer



Men vi var rimelig sikre på, at man kunne tage metro det meste af vejen og så bus for resten. Han grinte og sagde, at det troede han ikke men vi kunne da prøve. Det gjorde vi så. En time i metroen og 10 min. med bussen og så manglede vi bare de sidste 700-800 meter. Bussen kører nemlig kun helt ned til reservatet om søndagen, på helligdage og i ferier. Det var en drønnende varm tur at gå i middagssolen. Vi nåede da frem og lagde ud med at gå i cafèen og få os noget frokost. Det var både lækkert og billigt. Herefter skulle vi udforske det store vådområde der nok bedst kan samlignes med "Kongenskær" i Vejle, bare 3-4 gange så stort, og med mere vegetation. Vi kampsvedte og forsøgte samtidig i perioder at holde myggene fra at æde os. De forsvandt heldigvis hurtigt. Det er muligt, at vi lugtede for grimt til, at de gad bide i os. Vi havde nemlig haft det samme tøj på i 4-5 dage, da vi ikke havde fået vasket tøj i tide.



Næsehornsfugl



Malaysisk vandøgle

Vi vandrede rundt i næsten 3 timer i det flotte og frodige område (som var gratis at besøge). Vi så masser af træer og planter i mangrove skoven (skov der vokser i vand, sumpskov), og det florerende dyreliv, med "springfisk", mudskipper (på dansk vidst en dyndspringer), og en masse andre forskellige små og lidt større fisk, vi så desværre kun en enkelt isfugl, selv om der her skulle være mange forskellige udgaver af den. Massevis af vadefugle, enkelte små storke og hejre og en flot næsehornsfugl, som hakkede løs i en tue lige foran os. Derudover var der også nogle reptiler og pattedyr. Vi så blandt andet egern, og flere store "malayan water monitor", som er et kæmpe firben eller en lille veran, vælg selv :)Vi kom hjem på samme måde som derud, og aftenen gik med at slappe af og få købt et par flybiletter.



Regnen havde meldt sin ankomst dagen efter. Vi havde set på DMI, at det kunne ske, men både DMI og andre vejrudsigter har jo før taget fejl! Men ikke denne gang. Det stod ned i stænger til hen på aftenen. Vi trodsede dog regnen og begav os ud iført vores regnjakker. Vi ville gerne finde lystbådehavnen for at se Nordkaperen (Troels Kløvedals skib), som skulle ligge i Singapore inden den få dage senere skulle i en container og med et Maerskskib til dk. Men der var ikke rigtig nogen der kunne sige os, hvor vi kunne finde en lystbådehavn eller andre steder, hvor de kunne tænkes at ligge til kaj. Så vi måtte afsted på lykke og fromme. Vi fandt dog ikke det rigtige sted desværre, så et besøg på nordkaperen må vi have til gode. Vi fik istedet bevæget os ud til et sted der hedder "Sentosa Island", som er et slags Disneyland. En masse aktiviteter man kan prøve, hvis man betaler (mange penge) for det. Nogle fede ting, men både på grund af vejret og priserne nøjedes vi med at kigge ind og så gå tilbage. Da vi kom tilbage til vores hostel fik vi lidt hjælp til at booke togbilletten til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. Det meste af vores tur, fra vi er ankommet til Singapore, er blevet taget lidt løst. Ingenting er planlagt, vi gør bare hvad vi har lyst til. Tager et par ekstra overnatninger, hvis vi kan lide stedet, og når vi synes det er tid bliver billetten videre bestilt. Ind imellem må vi leve med lidt uvished, men indtil videre har det været det værd.



Chinatown



Den sidste dag i Singapore brugte vi på at se lidt nærmere på de forskellige bydele. Vi startede i "little India", men der skulle vi ikke nyde noget af at blive for længe. Det mindede lidt for meget om det vi kom fra, så vi hoppede i metroen og begav os til Chinatown. Da vi kom op af metroen befandt vi os lige midt på hovedgaden, med boder og butikker så langt øjet rakte. Vi kiggede i de mange boder og smagte et par af de mange smagsprøver der blev tilbudt (ikke alt smagte lige godt på danske tunger!). Turen fortsatte op til et område præget af barer og restauranter og selvfølgelig storcentrer, som der er OVERALT i Singapore. Vi ankom dog lidt for tidligt til at opleve området summe af mennesker. Vi sagde farvel til området, troede vi, men det skulle nærmere have været et "på gensyn". Da vi havde fået os en god aftensmad med store saftige og møre bøffer på "Astons", var det tid til en is, og så tilbage og pakke taskerne og så tidligt i seng, så vi kunne komme op kl.5.30 og smutte afsted kl.6.00. Men vi blev lokket i fordærv af Jonathan. Han kom listende ned til vores "værelse"/kabine i sin Manchester United trøje for at sige farvel. Da Michael roste hans trøjevalg "tvang" han os med ud og se aftenens kamp mod Tottenham, som så først startede kl. 00.00. Kampen skulle ses nede i det område vi tidligere sagde farvel til, med barerne. Stedet var en ølbørs! Rimelig fedt lavet. Når man købte en øl steg kursen på det mærke, så man kunne sidde og holde øje med hvornår ens yndlingsøl var i en lav kurs. Det var ret sjovt at følge med i. Kampen fik vi da også set. Michael og en enkel af de andre fyre der var med, fulgte kampen nøje, mens de andre snakkede, spiste chicken wings, drak øl og drinks. Efter kampen tog vi en taxa hjem, og kom i seng ca. kl. 02.30. Der var altså ikke meget søvn til os, da der nu kun var et par timer til vi skulle op igen.

Da uret ringede kl. 5.30 var det ud af vagten og gøre klar til at komme afsted, dog uden at vække alle de andre. Vi kom nemt med metroen og videre over i en bus, så vi til sidst endte ved togstationen lige ved grænsen til Malaysia. Efter de obligatoriske sikkerheds- og pastjek var vi klar til at gå om bord på toget der skulle føre os den seks timer lange tur nordpå til næste stop.

