Tirsdag den 5. februar
Vi måtte tidligt op så vi kunne være klar kl.8, hvor vi skulle af sted på flodtur. Efter morgenmaden ventede vi så på at blive hentet. Bird havde åbenbart ment kl.8 Thai-tid. For vores bil kom først kl. 8.50, så vi kunne nemt have sovet en time ekstra, ØV. Men vi kom af sted sammen med det ældre ægtepar vi havde været på nat-safari med. Der var også et tysk par med herfra, samt to norske fyre. Derudover var der et fransk par fra et hotel lidt væk. På vejen snakkede vi meget med de ældre danskere. Frederikke sad overfor franskmændene, som havde travlt med at snakke om os. Frederikke måtte koncentrere sig for at kunne høre hvad de sagde pga. larmen i bilen (vi blev kørt i en ”bus”, som er en truck med stort lad, som er overdækket, og hvor der står bænke man kan sidde på). De mente Frederikke så sur og trist ud fordi hun var tvunget til at rejse med sine forældre og sin bror, og ikke ligesom dem kunne rejse, som hun ville. Det kunne vi jo så grine lidt af efter, da hun undlod at nævne for dem, at hun altså forstod alt hvad da sagde.
Da vi kom frem til den kæmpe sø, skulle vi købe indgangsbillet til Nationalparken, som søen var en del af. Det var en enormt stor kunstig sø på hele 1.300 km2 og det havde taget omkring 40 år at oversvømme området. Vi kom ud i longtailbåden og de fleste af os blev hurtigt ret våde af bølgeskvulp, men det gjorde ikke så meget for solen varmede dejligt. Mens vi sejlede af sted på søen kunne vi se hundredvis af gamle døde træer stikke op af vandet. Bird havde sagt, at de var mere end 100 meter høje men vi gik ud fra, at det bare var noget fis han sagde. Det viste sig dog at være nogenlunde rigtigt, da søen var næsten 100 meter dyb nogle steder. Udsigten var rigtig flot, da hele søen var omgivet af høje skovbeklædte bjerge.
Vi kom frem til en lille flydende ”by”, som skulle være vores base resten af dagen. Her var der også mulighed for at overnatte i små flydende bambushytter, men vi nøjedes dog med at spise vores frokost der. Vi fik ris, masser af grøntsager, frugt og en kæmpe gurami (en fisk), som de selv havde fanget i søen. Resterne af måltidet fik de andre guramier i søen, som så skulle blive til middag en anden dag – det kan man da kalde genbrug. Vi faldt i snak med de andre unge fra bussen, og franskmændene så noget sjove ud, da de fandt ud af, at Frederikke kunne forstå hvad de sagde, og efter det var de noget så flinke. Turen gik videre ud til en grotte, som vi skulle igennem, og hvor der løb vand igennem, som nogle steder var så dybt at man ikke kan bunde, end ikke i tørtiden, som nu. Frederikke havde nogle betænkeligheder ved at skulle derud og overvejede at blive sammen med det ældre ægtepar, som ikke ville med. Hun vidste dog, at hun ville blive træt af det bagefter hvis hun ikke tog med, så efter lidt betænkningstid blev det til at vi tog med. Vi skulle sejle ca. 10 min. før vi skulle gå ca. 1,5km gennem junglen. Vi skulle over væltede træer og gennem vandløb. Vores sko blev hurtigt gennemblødte, men det ville de jo blive i grotten alligevel.
