En 5½ times flyvetur skulle der til før vi endte i Singapores lufthavn. Allerede her kunne vi mærke den vestlige mere moderne tilgang til alt. Vi kom hurtigt igennem diverse sikkerhedstjek, og fik bagagen og så var det jo bare at gå ned og tage metroen. Vi havde ikke på forhånd booket noget sted at bo, men ville starte med at tage hen på det hostel hvor Frederikkes veninde Sandra boede. Vi tog til den metrostation som lå nærmest hostellet, og havde derfra ingen idé om hvor vi skulle hen, så vi måtte spørge om vej. Vi fandt en taxa chauffør (vi tænkte han burde vide det), men han kendte ikke stedet. Vi vidste til gengæld, at der
lå et stort hotel i nærheden "Aqueen Hotel", det kendte han og sendte os afsted, med en besked om at det tog 30 minutter. Da vi havde gået de første 5-10 minutter, og sveden drev af os begge, grundet en god blanding af varmen og de store rygsække, spurgte Frederikke to forbipasserende om vej, bare for at være sikker på, at vi var på rette spor. De kendte heller ikke vores hostel, men kunne fortælle os, at der var to hoteller, som hedder "Aqueen" i Singapore. Et i den retning vi begav os og et i den modsatte! FEDT! Vi må have set noget fortvivlede ud. Den ene mand fandt da hurtigt sin smartphone frem og slog vores hostel op på internettet. 1km væk, tilbage præcis samme vej, forbi stationen og så til venstre, 300 meters gang og bom! så var vi der.
Vi havde glædet os til at se et kendt ansigt igen og glæden var vidst gengældt. "The little red dot", som hostellet hedder, havde heldigvis også plads til os, så vi startede med at booke tre overnatninger. Den første nat måtte vi klare adskilt, da det ikke lige kunne gå op med værelserne. Men de næste kunne vi få i samme rum. Fint fint. Stedet virkede rigtig afslappet, rigtig backpacker miljø. Et fællesrum, som faktisk bare var overdækket terrasse med et lille køkken, masser af mennesker fra alverdens steder på kloden befandt sig i fællesrummet (der var faktisk nogen her næsten på alle tider af døgnet), 6-7 værelser med et varierende antal senge, og et personale der var så afslappet og tilbagelænede (uden at være dovne), at det smidtede af på stemningen på stedet. Vi smed tingene på værelserne og tog os, et synes vi selv, velfortjent bad. Efter badet var sulten ved at melde sig. Vi besluttede selv at lave mad i det lille køkken. Sandra viste os ned til et indkøbscenter og vi fik købt ind til en god halvdansk aftensmad. Svinekoteletter med champignonsauce, pasta og lidt grønt. Vi skulle da også lige have lidt snacks og en 6-pack eller to med øl til at fejre gensynet :) Aftensmaden blev sen og det samme gjorde sengetiden, så vi måtte liste ind på hver sit værelse for ikke at vække hele huset.
Næste morgen var planen at tage på lidt sightseeing efter morgenmaden, men Frederikke var blevet lidt skidt og måtte gå i seng igen. Det var heldigvis en mild form for Indien-syge, og hen på eftermiddagen kunne vi alle 3 tage på tur. Vi gik ned mod Marina Bay, og på vejen løb vi tilfældigvis ind i verdens bedste italienske is og prisen var da også sat derefter. Efter at have nydt isen, og en kort tur ind på Singapores imponerende store bibliotek, fortsatte vi vores gåtur, og nød udsigten med de kæmpe skyskrabere i baggrunden.
Det var et imponerende syn, at se så mange, så store bygninger, især da mørket faldt på og alle deres lys blev tændt. Vi nåede ned til havnen, lige i tide til at se det imponerende lysshow, som Sandra havde talt så varmt om. Vi forventede nok bare noget vandsprøjt med forskelligfarvet lys, men vi blev mødt af et noget fasinerende syn. Ligesom alt andet i Singapore var det helt vildt overdrevet. Det var simpelthen en lille film, som blev afspillet på flere vifter af vand med lys, musik, ild, sæbebobler osv.
Da facinationen havde lagt sig, satte vi næsen mod en lidt mere imponerende destination "Sands Hotel". Umiddelbart er hoteller ikke det mest interessante at besøge, men dette hotel er bestemt et besøg værd. Vi var ikke sikre på, om vi ville blive lukket ind i vores fine turisttøj, men mod alt forventning fik vi en billet til restauranten. Vi tog elevatoren op til restauranten, som lå på 57. etage! Udsigten var vidunderlig med alle de tusinde lys i alverdens forskellige farver, som oplyste hele byen. Man blev næsten helt svimmel af at kigge ned, og det blæste en god brise helt deroppe på toppen. Faktisk består bygningen af tre tårne, hvor der er hotelværelser i dem alle samt restauranter. Ovenpå dem ligger der "et skib" med svimmingpool, bar, restaurant, m.m. Det er meget dyrt at bo der ($400-500 PR. NAT), så vi nøjedes med at kigge og nyde udsigten :)
Sandra's sidste dag "fejrede" vi med en tur i Singapore Botaniskhave. Vi vandrede rundt i et par timer og nød varmen og de mange fine områder i haven indtil vi var blevet godt sultne. Vi fandt en café hvor vi kunne få et lækkert måltid mad til få penge. Vi bevægede os tilbage mod metroen, så Sandra kunne få sine ting og komme afsted til lufthavnen i god tid. Vi hjalp hende ned til metroen så hun ikke skulle bære de 4 TUNGE tasker selv. Vi gik ned til et nærliggende indkøbscenter, for at handle ind, og på vejen hjem fór vi da en lille smule vild. Men retningen kunne vi da nogenlunde finde ud af, så hjem fandt vi da. Nu må vi så klare os selv de sidste dage i Singapore, som vi på daværende tidspunkt ikke kendte antallet af :)
Øv billederne fejler noget!
SvarSlet