Singapore og civilisation

En 5½ times flyvetur skulle der til før vi endte i Singapores lufthavn. Allerede her kunne vi mærke den vestlige mere moderne tilgang til alt. Vi kom hurtigt igennem diverse sikkerhedstjek, og fik bagagen og så var det jo bare at gå ned og tage metroen. Vi havde ikke på forhånd booket noget sted at bo, men ville starte med at tage hen på det hostel hvor Frederikkes veninde Sandra boede. Vi tog til den metrostation som lå nærmest hostellet, og havde derfra ingen idé om hvor vi skulle hen, så vi måtte spørge om vej. Vi fandt en taxa chauffør (vi tænkte han burde vide det), men han kendte ikke stedet. Vi vidste til gengæld, at der

lå et stort hotel i nærheden "Aqueen Hotel", det kendte han og sendte os afsted, med en besked om at det tog 30 minutter. Da vi havde gået de første 5-10 minutter, og sveden drev af os begge, grundet en god blanding af varmen og de store rygsække, spurgte Frederikke to forbipasserende om vej, bare for at være sikker på, at vi var på rette spor. De kendte heller ikke vores hostel, men kunne fortælle os, at der var to hoteller, som hedder "Aqueen" i Singapore. Et i den retning vi begav os og et i den modsatte! FEDT! Vi må have set noget fortvivlede ud. Den ene mand fandt da hurtigt sin smartphone frem og slog vores hostel op på internettet. 1km væk, tilbage præcis samme vej, forbi stationen og så til venstre, 300 meters gang og bom! så var vi der. 

Vi havde glædet os til at se et kendt ansigt igen og glæden var vidst gengældt. "The little red dot", som hostellet hedder, havde heldigvis også plads til os, så vi startede med at booke tre overnatninger. Den første nat måtte vi klare adskilt, da det ikke lige kunne gå op med værelserne. Men de næste kunne vi få i samme rum. Fint fint. Stedet virkede rigtig afslappet, rigtig backpacker miljø. Et fællesrum, som faktisk bare var overdækket terrasse med et lille køkken, masser af mennesker fra alverdens steder på kloden befandt sig i fællesrummet (der var faktisk nogen her næsten på alle tider af døgnet), 6-7 værelser med et varierende antal senge, og et personale der var så afslappet og tilbagelænede (uden at være dovne), at det smidtede af på stemningen på stedet. Vi smed tingene på værelserne og tog os, et synes vi selv, velfortjent bad. Efter badet var sulten ved at melde sig. Vi besluttede selv at lave mad i det lille køkken. Sandra viste os ned til et indkøbscenter og vi fik købt ind til en god halvdansk aftensmad. Svinekoteletter med champignonsauce, pasta og lidt grønt. Vi skulle da også lige have lidt snacks og en 6-pack eller to med øl til at fejre gensynet :) Aftensmaden blev sen og det samme gjorde sengetiden, så vi måtte liste ind på hver sit værelse for ikke at vække hele huset.

Næste morgen var planen at tage på lidt sightseeing efter morgenmaden, men Frederikke var blevet lidt skidt og måtte gå i seng igen. Det var heldigvis en mild form for Indien-syge, og hen på eftermiddagen kunne vi alle 3 tage på tur. Vi gik ned mod Marina Bay, og på vejen løb vi tilfældigvis ind i verdens bedste italienske is og prisen var da også sat derefter. Efter at have nydt isen, og en kort tur ind på Singapores imponerende store bibliotek, fortsatte vi vores gåtur, og nød udsigten med de kæmpe skyskrabere i baggrunden.

Det var et imponerende syn, at se så mange, så store bygninger, især da mørket faldt på og alle deres lys blev tændt. Vi nåede ned til havnen, lige i tide til at se det imponerende lysshow, som Sandra havde talt så varmt om. Vi forventede nok bare noget vandsprøjt med forskelligfarvet lys, men vi blev mødt af et noget fasinerende syn. Ligesom alt andet i Singapore var det helt vildt overdrevet. Det var simpelthen en lille film, som blev afspillet på flere vifter af vand med lys, musik, ild, sæbebobler osv.

Da facinationen havde lagt sig, satte vi næsen mod en lidt mere imponerende destination "Sands Hotel". Umiddelbart er hoteller ikke det mest interessante at besøge, men dette hotel er bestemt et besøg værd. Vi var ikke sikre på, om vi ville blive lukket ind i vores fine turisttøj, men mod alt forventning fik vi en billet til restauranten. Vi tog elevatoren op til restauranten, som lå på 57. etage! Udsigten var vidunderlig med alle de tusinde lys i alverdens forskellige farver, som oplyste hele byen. Man blev næsten helt svimmel af at kigge ned, og det blæste en god brise helt deroppe på toppen. Faktisk består bygningen af tre tårne, hvor der er hotelværelser i dem alle samt restauranter. Ovenpå dem ligger der "et skib" med svimmingpool, bar, restaurant, m.m. Det er meget dyrt at bo der ($400-500 PR. NAT), så vi nøjedes med at kigge og nyde udsigten :)

Sandra's sidste dag "fejrede" vi med en tur i Singapore Botaniskhave. Vi vandrede rundt i et par timer og nød varmen og de mange fine områder i haven indtil vi var blevet godt sultne. Vi fandt en café hvor vi kunne få et lækkert måltid mad til få penge. Vi bevægede os tilbage mod metroen, så Sandra kunne få sine ting og komme afsted til lufthavnen i god tid. Vi hjalp hende ned til metroen så hun ikke skulle bære de 4 TUNGE tasker selv. Vi gik ned til et nærliggende indkøbscenter, for at handle ind, og på vejen hjem fór vi da en lille smule vild. Men retningen kunne vi da nogenlunde finde ud af, så hjem fandt vi da. Nu må vi så klare os selv de sidste dage i Singapore, som vi på daværende tidspunkt ikke kendte antallet af :)

3 dage i New Delhi

Efter 6 dage med blandede oplevelser, men hvor turen dog blev bedre og bedre, var vi kommet tilbage til udgangspunktet, New Delhi. Vi var endt på et værelse vi mildt sagt ikke var tilfredse med, men havde overnattet på alligevel. Vi var lige ved at gå direkte til rejsebureauet og banke i bordet, men vi tog en dyb indånding og startede med at gå ned i hotellets reception. De undskyldte og sagde at når vi kom tilbage fra vores tur rundt i Delhi, havde de et nyt værelse til os, og vores ting skulle de nok flytte. Vi havde pakket vores taske i tilfælde af, at de ikke havde noget bedre, så det ville nemt for dem at flytte vores ting uden at rode i vores sager. Vi drog imens afsted på eventyr i Delhi med vores nye chauffør. Vi lagde ud med en tur ned til byens største moské Jama Masjid. Vi kom igennem første security tjek, og kom op til indgangen til pladsen foran selve Moskeen. Man skulle her sætte sine sko, betale indgang, plus muligvis også en skopose og drikkepenge til damen, som holdt øje med skoene. Vi har jo allerede set moskéer i Istanbul så vi sprang indgang og andre udgifter over og måtte nøjes med at kigge ind af porten, og tage billeder ude på den store trappe.