Da vi nåede ud til grotten fik vi vores lommelygter, og vores guide fik vores kameraer i sin ”waterbag”. Så var vi klar til at gå ind i mørket. Fyren fra det tyske par, Vincent, havde boet 10 år i Kbh. så han snakkede flydende dansk og var sød til at hjælpe Frederikke og de andre. Michael gik foran og Vincent gik bagved Frederikke. I starten var grotten lav så vi måtte gå lidt i knæ mange steder. Og ja, selv vi to små måtte bukke os! Der blev dog hurtigt højere til ”loftet”. Nogle steder var der bredt og man kunne gå almindeligt, andre steder var der meget smalt og man måtte kante sig mellem klipperne. Det meste af turen gik man i vand, som varierede meget i dybden, nogle gange til anklerne og andre gang til midt på livet. Ret hurtigt blev der helt mørkt i grotten, og vi havde kun lysene fra pandelamperne, som vi måtte deles om. Efter ganske kort tid kom vi til et sted i grotten hvor der var så dybt at ingen af os kunne bunde. Vi var kun 50-60meter inde i grotten. Det kom lidt bag på os, at det værste stykke af grotten kom først, og der skulle lidt mod til, fra Frederikkes side, da Michael pludselig sagde ”nu skal du altså svømme, for den franske pige røg lige helt under vand”. Grotten var meget smal her, og vandet var kulsort og iskoldt, da det skridt for skridt blev dybere. Tøjet blev tungere, stenene på bunden var løse, strømmen trak en ud mod den lodrette og glatte klippevæg, og samtidig nedad, mens klippevæggene på den anden side var skarpe, dog med et reb langs siden man kunne holde fast i. Da Michael et øjeblik også næsten forsvandt under vandet, var Frederikke meget tæt på at vende om. Inden vi var gået ind i grotten fik vi af vide, at der for et par år siden var 6 turister og 2 guider, som var druknet i grotten fordi tidevandet var kommet bag på dem. Det var ikke den fedeste info, når man i forvejen var lidt utryg ved at skulle svømme derinde. Vi klarede begge at komme igennem det dybe stykke af grotten, som straks blev afløst af et meget smalt stykke, hvor man nemt kunne få klaustrofobiske fornemmelser, da man forcere et lille vandfald, ved hjælp af rebet og de små stenafsatser, mens man passede på ikke at slå hovedet.
Da vi havde gået sådan længe, i skiftende vandstand, kom vi til en lille ”strand” midt i grotten. Her kunne vi se lysende øjne overalt på jorden, hvilket var kæmpe edderkopper og nogle af dem lignede lidt græshopper, og kunne selvfølgelig også hoppe. Loftet i grotten var dækket af små flagermus, og nogle af dem baskede rundt fordi de ikke brød sig om lyset fra vores pandelamper. Vi gik videre ud i vandet, og hver gang man skulle igennem et nyt vandhul lignede det bare et bundløst hul. Resten af turen blev vandet heldigvis ikke dybere end til livet, og mange steder kunne man se krabber og fisk. Frederikke var glade, da vi mødte en anden gruppe som kom i mod os med helt tørt tøj på for det måtte betyde, at vanddelen var overstået. Vi var glade da vi kom ud til floden igen, men det havde samtidig været en rigtig sjov oplevelse (i hvert fald bagefter). Turen hjem foregik igen gennem junglen, og igen kunne vi lugte elefanter, men guiden sagde ingen ting. Vi var meget bevidste om lugten, da vi boede lige ved siden af elefanter i Khao Lak. Vi læste senere, at der var elefanter i området så måske vores næser havde ret :) Da vi kom tilbage til den flydende ”by”, kunne vi slappe af lidt inden turen gik hjem og Michael fik sig en dukkert i den dybe ferskvandssø. Herefter gik det med Longtailbåd tilbage til fastlandet, hvor vi steg af båden lige omkring solnedgang, virkelig flot.
Efter en lang køretur tilbage til Khao Sok, kunne vi endelig slappe af med en god gang aftensmad og en kold øl, sammen med tyskerne og Bic Bird (og ja det Bic og ikke big), som han kalder sig. Bic Bird stod for underholdning, bl.a. viste han hvordan han plejer at gøre gulvet rent i restauranten. Han kaldte på sin hund, en stor schæfer tæve, Lily, og sagde ”play sexy”. Lily lagde sig på ryggen, Bird tog fat i forpoterne på hende og trak hende rundt i restauranten, mens hunden så ud til at nyde turen. Vi fik en masse tossede historier fra den her mærkelige mand, som er lige så sød og flink som han er tosset. Der lød en masse kvæk og Bird løb straks hen og fandt den største frø/tudse, som er hans ven, og som næsten hver aften kommer på besøg. Han holdt den på sin hånd og kaldte den ”buddhafrog”. Den store tykke frø lignede også en lille buddha som den sad der i hans hånd. Efter en masse historier var det tid at komme i seng. Vi havde aftalt med tyskerne at gå en tur ud til springvandene i nationalparken næste dag, så det med at få noget søvn før den igen stod på junglevandring.
