Transport og slappe af dag - troede vi!

Mandag den 4. Februar

Vækkeuret bimlede tidligt. Klokken var 6.15 og vi skulle op og fange en bus ved hovedvejen. Vi havde fået af vide, at den kørte 8.30 fra Khao Lak, så vi forstod ikke helt hvorfor vi skulle være klar ved hovedvejen senest kl.7.00 når der nu kun var 7 km. Vi var dog klar derude lidt i 7. Præcis kl. 7.00 kom en bus bragende og vi vinkede den ind og ganske rigtig den kørte til Khao Sok. Så ind med os. Den stoppede dog også i Khao Lak, men noget før end på tidsplanen der hang ved stoppestedet i byen. På vej ud af Khao Lak så vi et lille museum vi ikke havde hørt om, men gerne ville have besøgt. Det var et museum, som omhandlede Tsunamien i 2004. Turen gik i raskt tempo og vi nærmede os Khao Sok kunne vi se på gps’en på vores nye smarte mobiler. Efter 3 kvarter var det dog tid til en pause. Så chaufføren holdt ind og gik ind på restauranten for at spise. Det er for resten ikke nok bare med en chauffør på sådan en bus. Der er også en billetkontrollør/sælger, som ud over at sælge billetter vinker ”dumme” turister som os frem i bussen når man er tæt på den ønskede destination, og en bagagedreng, som smider bagagen på bussen og hjælper med at få den ud igen når folk skal af. Kontrolløren og chaufføren fik i spisepausen skældt to munke ud fordi de satte sig på de første to sæder i bussen (de bagerste er beregnet til munke), og fik dem jaget længere bagud, ned forbi os. Chaufføren kom kort efter ind med to portioner mad til munkene (måske som undskyldningen for at have hundset med dem). Den ene af munkene snakkede løs og grinte, den anden nikkede bare og gryntede lidt uden at svare. Da den snaksaglige munk blev træt af sin tavse ledsager var Michael det næste offer. Han kunne dog meget få ord på engelsk og vores thai er ikke så veludviklet endnu, så det var en udfordrende samtale at komme igennem. De obligatoriske hvor er i fra og hvad synes i om thailand kom til udtryk gennem ordfattige sætninger og håndfagter. ”From?” og ”Like Thailand?”. Efter et par lignende sætninger og en masse vi ikke forstod, var der pludselig noget Michael skulle se eller høre på hans mobiltelefon. Han kom hen til vores sæder og lænede sig helt ind over Frederikke, som gjorde sig så lille som mulig (munkene må ikke være i kontakt med kvinder, så kvinder skal vige for munkene, og hvis de vil give noget til dem skal de gøre det via en mand eller lægge det på jorden så munkene kan samle det op). Denne snaksaglige munk havde åbenbart glemt sit løfte, for lige meget hvor lille Frederikke forsøgte at gøre sig, var det umuligt ikke blive berørt af hans klæde. Efter en lang ”samtale” blev vi reddet af chaufføren, som satte sig ind og startede bussen. De sidste 3 kvarters kørsel var i et meget kuperet terræn, som var virkelig flot.