Vi gik ud til chaufføren og fik ham til vende bilen før han nåede helt ind på p-pladsen. Vi kørte rundt om blokken og kom om til "Red Fort", et andet af dagens udflugtsmål. "Red Fort" er bygget i 1600-tallet og har huset nogle af Indiens stor moguler. Da vi gik ind mod fortet gik vi pludselig blandt en masse skolebørn i skoleuniform, PÅ EN LØRDAG!

Vi undrede os lidt da vi efter lidt tid fik os sjusset frem til, at det var rigtig nok, at det var lørdag. De gik ind på græsplænen foran fortet, hvor der også lød musik og andet larm. Der var spæret af og sat tribuner og stole op. På vej ud fra fortet fandt vi ud af, at præsidenten og Sonja (vi ved ikke lige hvem hun er) havde været der.

Alt festivitassen udenfor bevægede vi os uden om og købte vores billet og gik ind. Det var rigtig fedt at gå rundt og udforske det store fort. Her var det meste åbent i modsætning til Agra Fort, som vi besøgte tidligere på ugen, hvor kun 25%  var åbent for offentligheden.

Vi brugte god tid til at komme rundt i så mange af fortets afkroge vi kunne. Da vi var færdig med at udforske det store bygningsværk bevægede vi os tilbage til bilen.

Vi bad om at komme til "Gandhi Memorial". Vi mente monumentet der markerede Mahadma Gandhi's liv og bedrifter, men vores chauffør troede vi mente "Indira Gandhi museet". Indira Gandhi var Indiens 3. premierminister. Det var forståeligt, at han tog fejl da dette museum hedder "Gandhi Memorial". Så det var mest vores egen fejl, og museet var da meget spændende så det gjorde ikke noget at vi endte her, hvor vi også fik et billed af det sted hvor Indira blev myrdet af to sikkerhedsvagter. Vi var dog ærgerlige da vi samme aften fandt ud af, at det vi ville have set lå lidt længere nede af gaden.

Turen gik videre til Lotus-templet, et stort flot meditationstempel, formet som en kæmpe lotusblomst. Vi bevægede os op mod templet, fik afleveret skoene ved skrænken og fik vores nummer, og gik barfodet videre. Vi vandrede rundt omkring i en halv times tid. Mens vi beundrede templet blev vi igen flere gange spurgt af lokale, om de ikke måtte tage et billed sammen med os. Det var virkelig mærkeligt. Måske vi lignede nogle vestlige celebreties med vores hvide hud, solbriller og Michael's fuldskæg. En mand sagde i hvert fald til Michael, at han var fan :-o
Efter tempelbesøget ville vi have været i zoologisk have men der var kun 1½ time til de lukkede så det måtte vi udskyde til næste dag. Istedet tog vi til en park, som var en mindepark og samtidig en slags forlystelsespark. Der var bronzefigurer af alle de store indiske personligheder gennem tiderne. Det var muligt at tage en bådtur og komme ind og se to film, det var egentlig ganske billigt men det var ret sent og ved at blive mørkt. De havde også en vand og lysshow, som startede ved mørketsfrembud. Efter en gang aftensmad og en virkelig lækker chokoladekage til dessert, var det tid til at komme hjem til hotellet.

Vi havde fået et værelse en etage under. Værelset var meget renere (uden at være helt rent) og toilettet så pænere ud, så vi sagde ok og fandt os til rette. Internettet her var næsten ikke eksisterende, hvilket gjorde kommunikationen med dem derhjemme noget vanskelig og vores billedupload meget langsom. Vi forsøgte at gøre lidt planlægning til næste dag før vi kravlede ned i soveposen og fik en god nats søvn.

Næste dag havde vi planlagt at tage afsted kl.09, så vi kunne få mest ud af dagen og udgå de værste menneskemængder. Der endte dog med at gå 2 lange timer med venten inden der dukkede en taxi op, og vi fandt aldrig helt ud af, om den oprindelige taxi virkelig ikke kunne starte eller om de bare havde glemt os og derfor måtte bestille en langvejsfra. Noget af ventetiden slog vi ihjel ved at få Michael barberet, det trængte! Tilsidst kom vi da afsted med en chauffør, som ikke kunne mange ord engelsk og havde et meget begrænset kendskab til byen og dermed til det vi gerne ville se.

Vi havde læst, at New Delhi zoo skulle være helt fantastisk og kunne tage flere dage at udforske, og vi tænkte derfor at den måtte han da kunne finde. Men nej... også den var vanskelig, men vi kom dog frem til sidst. Umiddelbart virkede parken rigtig fin og man blev mødt af forholdsvis store indhegninger med forskellige indiske antiloper, hjorte og fugle. Det viste sig dog at ophøre meget brat, og i stedet blive efterfulgt af "ombygning" (hvilket mere lignede resterne af en krigszone med ødelagte betonklodser og murbrokker over alt). Der skulle være over 2.000 dyr i parken, men det må uden tvivl være inklusiv rotter, egern og de tusindvis af ørne, som holdt til i de forskellige indhegninger (man fik lidt fornemmelsen af, at der måtte dø et dyr eller to engang imellem, siden de samledes i kæmpe grupper rundt om i parken).

Der var ufattelig mange tomme indheninger, og andre var fyldt med cykler, motorcykler og thedrikkende-mennesker. Vi fik dog både set nogle møgbeskidte og uglede bjørne, en leopard, en jaguar og 3 hvide tigre. De havde absolut intet vand i deres indheging, ingen træer eller noget skygge, kun en hård og meget tør jordbund. Den ene tiger havde en nogenlunde ok indhegning med en smule meget ulækkert nærmest limegrønt vand, men den var simpelthen så tynd, at maven bare hang på den og man kunne se dens ribben. Bag indhegningen gik 2 andre tigre, men de var ikke til offentligt skue. 

Vi fik dog alligevel stukket kameraet så langt ind bag plastikken, at vi kunne se en indhegningn, som var halvt så stor som vores lejlighed (vores lejlighed er 56kvm) og bestod af intet andet end jord. Når alle disse prægtige dyr ikke stod med hovedet helt ind i hjørnet af deres indhegninger og bare gloede ind i væggen, gik de bare i ring rundt om sig selv. Både børn og voksne råbte, skreg og slog på burene for at få dyrene til at reagere, men de fortsatte bare med at stirre ind i væggen eller gå i ring. De havde dog et vældig fint reptilhus, med masser af terarier til slanger, øgler og skildpader. Det eneste problem var bare at de alle var tomme! Undtagen to møgbeskidte skildpadder og en hulens masse plasticdinosaurere. Vi fik nok af denne zoo, og billederne vil være guf for diverse dyreværnsorganisationer (det kan da heller ikke udelukkes, at de modtager et billede eller to, og det samme gælder Tripadviser).

