To dage i Jaipur

Abetemplet

Efter rejsens koldeste nat, var det så tid til morgenmad. Og efter rejsens hidtil dårligste morgenmad gik turen til Jaipur. Vi var trætte efter en nat, hvor kroppen brugte mange kræfter på at holde varmen i stedet for at slappe af. Derfor gik meget af den 5 timer lange køretur med at sove. Krishna var da også klar med et smil og et "good morning" hver gang en af os slog øjnene op. Vi stoppede igen ved en "restaurant" for at få frokost. Frederikke bestilte en gang Aloo Pratha og Dal, som dagen før, til os begge. Men Michael havde ikke meget appetit efter den ringe morgenmad, så der blev ikke spist så meget denne dag.

Abetemplet

Før vi kørte til hotellet slog vi et smut forbi "abe-templet". Der var ikke så meget at se der. Nogle gamle ruiner, hvor et par enkelte igen prøvede at blive vores "guide", men vi klarede os selv og så hvordan lokale vaskede tøj i nogle store bassiner oppe ved templet, og hvordan aberne trivedes på området. Det vand som løber igennen tempelområdet er helligt, da det kommer fra Ganges floden. Vi så nogle indere, som tog vand med hjem i plastikposer (med mange huller i), og vi spekulerede over hvordan det mon kunne være. Krisha fortalte senere, at man spreder vandet med fingrene rundet i ens hjem eller butik om morgenen, for at velsine stedet. Vi havde dog troet, at der ville være flere aber ved templet og mere at se, men efter 30 minutter var vi tilbage ved Krishna og bilen. Vi kørte til vores nye hotel, som var flere klasser over det fra dagen før. Det skal desuden siges, at solen nu var fremme og temperaturen nok var næsten 20 grader højere end de foregående dage. Vi parkerede bagagen på værelset og skulle så videre ud på sightseeing. Vi kørte forbi Amber Fort, hvor turisterne bliver fragtet op på elefanter, hvilket vi også havde bestilt. Vi havde dog under vejs besluttet at droppe dette, da vores chauffør fortalte, at elefanterne ikke blev behandlet godt, og blev slået og presset til at gå hurtigere for, at der kan tjenes flere penge. Shafi havde i Delhi forvisset os om, at elefanterne blev behandlet ordentligt, men som Krishna sagde "Boss want to sell". Fortet skulle vi dog først se i morgen så vi kørte, som sagt bare forbi.

Vandpaladset

Vi fortsatte ned til Vandpaladset, hvor vi parkerede ved den store vej og skulle skynde os ned at tage billedet vandet, da vi ikke så godt kunne holde der. Vi fik taget billedet og skulle så videre, men Michael, som havde klaget over ondt i maven, måtte lige have en lille pause først. Det blev til en gang opkast i vejkanten, til stor interesse for både turister og lokale. Det hjalp i første omgang at få lidt af indholdet ud, og han var frisk til at fortsætte. Vi blev kørt ned til en smykkehandler (højest sandsynlig en som Krishna kender og får kommision for at køre turister hen til), hvor vi fik en lang historie om smykkesten og hvordan de forarbejdes, hvor de er fra, og hvad de kan hjælpe med (sten har åbenbart evner, nogle hjælper med det økonomiske, andre med at møde mennesker, med kærlighed, på helbredet osv. osv. hvis man altså tror på den slags). Vi blev så vist ind i et lokale med mange mange smykker. Ringe, halskæder, og øreringe. Vi skulle ikke føle os presset til at købe noget "no buy, no pressure", men han ville nu gerne vise os lidt af hvad de laver, og især de slags ting, som Frederikke kunne lide. Det endte med at "vi" købte et par øreringe og en halskæde med amatyster (en lilla sten, som så også skulle betyde held og lykke når man rejser, så det var lidt sjovt, at det var disse der faldt i damens smag :) ) Vi slap med 550kr. Måske billigt, i hvert fald i forhold til dk. Vi kørte tilbage til hotellet og Michael gik op og lagde sig syg, så Frederikke måtte klare aftensmaden selv. Natten gik med et par ture til badeværelset, og en god gang kulde da der også her var koldt, og ingen varme på værelset.