Vi blev sat af ude ved hovedvejen, hvor der går en mindre vej ind til Khao Sok National Park. Her stod der folk klar med biler, og tog overpris for at køre folk ind til deres bungalows og ressorts. Vi blev kørt ind til vores destination, Nung House, et par hundrede meter fra Nationalparkens indgang. Her blev vi mødt af områdets måske største attraktion, Bird. Bird arbejder for Nung House, som hans kusines mand ejer det, og Bird ejer Nirvana Bar, som ligger lige ved siden af. Når Bird er i nærheden sker der altid noget sjovt, manden kan ikke sidde stille ret længe af gangen. Han viste os vores lille bungalow og vi smed vores bagage ind og tog computeren med op i restauranten og bestilte noget morgenmad, mens vi forsøgte at skrive lidt til jer. Det fik vi dog ikke lov til særlig længe. Bird ville vide en masse ting, og fortælle en masse historier. Vi fik dog lov til at kigge i udflugtsbøgerne nogenlunde i fred, og besluttede at tage på en 1-dagsflodtur om onsdagen, og nat-safari i aften. Så kunne vi slappe af i dag indtil kl.19.30 og så igen slappe af hele tirsdag. Sådan skulle det dog ikke gå, takket være Bird. Vi sad som sagt og slappede af og havde planer om at sole os over middag, da en tysk pige ankom kl. ca. 11.30. Hun skulle kun have en overnatning, men ville gerne nå ud på en trekkingtur i national parken før hun skulle videre. Man kan dog kun bestille ture hvis man er minimum 2 personer. Så Bird drejede omkring og fik hurtigt overtalt os til at tage med på en eftermiddagstur i parken. Vi skulle af sted 12.30 og ville så være hjemme ved 17-tiden, hvorefter vi så skulle på natsafari kl. 19.30. Stramt program, men det klarede vi nok. Vi fandt vandreskoene frem og var klar til en eftermiddag i den varme regnskov.

Elefant på afveje

Vi drog af sted med friske ben og klar på at opleve en masse, i modsætning til vores tyske kompagnon, som allerede nu så træt ud. Vi gik ikke længe før vores guide kunne vise os en væltet/knækket cementpæl og pigtrådshegn. Dette var sket 3 uger tidligere, hvor en vild elefant var kommet udefra og havde bevæget sig ind i parken (eller en elefant der havde forvildet sig ud og ville tilbage til sin flok), på den modsatte side af vejen var der store spor på skrænten efter selv samme elefant. Vi bevægede os videre ad den brede skovsti, mens vores guide kiggede til højre og venstre, oppe og nede. Det kunne godt ligne at han var skør, men ret hurtigt fandt vi ud af, at han kiggede efter alskens dyr, i form af aber, kryb, og insekter. Vi så diverse edderkopper, vandrende pinde, sommerfugle, kamæleoner og gekkoer. Pludselig havde vi gået godt 3,5 km. Her drejede vi ned af en meget mindre sti, ned til floden, som stille løb ned over de små ”vandfald”. Vandstanden er lav på denne tid af året, næsten 2 meter lavere end i regntiden. Lige før vi nådede floden "fældede" vores guide en af de kæmpe bambus der gror i skoven og sagde, at han ville lave os en kop. Mens vi gjorde klar til en dukkert begyndte han at snitte og hugge i det store stykke bambus han havde skåret af. Vi fik badet lidt i det kolde flodvand, uden at blive spist af en eneste igle, som der ellers godt kan være her. Pludselig sprang guiden også i vandet, efter at have lavet tre kopper og røget, hvad der nok har været en lille joint.

Longtailed makak

Herefter gik turen næsten samme vej tilbage af den brede junglesti. Vi blev bedre og bedre til selv at spotte dyr, og gik snart ligesom guiden og kiggede til alle sider. På vejen hjem mødte vi udover en masse gengangere af dyrearter fra turen ud, nogle longtailed makak aber. Vi har set så mange aber, at de kun var spændende et par minutter, og vores kære tysker var vidst alt for træt til at kigge på dem, så hende skulle vi ikke vente på. Vi var ret imponerede over vores guide. Han spottede dyr alle vegne, selv på bagsiden af blade opdagede han dyrene gemme sig. Men det mest imponerende var da han pludselig stoppede op på stien og kiggede ind i skoven, sagde ”vent lige” og gik 15 meter ind, væk fra stien, og kiggede op mod trækronerne. Han hentede os ude ved stien og hjalp os over pigtrådshegnet og ind, hvor han lige havde stået, og pegede op og sagde ”snake” (slange).