Mens vi kørt derfra undrede vi os over, hvordan alle disse vidunderlige dyr kan ende med at leve under så uhumske forhold, når man i indien kommer i fængsel, hvis man slår en abe ihjel. Under hele vores ophold i Indien blev vi belært om, hvor hellige dyr er for inderne, men i gadebilledet og udfra deres handlinger er det ufattelig svært at se. Alle indhegningerne flød med plastikflasker, slikposer, osv. som de besøgende havde smidt ind til dyrene. Man kunne måske fristes til at tro, at det var turisterne, som svinede så meget og havde så lidt respekt for dyrene, men vi så faktisk kun 4 turister som os selv.

Det tog lidt tid at ryste den grimme oplevelse af os, men vi satte kursen mod Garden of five senses. Det skulle være en utrolig flot og farverig park med en masse ting at lave. Da vi efter meget besvær fandt parken, viste den sig at være i samme ufattelig ringe stand som zoologiskhave. Alt var brunt, beskidt og det flød med affald, som hunde, katte, egern og fugle flokkedes om. I alle afkroge, hjørner, buske, m.v. sad/stod/lå kærestepar, så stedet burde nok havde heddet "Kærlighedshaven". Den var da også udstyrret med et utal af skilte med påskriften "Please maintain decency. You are under surveillance", så det er åbenbart et populært sted for kærestepar. Vi morrede os nu meget over det for der var stort set ingen "voskne" til at holde øje med alle de unge, og de fleste kiggede nysgerrigt på os og syntes det var sødt, at vi var et par :)

Tilsidst bad vi vores chauffør om at sætte os af ved Connaughts Place, hvor vi så ville spise aftensmad. Vi orkede heller ikke at forsøge at forklare ham om flere steder vi gerne ville se, men han havde åbenbart heller ikke forstået dette og han endte med at køre os hjem til Main Bazar. Åh ha. Så vi måtte finde en auto-rickshaw og tage tilbage igen, selvom vi næsten lige var kørt forbi. Dagen fik dog en god ende, da vi fik rigtig lækker aftensmad, hvilket var hårdt tiltrængt.

Vores sidste dag i Indien var vi overladt til os selv, og det var skønt. Vi brugte det meste af dagen på at handle i Main Bazar, og her endte vi med at drikke the med to fætre fra Kashmir. Ham som vi havde handlet med inviterede os hjem i sin lejlighed for at smage safran the. Det var en meget sjov oplevelse, og nok også en af de bedste fra Indien. De boede 5 personer i en 40kvm lejlighed og udover et tv med tilhørende tvbord, havde de ingen møbler overhovedet. Så vi indtog safran the og indiske godter siddende på gulvet. Det virkede ikke som om, at de syntes de manglede noget. Der var en kæmpe stak madrasser i hjørnet, som de spredte ud når de skulle sove. Vi er vist for godt vandt hjemmefra!

Vi gik tidligt i seng, da vækkeuret skulle ringe allerede kl.03.00, så vi kunne nå vores fly til Singapore.  

Pushkar i "ørkenen"

Efter et par spændende dage i Jaipur, var det tid til at komme videre. Vi skulle til Pushkar, hvor hovedformålet var at komme på kamelryg ud i ørkenen. Vi kørte kun 5 timer så var vi fremme. Det var en meget mindre by. Her bor kun ca. 10.000. Vores chauffør fortalte,, at i Pushkar har de mange templer og det største af dem skulle vi tage at se (vi fandt det aldrig). Derudover har de en "hellig sø". Der er nogle mænd i Pushkar, som deler blomster ud til folk, som man så kan smide i søen, hvilket skulle betyde held og lykke og at man bliver velsignet. MEN, som med ALT andet i Indien er det en metode til at få penge. Tager man først imod blomsten, så er man fanget. Så skal man velsignes nede ved søen og når man så smider blomsten i vandet bliver man afkrævet penge. Så vi lod pænt være med at tage imod de små, og i øvrigt meget grimme, blomster.

Vi blev sat af på hotellet og vores chauffør gav os forslag til hvordan vi kunne bruge resten af dagen. Vi havde forstået det sådan, at han ville vise os rundt i byen, så vi kiggede lidt mærkeligt på hinanden da vi havde tjekket ind og han så sagde "Vi ses i morgen kl.12 når i tjekker ud". Nå nå. Vi fik et flot værelse med balkon, parkerede vores ting og gik så ned til restauranten får at få frokost. Endnu en skuffelse. Vi bestilte nachos fordi vi trængte til noget vestligt og Michaels mave var stadig sur på det indiske køkken. Vores nachos var ikke nachos! Vi fik nogle klamme kommenkiks, med noget på der mest lignede baked beans, og osten var ligeså ulækker. Føj! Intet er hvad det udgiver sig for i Indien!

Den hellige sø

Vi ville lige slappe af en times tid på værelset før vi gik en tur rundt i byen, så vi bevægede os op til det flotte rum. Da vi kom mærkede vi at der var nogle fliser i gulvet der bulede op og pludselig lød der også et stort knæk fra gulvet. Det var en af fliserne der knækkede. Vi fandt hurtigt noget personale og de kunne godt se at det så mærkeligt ud. Ham som bestemte af de 3 gik ind og fik også lige knækket en flise mere. Så vi fik et andet værelse uden problemer. Vi sad lidt og slappede af, før vi tog skoene på og bevægede ned mod byen.





Vi ville gå en tur ned af hovedgaden, se templet og derefter se solnedgangen nede ved søen, som Krishna havde foreslået.

Der var massevis af templer, men vi fandt aldrig det rigtige. Alle skilte var skrevet på indisk, (ikke med bogstaver som vi kender dem) så det hele lignede bare kruseduller, så vi anede ikke hvad der stod på skiltene.

Da vi kom ned for enden så vi en flok "hvide" mennesker, 6 personer. 2 fra Israel og 4 fra Argentina, vi spurgte dem hvad de var på vej ud for at se.