Pink city - Jaipur

Næste dag valgte Michael at blive i sengen, og jeg måtte selv afsted (vi havde jo betalt). Planen var at tage en tur til Vinterpaladset, Bypaladset og Observatoriet. Første kørte vi igennem Pink City, som var knap så pink, som jeg nok havde håbet og forestillet mig. Inde i bymidten er det ulovligt at male bygningsfacaderne andre farver end pink (men det gælder åbentbart også med en bred vift af rødelige nuancer), men indvendigt må man selv vælge farverne.

Vinterpaladset



Vi stoppede foran Vinterpaladset, og Krishna fortalte, at det ikke var værd at betale penge for at se det, da det kun var pænt udvendigt. Han advarede mig igen igen mod guider osv., og jeg sprang ud på fortorvet for at knipse løs med kameraet, som en rigtig turist. Bedst som jeg troede, at jeg havde været snu og undgået dem kom der en fyr over og tilbød mig at komme med op i hans lejlighed, hvor jeg kunne fotografere paladset fra taget - helt gratis selvfølgelig, indtil man skal ned igen. Bagefter kunne han jo lige vise mig den lille butik, som han havde, men nej ellers tak. Efter nogle minutters diskuteren frem og tilbage lykkedes det mig at gøre det klart for ham, at jeg ikke ønskede hverken det ene eller det andet (det hjælper nemlig ingen gang at gå, for så følger de bare efter). 



Indgangen til Bypaladset



Efterfølgende blev jeg kørt til Bypaladset, og min plan var egentligt at spørge Krishna om han ville med, men det fik jeg ikke gjort, så jeg måtte selv afsted. Netop som jeg havde købt min billet, fik jeg øje på et canadisk par, som vi havde snakket med ved Abetemplet, og jeg skyndte mig at sige hej. De spurgte heldigvis om jeg ville følges med dem, og vi havde en hyggelig formiddag i paladset og ved observatoriet. Det var dog ærgerligt Michael ikke fik det sidste at se, da det helt sikkert ville havde været lige noget for ham.






Mine canadiske venner



Observatoriet - mærkeligt tidsinstrument









Gårdspladsen foran fortet

 Bagefter kørte vi tilbage til hotellet for at se til Michael, som heldigvis var noget friskere. Så vi satte os begge to ned i hotellets restaurant og fik lidt frokost. Vi fik nogle pomfritter i Michael så der var lidt for maven at arbejde med. Da vi næsten var færdig med frokosten så vi pludselig et kendt ansigt komme ned af trapperne. Det var Mette! Pigen vi havde med til Agra, to dage før. Vi spurgte om hun ikke ville med et smut op til Amber Fort, som var eftermiddagens eneste udflugt. Det var herop til vi skulle have reddet på elefanter, men som vi besluttede at skippe. Mette fik med et sødt smil til Krishna, og 100 rupiees, lov til at køre med os.


Udsigten fra et af de mange rum med
Frederikke i forgrunden

 Vi tog gå-vejen op til fortet. Det var kæmpe stort. Man kunne gå ind i alle mulige rum! Gamle toiletter, bade, gange, sale og gårdhaver. Bygningerne var dog efterhånden noget medtaget, og det så ikke ud til at der ville blive gjort ret meget i vedligeholdelse. Men vi fik da hurtigt halvanden - to timer til at gå her, før vi begav ned til Krishna, som stod klar ved bilen.
Vi kørte tilbage til hotellet, faktisk var afstanden så kort at vi lige så godt kunne være gået begge veje, men man er vel priviligeret og har chauffør til det hele :) Vi fandt os en eftermiddags is på den anden side af vejen. Vi satte os så op på tagterassen og nød isen og solen, som her skinnede og temperaturen var omkring de 20 grader. Dagens sidste mission var aftensmaden, som lige skulle klares før endnu en kold nat stod for døren.