Onsdag den 6. Februar
Vi havde aftalt med det dansk/tyske par, Vincent og Anke, at vi skulle vandre op i nationalparken fra kl. 11. Vi kom af sted og gik den samme tur, som vi to gange før havde gået. Vi nåede ud til en lille ”kiosk”, 3km ude af stien på lidt over en time. Herefter stod det på rigtig junglevandring på små stier, op og ned af skrænter, hen over væltede træer og mellem de kæmpe bambus. Det var rigtig sjovt og udfordrende og lummert. En time senere var vi ved det første vandfald, 1,5km fra kiosken. Vi gik ned til floden, der var nu ikke meget vandfald her, men det var på grund af tørtiden. Vi ville gerne have gået op til det store vandfald 1-2km længere fremme, men de to andre syntes det var nok hertil. Så vi gik ned og badede lidt inden turen gik den samme besværlige vej hjem til Nung House. På vejen hjem lugtede vi igen elefanter og halvvejs hjemme fandt vi elefantlort. Rimelig frisk, måske fra natten før. Det var lidt sjovt og vi følte os som rigtige jungleudforskere. Vi blev desuden overrasket af et par aber på vejen hjem. Den ene abe hoppede ned på en gren som gik tværs over vejen i samme øjeblik, som vi gik under den. Så vi fik lidt et chok. Det samme gjorde aben vidst for den skyndte sig at klatre langt op i de høje træer. Resten af turen gik i mageligt tempo hjem til en god gang aftensmad. P.s. klipklapper er ikke det bedste fodtøj til en 7 km. jungletur, så det endte i bare tæer.
Torsdag den 7. Februar
Vi havde på vej hjem fra vores vandretur, dagen før, bestilt sovebus til Bangkok. Vi skulle af sted fra nationalparken kl. 18.10 og bussen ville så samle os op ude ved hovedvejen kl. 18.30. Vi havde aftenen før spurgt på et homestay i Bangkok til 60kr. pr. nat, og havde i dag fået svar om, at det var ledigt, men at vi skulle være opmærksomme på at det var MEGET basic. Fint fint. Vi skulle jo bare sove der. Dagtimerne i Bangkok havde vi planer om at skulle bruge sammen med Katrine (Frederikkes lillesøster) og Emil (Frederikkes venindes lillebror), samt fætter Martin (Emils fætter).
Den sidste dag i Nung House brugte vi på at opdatere blog, få betalt vores regning, spise frokost og is og ellers bare gå lidt rundt i området. Vi købte lidt ind til turen, i form af vand og nogle kiks, som vi aldrig fik brugt. Før vi sagde farvel til Nung House og Khao Sok måtte vi lige have et billede sammen med Khao Soks største attraktion Bic Bird. Vi fik et farvel knus og satte os ud i bilen, som kørte os ud til hovedvejen. Her skulle vi så vente til 18.30. Igen var det thaitid så kl. blev da 19.20 inden bussen var der. Det var en lækker bus, hvor man kunne lægge sæderne dejlig langt tilbage, og der var puder og tæpper, så man kunne gøre sig det lidt komfortabelt til natten. Kl. 20.30 holdt vi ind på et lille spisested/butik, hvor vi fik serveret aftensmad, som var med i busbilletten. Vi købte en cola til turen og gik så om bord, hvor vi forsøgte at få lidt søvn på den lange bustur til Bangkok. Kl. 05.30 var vi fremme op Bangkok busterminal. Vi fik os en taxa og blev kørt ind til vores hjem de næste par nætter. Da vi endelig fandt det var kl. 06.30 og døren var låst, så vi måtte pænt vente ude på gaden. En time senere kom der en nordmand ud og snakkede lidt med os. Til sidst hjalp han os ind så vi kunne sidde inde og vente. Kl. 9.15 kom ejeren, en russer som hedder Evan, han var meget flink og viste os til rette efter han havde gjort værelset klar til os. Vi smed tingene ind og tog en morgen/formiddagslur på et par timer, før vi tog ud for at udforske Bangkok, som i kan læse om i næste indlæg :).