Panorama udsigt over Pushkar

Solnedgangstemplet på det lille bjerg

De ville se solnedgangen fra, hvor bedre end, "sunset temple". De spurgte om vi ville med så kunne vi følges, selvfølgelig! Lød da mere spændende end at se solnedgangen ved søen :) Vi kravlede op af et "lille" men stejlt bjerg, med nogle store "trin". På toppen lå et lille tempel og neden for de sidste 8 trappetrin stod der "leave shoes here". Der lå rigtig mange. På den lille terrasse foran templet var der en del mennesker, både lokale og turister. Der var en flok børn på under 10 år, som løb rundt deroppe, og drillede de store teenagere, som forsøgte at snakke med turisterne og flyve drager sammen med dem.

Den smukke solnedgang

Vi sad nedenfor trappen og snakkede, den lille halvanden timestid før solen gik ned. Man havde en flot udsigt til solnedgangen, og den var rigtig smuk. Det var dog svært at få det helt rigtige billed som vi gerne ville have det. Da solen var væk begav vi os ned fra bjerget, så vi ikke skulle gøre dette i bullermørke. Da vi nåede bunden startede der musik oppe ved templet, så måske vi gik glip af en lille solnedgangsfest, men det var fint nok, nu kunne vi nå hjem til hotellet før det blev alt fr sent. Krishna havde sagt at vi gerne måtte være ude om aftenen vi skulle bare komme tilbage før det blev "for mørkt". Sent på aftenen er de som drikker nemlig ude, og de kan godt være ubehagelige (selv om man ikke må drikke alkohol og tage stoffer her, florerer det vidst alligevel). Vi kom hjem i god behold og fik en god nats søvn.

Næste morgen tullede vi lidt rundt på hotellet indtil vi skulle være ude kl.12. Krishna hentede os og kørte os til den anden ende af byen, hvor vi tjekkede ind på et noget mindre luksuriøst hotel. Det var nemlig sådan at vores kamelsafari med overnatning i ørkenen var blevet til kamelsafari med aftensmad i ørkenen og overnatning på hotel. Dette skyldtes eftersigende, at et hotel havde holdt et "rave-party" (fest med stoffer og alkohol) ude i ørkenområdet et par dage før, så der var lidt kort snor fra politiets side. Så for tiden er det kun større grupper der overnatter derude, og vi skulle afsted selv. (Der skal vidst betales lidt, hvis politiet kommer og så tjener kamelsafariarrangøren ikke rigtig noget hvis de sender en lille gruppe ud). Nå men vi kom til det ikke luksuriøse hotel kl. 12 ca. efter at have ventet hele formiddagen på vores kameltur. Da vi ankom fik en kort introduktion til hvad der skulle ske. Vi skulle afsted på kamelryg kl. 15.30! Sååå der var da lige 3½ times ekstra venten den dag. Vi var ved at blive lidt rastløse, så efter at have læst lidt om de mulige fremtidige destinationer i et "lonely planet blad" gik vi lidt op i byen for lige at få en bid mad og lidt vand til turen. Da vi kom tilbage var det ved at være tid til kameltur. Vi havde fået at vide at vi blev hentet på kameler, så da der kom en bil kørende og chaufføren hoppede ud og sagde "camel-safari? jump in", tænkte vi bare "hvad nu? mere bøvl?". Vi kørte hen til kamelsafari kontoret, hvor vi lige skulle vente 15-20 minuter på, at kamelerne blev gjort klar og en tysk turist skulle ankomme. Nu var vi så 3. Han spurgte indtil hvorfor vi ikke skulle sove derude og vi forklarede hvad vi havde fået at vide, men han virkede ikke helt tilfreds. Nå men vi fik endelig tildelt en kamel hver, som vidst var drommedare da de kun havde en pukkel, men pyt nu med det, detalje!

Ramu

Dimi

Dimi

Frederikke fik Ramu og Michael fik Dimi. Kamel driveren trak Ramu afsted i snor og Dimi var så bundet fast til Ramus sadel, via en snor i sin næsering. 

Da vi havde reddet ud til udkanten af byen hoppede kameldriveren op på Ramu og sad sammen med Frederikke, så stakkels Ramu måtte nu bære to personer. Vi red derudaf, ud af byen og ud i landskabet. Det lignede ganske vist ørken en smule, en smule for mange træer, men jo det kunne vel godt forsvares at kalde det en ørkentur. Vi red i halvanden time før vi var fremme ved selskabets ørken-base. I øvrigt er det ikke rart at befinde sig på rykken af en kamel i galop!

Vejen ud af  Pushkar



"Ørkenen"



Solnedgang i ørkenen

Her havde de 3 små huse, et med køkkenudstyr, et som var indrettet med et lille tag over for hundenes skyld (der boede en 4-6 hunde derude midt i ingenting), og en bygning mere, som måske bruges når de overnatter derude? Vi fik snakket med vores tyske ven Manfred om Indien, og han fortalte om hans tur og hans elendige chauffør, som han havde fået udskiftet efter 2 dage, af hans ialt 19 dages tur. Så vi sad og var glade for Krishna. Kameldriverne lavede mad: ris, dal og ørkenbrød. Det blev hurtigt mørkt og vi nød den røde solnedgang med kamelerne i forgrunden. Vi spiste sammen med vores kokke og derefter pakkede vi tingene sammen i det kulsorte mørke og gjorde klar til at ridde hjem i sterneskæret.

Aftensmad i ørkenen

Mens kameldriverne gjorde det sidste klar, så vi lige en stor meteor fare over himlen, med en lang rød hale efter sig, det var hele turen værd bare at se den. Den var så stor og tydelig og fór hen over himlen for så at forsvinde igen. Vi hoppede på kamelerne igen (som forresten har fantastisk nattesyn). Vi red hjem uden problemer. Da vi kom tilbage til udgangspunktet var vi blevet lovet en bil, som skulle køre os den lille tur tilbage til hotellet. Den bil var imidlertid blevet forvandlet til en motorcykel! Efter en kort betænkningstid og et par formaninger om at køre pænt, hoppede vi op og blev fragtet sikkert de små 1,5km tilbage. Vi var hjemme kl.21.30 og hoppede hurtigt i seng efter en kort samtale med de derhjemme over skype. Vi skulle nemlig køre kl.8 tilbage til Delhi dagen efter. Lidt ømme i bagdelen af den hoppende kameltur fald vi dog hurtigt i søvn.