Grøn træhugorm

 Jaaa, hvor ser du lige den henne makker?? Der gik lang tid og meget zoomen med kameraet før vi fandt ud af, hvor den her slange var. Guiden sagde, at det var en ”viper”. Det lyder noget federe på engelsk end den danske udgave ”hugorm”. Dette var dog en fjern slægtning til den danske udgave, og noget mere farlig. MEN, hvordan pokker havde vores guide spottet den fra så lang afstand? Efter dette følte man næsten, at han måttet have set alle dyr vi havde passeret og vi derfor ikke var gået glip af noget. Han ville dog gerne have vist os både gibbon aber og ”slow lorris” men dem så vi ingen af desværre. Vi mødte masser af vandrende pinde men han sagde, at vi nok skulle finde nogle større når vi skulle på natsafari, men det gjorde vi nu ikke.

Flyvekameleon - den flyver for at undgå sine fjender

Vi kom tilbage og fik bestilt noget aftensmad og drak cola af vores bambuskopper, før vi igen måtte begive os ud i junglen. Bird fangede os lige til aftensmaden og spurgte om vi ikke hellere ville på flodtur i morgen (tirsdag) i stedet for onsdag. Der var nemlig en masse andre fra Nung House, som også skulle afsted i morgen, og så var det billigere for ham med leje af guider og biler. Det sagde vi selvfølgelig ja til. Det gjorde jo ingen forskel for os om det var tirsdag eller onsdag vi kom afsted.
Så var det bare at få noget mad i maven før vi igen skulle vandre. Det var samme trekkingtur, dog lidt kortere og i bullermørke. Vi skulle af sted sammen med et ældre ægtepar fra, ja hvor ellers, Danmark. Vi fik to hovedlygter af Bird, som vi 4 skulle dele og spare på strømmen for, at de kunne holde til hele turen, som skulle vare ca. 2 timer. Vores guide havde også en lygte, som var noget kraftigere end vores, og var forbundet til et 16V batteri som han havde langs siden, så han ikke løb tør for batteri lige med det samme. Det var en meget speciel oplevelse at være på udkig efter dyr, eller rettere dyreøjne, i mørket. Dyrenes øjne lyser nemlig op når der man lyser på dem. Så vi lyste til højre og venstre, ligesom guiden der gik forrest og lyset fra hans pandelampe bare fes rundt, til højre og venstre, og op og ned. Det var så spændende, at det ikke rigtig gjorde noget, at det var næsten samme rute, som få timer tidligere. Vi så nogle VOLDSOMT store edderkopper, nogle gekkoer og kamæleoner, og en masse andre gengangere fra eftermiddagen. Derudover så vi også frøer. Vi stod og kiggede på en af de store edderkopper da Michael pludselig siger: ” jeg kan lugte noget, det lugter som elefant”. Vores guide kunne ikke lugte noget og vi gik videre. Efter 20 sekunder stopper guiden op, finder sin lighter frem og kigger på flammen. Han vender sig om og siger: ”Der er elefanter 3-500 meter den vej” og peger op af skrænten og ind i junglen. SPÆNDENDE!! Og Michael havde haft ret! Resten af turen fortsatte i samme dur, først på vej tilbage skete der igen noget spændende. Guiden stoppede helt op og bad os være stille og stå stille. Så bevægede han sig langsomt frem mens han lyste op af skrænten. Det var ikke elefanter, tvært i mod. Det var en lille hjort, faktisk verdens mindste hjorteart. Den er på størrelse med en mellemstor hare, og er meget sjældne at se. Guiden vinkede os frem mens han fulgte den med sit lys. Vi nåede alle sammen at se den undtagen Frederikke. Hun fik skubbet til Michael så han trådte i nogle tørre palmeblade, og væk var dyret! Vi fortsatte hjemad og fik kort før turen sluttede set nogle voldsomt store flagermus, en hornugle og en skorpion. Spændende dag :)

Natsommerfugl