Morgenmaden kunne vi bestille fra 7.30 så det gjorde vi. Og vores to stykker ristet toastbrød, og to bananer var så klar kl.7.58. Indisk effektivitet når det er bedst. Frederikke var kommet i tanke om, at hun havde glemt sine øreringe på hotellet dagen før. Så hun var nede og spørge Krishna pænt om vi ikke nok kunne svinge forbi når vi kørte og se om de havde dem. Ingen problemer. De fandt da også øreringene efter et par gange at have sagt, at de ikke var der og ingen havde været på værelset siden os (selv der gjort rent deroppe, nyt sengetøj, og nyt papir omkring toilettet). Lyv lyv lyv, hvis det kan gøre livet lettere for dig! Pyt, vi fik øreringene og uden at give drikkepenge for den halve times tid det tog at finde frem til dem. Herefter stod den på en små 600km lang køretur, hvor der blev sovet lidt og ellers snakket med Krishna, og med turistkontoret, så vi var sikker på, at der var et hotel når vi kom til Delhi. Det var der heldigvis. Vi var i Delhi kl. 16.30 og kom op på vores værelse. Internettet var rigtig godt her, men værelset var MØG beskidt, det samme var sengetøjet, der var cigaretskod på badeværelsesgulvet og på væggen groede en god gang svamp opdagede vi lidt senere! Vi var dog trætte og hoppede i soveposerne og besluttede at brokke os dagen efter!

To dage i Jaipur

Abetemplet

Efter rejsens koldeste nat, var det så tid til morgenmad. Og efter rejsens hidtil dårligste morgenmad gik turen til Jaipur. Vi var trætte efter en nat, hvor kroppen brugte mange kræfter på at holde varmen i stedet for at slappe af. Derfor gik meget af den 5 timer lange køretur med at sove. Krishna var da også klar med et smil og et "good morning" hver gang en af os slog øjnene op. Vi stoppede igen ved en "restaurant" for at få frokost. Frederikke bestilte en gang Aloo Pratha og Dal, som dagen før, til os begge. Men Michael havde ikke meget appetit efter den ringe morgenmad, så der blev ikke spist så meget denne dag.

Abetemplet

Før vi kørte til hotellet slog vi et smut forbi "abe-templet". Der var ikke så meget at se der. Nogle gamle ruiner, hvor et par enkelte igen prøvede at blive vores "guide", men vi klarede os selv og så hvordan lokale vaskede tøj i nogle store bassiner oppe ved templet, og hvordan aberne trivedes på området. Det vand som løber igennen tempelområdet er helligt, da det kommer fra Ganges floden. Vi så nogle indere, som tog vand med hjem i plastikposer (med mange huller i), og vi spekulerede over hvordan det mon kunne være. Krisha fortalte senere, at man spreder vandet med fingrene rundet i ens hjem eller butik om morgenen, for at velsine stedet. Vi havde dog troet, at der ville være flere aber ved templet og mere at se, men efter 30 minutter var vi tilbage ved Krishna og bilen. Vi kørte til vores nye hotel, som var flere klasser over det fra dagen før. Det skal desuden siges, at solen nu var fremme og temperaturen nok var næsten 20 grader højere end de foregående dage. Vi parkerede bagagen på værelset og skulle så videre ud på sightseeing. Vi kørte forbi Amber Fort, hvor turisterne bliver fragtet op på elefanter, hvilket vi også havde bestilt. Vi havde dog under vejs besluttet at droppe dette, da vores chauffør fortalte, at elefanterne ikke blev behandlet godt, og blev slået og presset til at gå hurtigere for, at der kan tjenes flere penge. Shafi havde i Delhi forvisset os om, at elefanterne blev behandlet ordentligt, men som Krishna sagde "Boss want to sell". Fortet skulle vi dog først se i morgen så vi kørte, som sagt bare forbi.

Vandpaladset

Vi fortsatte ned til Vandpaladset, hvor vi parkerede ved den store vej og skulle skynde os ned at tage billedet vandet, da vi ikke så godt kunne holde der. Vi fik taget billedet og skulle så videre, men Michael, som havde klaget over ondt i maven, måtte lige have en lille pause først. Det blev til en gang opkast i vejkanten, til stor interesse for både turister og lokale. Det hjalp i første omgang at få lidt af indholdet ud, og han var frisk til at fortsætte. Vi blev kørt ned til en smykkehandler (højest sandsynlig en som Krishna kender og får kommision for at køre turister hen til), hvor vi fik en lang historie om smykkesten og hvordan de forarbejdes, hvor de er fra, og hvad de kan hjælpe med (sten har åbenbart evner, nogle hjælper med det økonomiske, andre med at møde mennesker, med kærlighed, på helbredet osv. osv. hvis man altså tror på den slags). Vi blev så vist ind i et lokale med mange mange smykker. Ringe, halskæder, og øreringe. Vi skulle ikke føle os presset til at købe noget "no buy, no pressure", men han ville nu gerne vise os lidt af hvad de laver, og især de slags ting, som Frederikke kunne lide. Det endte med at "vi" købte et par øreringe og en halskæde med amatyster (en lilla sten, som så også skulle betyde held og lykke når man rejser, så det var lidt sjovt, at det var disse der faldt i damens smag :) ) Vi slap med 550kr. Måske billigt, i hvert fald i forhold til dk. Vi kørte tilbage til hotellet og Michael gik op og lagde sig syg, så Frederikke måtte klare aftensmaden selv. Natten gik med et par ture til badeværelset, og en god gang kulde da der også her var koldt, og ingen varme på værelset.

Pink city - Jaipur

Næste dag valgte Michael at blive i sengen, og jeg måtte selv afsted (vi havde jo betalt). Planen var at tage en tur til Vinterpaladset, Bypaladset og Observatoriet. Første kørte vi igennem Pink City, som var knap så pink, som jeg nok havde håbet og forestillet mig. Inde i bymidten er det ulovligt at male bygningsfacaderne andre farver end pink (men det gælder åbentbart også med en bred vift af rødelige nuancer), men indvendigt må man selv vælge farverne.

Vinterpaladset



Vi stoppede foran Vinterpaladset, og Krishna fortalte, at det ikke var værd at betale penge for at se det, da det kun var pænt udvendigt. Han advarede mig igen igen mod guider osv., og jeg sprang ud på fortorvet for at knipse løs med kameraet, som en rigtig turist. Bedst som jeg troede, at jeg havde været snu og undgået dem kom der en fyr over og tilbød mig at komme med op i hans lejlighed, hvor jeg kunne fotografere paladset fra taget - helt gratis selvfølgelig, indtil man skal ned igen. Bagefter kunne han jo lige vise mig den lille butik, som han havde, men nej ellers tak. Efter nogle minutters diskuteren frem og tilbage lykkedes det mig at gøre det klart for ham, at jeg ikke ønskede hverken det ene eller det andet (det hjælper nemlig ingen gang at gå, for så følger de bare efter). 



Indgangen til Bypaladset



Efterfølgende blev jeg kørt til Bypaladset, og min plan var egentligt at spørge Krishna om han ville med, men det fik jeg ikke gjort, så jeg måtte selv afsted. Netop som jeg havde købt min billet, fik jeg øje på et canadisk par, som vi havde snakket med ved Abetemplet, og jeg skyndte mig at sige hej. De spurgte heldigvis om jeg ville følges med dem, og vi havde en hyggelig formiddag i paladset og ved observatoriet. Det var dog ærgerligt Michael ikke fik det sidste at se, da det helt sikkert ville havde været lige noget for ham.






Mine canadiske venner



Observatoriet - mærkeligt tidsinstrument









Gårdspladsen foran fortet

 Bagefter kørte vi tilbage til hotellet for at se til Michael, som heldigvis var noget friskere. Så vi satte os begge to ned i hotellets restaurant og fik lidt frokost. Vi fik nogle pomfritter i Michael så der var lidt for maven at arbejde med. Da vi næsten var færdig med frokosten så vi pludselig et kendt ansigt komme ned af trapperne. Det var Mette! Pigen vi havde med til Agra, to dage før. Vi spurgte om hun ikke ville med et smut op til Amber Fort, som var eftermiddagens eneste udflugt. Det var herop til vi skulle have reddet på elefanter, men som vi besluttede at skippe. Mette fik med et sødt smil til Krishna, og 100 rupiees, lov til at køre med os.


Udsigten fra et af de mange rum med
Frederikke i forgrunden

 Vi tog gå-vejen op til fortet. Det var kæmpe stort. Man kunne gå ind i alle mulige rum! Gamle toiletter, bade, gange, sale og gårdhaver. Bygningerne var dog efterhånden noget medtaget, og det så ikke ud til at der ville blive gjort ret meget i vedligeholdelse. Men vi fik da hurtigt halvanden - to timer til at gå her, før vi begav ned til Krishna, som stod klar ved bilen.
Vi kørte tilbage til hotellet, faktisk var afstanden så kort at vi lige så godt kunne være gået begge veje, men man er vel priviligeret og har chauffør til det hele :) Vi fandt os en eftermiddags is på den anden side af vejen. Vi satte os så op på tagterassen og nød isen og solen, som her skinnede og temperaturen var omkring de 20 grader. Dagens sidste mission var aftensmaden, som lige skulle klares før endnu en kold nat stod for døren.

Indien = KAOS

Delhi

Vores ankomst til Indien, havde vi forsøgt at gøre så let som muligt ved at reservere et værelse på forhånd og bestille airport pickup. Vi var derfor ved godt mod, da vi endelig ankom til Delhi. Vi regnede med at se en smilende mand med et skilt med ”Rederikke” eller et andet sjovt ord, da hotellet havde bekræftet vores anmodning. Det første problem vi løb ind i, i Delhi, opstod dog ret hurtigt efter vores ankomst i lufthavnen. Der kom nemlig aldrig nogen for at hente os, og vi måtte finde en taxi. Det burde jo være lige til, og når vi nu havde adressen på hotellet var det jo en smal sag – troede vi. Problem nr. 2 i Delhi, taxichaufføren kunne ikke/ville ikke finde vores hotel (mange af chaufførerne får penge af hotellerne for at henvise turisterne til dem, så han havde nok en aftale) og endte med at sætte os af i en lille gade med beskeden ”I kan bare bo her”. Udenfor dette hotel stod de på spring og slæbte vores bagage indenfor. Dette hotel var 700 rupies (70 kr.) dyrere end det vi havde reserveret, men vi endte dog med at få det til den pris vi ville. Problem nr. 3, Delhi er utrolig kold på denne årstid, hvilket ikke lige var gået op for de danske turister på tur. De fleste hotelværelser er udstyret med klimaanlæg, men de åbenbart kun sat op for, at de kan prale af at have dem. Vi har endnu ikke mødt eller hørt om et der virker. Dette resulterer altså i en rumtemperatur magen til den på gaden 5-10 grader (hvis man er heldig at få et nogenlunde isoleret værelse).

Efter en lang og kold middagslur (natten tilbragte vi i Mumbai lufthavn uden søvn) besluttede vi os for at forsøge at finde det hotel vi oprindeligt skulle bo på. Det var i virkeligheden ret enkelt og vi var stort set kørt forbi det, hvilket gør det lidt mere mistænkeligt, at chaufføren desværre ikke kunne finde det. Anoop Hotel havde desværre kun dyre værelser tilbage, selvom vi havde reserveret et billigere, og vi besluttede os for at komme tilbage dagen efter. På vej tilbage løb vi ind i en mand fra et af de berygtede rejsebureauer, og for at slippe væk fra ham, indvilgede vi i at få hans visitkort, ”så vi kunne finde tilbage”, hvis vi fortrød. Inden vi så os om var vi endt inde på kontoret, hvor hans chef (Shafi) sad og talte med en pige og det tog dem ikke mange sekunder at finde ud af, at vi alle 3 var danskere. Der gik ikke lang tid før Shafi havde planlagt en 6 dages tur for os, hvor den første dag var til Agra sammen med Mette. Efter både at havde læst utallige anbefalinger fra andre danskere, som var meget tilfredse med ham, og have talt i telefon med et dansk par, som var hans gode venner, endte vi med at sige ja til tilbuddet. Dagen efter var vi på vej mod Agra.

 Agra

Vi tog fra vores nye værste fjende Delhi kl. 7, på vejen ud samlede vi Mette op og så var vi på vej mod Agra, gennem noget kedeligt, koldt og tåget vejr. Vores chauffør Krishna havde taget smilende imod os og budt os velkommen til vores 6 dages tur. Han virkede rigtig flink, så vi håbede at bedre tider var på vej for os, og han fortalte, at vi stod over for en 5-6 timers tur til Agra. Køreturen var lang, og kun afbrudt af to korte pauser. Den første var for at få morgenmad. Dette klarede vi på en "motorvejs restaurant". 

Vores chauffør foreslog, at vi fik en solid gang morgenmad, så vi kunne klare os til aften. Han bestilte Aloo Pratha til os med Dal. Til de som ikke er så velbevandret i det indiske køkken, så er det pratha brød hvor der er æltet noget kartoffel-koriander-løg-chili efter behov og kommen (plus nogen gange andre ingredienser). Dette brød dypper man i Dal, som (i hvert fald i dette tilfælde) er noget linse baseret sauce. Det smagte utrolig godt og vi 4 personer spiste os mætte og fik the til 37kr. Meget økonomisk J .

Herefter kørte vi videre, indtil vi var lige uden for Agra, hvor en enkel tilladelse lige skulle hentes, og dermed pause nummer 2, hvor vi 3 turister kunne gå 200 meter og se et lille fort. Vores chauffør fortalte os, at det var meget pænt ude fra men, at man indenfor bare kom ind til en have, så det var ikke værd at betale for at komme ind. Heller ikke selvom der ellers var et par mænd, på den 200 meter ”lange” gåtur, som ville sælge os en guidet tur, men nej tak.

Turen fortsatte gennem tågen til vores hotel, et rigtig godt hotel, havde Shafi fortalt os. Men endnu en gang blev vi skuffede. Der var for det første PIV KOLDT, og for det andet kunne døren til vores værelse ikke låses. Så vi gik lige i receptionen før vi tog videre på oplevelse og de lovede, at vi kunne få et nyt værelse når vi kom tilbage! JAMEN HVAD SÅ MED VORES TING I DE TIMER VI ER VÆK! ”no problem sir they are perfectly safe”. Yeah right!  Ååhhh det land her trædder på vores trang til sikkerhed og vished. Nå men vi lod tingene ligge på det helt sikre
og ulåste værelse, og bevægede os ud til bilen, som kørte os op i nærheden af Taj Mahal. Vi blev sat af og mødte vores guide (som vi ikke kan huske navnet på). Han viste os op til Taj Mahal og fortalte os om historien bag dette kærlighedspalads. Der var stadig tåget, så da vi nåede ind og skulle tage det obligatoriske billede foran paladset, blev det ikke helt, som vi havde håbet. Paladset forsvinder næsten ud i et med baggrunden, som i kan se.

Efter disse billeder opdagede vi, at vi selvfølgelig havde glemt at lade kameraet op så det var næsten dødt for strøm! Typisk! Så vi måtte spare lidt på billederne med kameraet og i stedet tage de kvantitative billeder med Michaels mobil, og kun udvælge særlige kvalitative ting til kameraet. Men vi nåede da i det mindste det obligatoriske billed med Taj Mahal og springvandet i baggrunden :)

Vi vil ikke belemre jer med hele Taj Mahal´s historie her. Kort fortalt var det Shah Jahan der byggede det til sin elskede kone, efter hendes død under fødslen af deres 14. barn. Byggeriet tog 22 år og alle detaljer er gennemtænkt. Bygningsværket er symmetrisk opbygget helt ude fra portene og der er indbygget flere finurlige synsbedrag, ved brug af små virkemidler. Disse små ”sjove” ting kunne vores guide forklare os om, og det var virkelig fascinerende at se, samt at tænke på, at man faktisk havde indtænkt disse ting for 500 år siden. På vej op mod templet mente vores guide, at vi skulle prøve et af de lidt skøre billeder, så han ville have Michael til at "flyve" over Taj Mahal.

Vi nåede op til paladset, som blev smukkere og smukkere jo nærmere vi kom, og jo mere tågen forsvandt. Vi fik set paladset indvendigt og så de marmorbeklædte vægge. Det var store hvide marmorvægge udsmykket med blomster og farvede motiver. Alle disse fine billeder var ikke malet på, men små farvede sten, som alle var håndhuggede og derefter, var der lavet et præcis udhug i marmorvæggen og den farvede sten sat i. Det må have været et vanvittigt krævende arbejde at lave alle disse udsmykninger. Efter at have gået gennem paladset blandt de mange mennesker kom vi ud på bagsiden, og fik her historien om, hvordan hippierne i deres rus kravlede op i tårnene og hoppede ud med deres elskede for at dø ved kærlighedspaladset sammen. Herefter gik turen mod udgangen og vi kunne kaste et sidste glimt op mod det store hvide kærlighedspalads. Guiden viste os tilbage til bilen og vi blev kørt til et lille værksted ganske tæt på, hvor de lavede marmor ting med farvede sten, ganske som i paladset og med de samme metoder. Efter at have fået forklaret processen blev vi vist ind i deres butik selvfølgelig, hvor vi skulle se alle deres mange flotte og store bordplader. Det var selvfølgelig let at afvise disse kæmpe plader, MEN de havde selvfølgelig et lokale mere med mindre ting, så rygsæk undskyldningen kunne ikke bruges her. Så vi endte med et købe et lille, men flot dekoreret smykkeskrin til Frederikke, til 100kr. (hvilket vel er okay når det havde taget 3 uger at lave det, sagde han i hvert fald).

Vores sidste sightseeing for i dag var en tur til Agra Fort. Et stort flot fort bygget for over 1000 år siden, som har huset flere af Indiens herskere gennem tiderne. Denne tur rundt i de 25% af fortet man kan se tog vi selv uden guide. Vores chauffør sagde, at vi sagtens kunne se dette uden og derved spare lidt penge. Vi skulle bare gå forbi dem som spurgte og endelig ikke sige, at det var ham der havde sagt, at vi ikke havde brug for en guide. Så risikerer han nemlig en ordentlig omgang prygl, mens vi kigger på fortet, så vi sagde selvfølgelig bare nej tak når de spurgte og ellers bare skyndte os ind. Fortet var stort og imponerende og når man står på de store terrasser og kigger ud over floden kan man godt forstå, at fortet er bygget her. Udsigt over Gangesfloden og lidt hævet over byen på en bakketop. Et prægtigt stort fæstningsværk opbygget i røde sten ligesom Red Fort i Delhi, som vi skal se senere på ugen. Vi brugte ca. en time på at gå rundt på det store fort, før vi trippede ud til bilen. Maverne var begyndt at blive tomme, så vores chauffør fandt ind til en god og billig restaurant i Agra. Vi spiste os mætte og kørte tilbage til hotellet. Nu var vi spændte på om vores ting stadig var på værelset. Det var de heldigvis. Vi flyttede en etage op til et nyt værelse. Her var lidt mere beskidt og mindst lige så koldt! Frederikke gik ned og spurgte om det var muligt at tænde for noget a/c eller noget der kunne give lidt varme, men ”sorry madam, but no heat”. PUHA! Så var det frem med soverposer, inderposer og fleecetæpper. Der har ikke været mere end ca. 5 grader på værelset, som også var temperaturen udenfor. Vi fik skypet hjem og krøb så dybt ned i soveposerne for at tage hul på en meget meget kold nat!