Oplevelser, sjov og balade og afslapning

Mandag den 28. jan.

Vi havde bestilt en kajaktur rundt i en nærliggende mangroveskov. Så vi stod ”tidligt” op så vi kunne få noget morgenmad før afhentning. Vi blev samlet op, sammen med vores engelske venner, Nikki og David. Vi kørte i ca. 45 minutter før vi var fremme ved kajen, hvorfra vi skulle ro kajak. I bilen var også 5 thailandske fyre, som skulle have en heldagstur derude, hvorimod vi kun skulle have en halv dag. Da vi kom frem til kajen var det åbenbart tid til en pause, efter vores 45min. venten i bilen. Man kunne købe diverse småting, the, kaffe, chips, sodavand, kiks og andre ting i samme dur. Det er stort set de samme ting i alle de små butikker ved seværdighederne. Vi fik udleveret vandsikre tasker så vi kunne have vores kamera med ud i båden. Kameraet var i dag erstattet med Michaels gamle mobil, som siden købet af de nye mobiler er blevet brugt, som kamera når der er vand i nærheden. Vi skulle ro i en stor gruppe med en enkel guide. Der var selvfølgelig redningsveste til alle der ønskede at have dem på. Vi mente dog godt vi kunne klare os ude. Vi skulle ro det meste af turen på forholdsvis lavt vand og der var mange mennesker i nærheden hele tiden. Og kajakkerne var nogle NÆSTEN væltesikre bredde plastic kajakker. Så vi valgte livet ”on the wild side” og begav os af sted uden. Ligesom alle de andre europæere, hvorimod samtlige asiater havde redningsvest på. Vi har en mistanke om at de ikke kan svømme! J Alle kajakkerne var to’er kajakker. Så det var tid til teamwork. Der var flere hold der blev sendt af sted samtidig, så der var meget venten indtil grupperne var delt op og guiden begyndte at dele informationer ud. Vi var lidt frustrerede over de manglende informationer om retning, hvem der skulle følges ad, tempo osv. Men vi slog koldt vand i blodet og roede stille af sted mens flere bagved havde problemer med at styre deres kajakker. Frederikke har gået til kajak i flere år, og Michael havde også roet en del i gymnasiet. Så vi vidste begge hvordan sådan en skulle sejles. Vi morede os lidt over nogle af de andres forsøg, og nød de smukke omgivelser. Især to kajakker havde en del problemer. Begge kajakker var med 2 thaipiger, og i begge tilfælde burde hende der sad forrest nok være blevet hjemme. De var i hvert fald ikke interesseret i hverken at ro eller se på den vidunderlige natur. Det meste af tiden lå de bare med lukkede øjne og en hat over hovedet, eller sad og spiste de mange poser chips de havde købt på kajen og medbragt på turen. Også thaidrengene havde ind i mellem problemer, især det ene hold kom senere uheldigt af sted, men det vender vi tilbage til. 

Første ”rigtige” stop var ved en lille lagune, hvor der kunne fodres aber. Vi havde roet mindre end 10 min. så vi blev som de eneste i kajakkerne mens andre gik i land på den lille strand, og kiggede på aberne, som kom kravlende ned for at få frugt, som nogle af de andre guider havde med til deres gæster. Vi havde set rigeligt med aber i Indien, så vi syntes ikke vi gad hoppe ud af kajakkerne. Vi tog et par billeder og hjalp guiden med at sørge for, at alle fra vores gruppe var med. Vi roede videre efter 5-10 minutter. Vi lå forrest sammen med guiden og han fortalte om skoven og klipperne og øerne rundt omkring. Vi kunne bl.a. se over til ”James Bond Island” øen hvor filmen ”The man with the golden gun” blev indspillet. Der gik også ture over til øen, som man kunne købe flere steder. Vi styrede dog den modsatte vej, ind mellem klipperne og ind i en lille kløft. Der var virkelig lækkert og fredfyldt. Vi nød stilheden og de vidunderlige klippeskråninger, mens vi flød langsomt af sted. Pludselig blev stilheden dog afbrudt, midt i vores guides forklaring om stedet, som vi var ret interesseret i at høre. En kinesisk pige på 6-8 år, som var af sted med sine forældre og onkel, skrålede løs med noget der lød som kinesisk klagesang! Vi var begge tæt på at råbe om ro, fordi vi først troede det var thai-pigerne, men man kunne næsten ikke gøre det når det var den lille pige, PIS! Da klagesangen var slut var hendes forældre og onkel og et par af thaipigerne så flinke at klappe af hende. Chancerne for at se nogle vilde dyr var da skrumpet med næsten 100 % på grund af den larm, men det er vidst ikke noget asiaterne går så højt op i. Efter kløften drejede vi ind i sumpskoven. De to både med thaipiger troede vidst stadig de var på åbent vand, for den bagerste roede løs for fuld kraft og kunne derfor ikke styre båden gennem de mange sving. De endte flere gange med at holde på tværs og få vendt kajakken om, og kollisioner stod de også for i stor stil. Så det var med at holde sig på behørig afstand af disse padlende psykopater. 

Vores guide var meget i nærheden af vores båd og vi fik mulighed for at spørge ind til flere ting, når han ikke bare forklarede løs af sig selv. Han fortalte at vi snart kom til et sted, hvor der stort set altid er ”black monkeys”. Han forklarede flere gange hvordan man skulle forholde sig hvis aberne hoppede over på kajakken, hvilket de ofte gør. Man skulle forholde sig roligt, padle videre, og ikke forsøge at røre aberne. De kan godt finde på at røre menneskerne men hvis man rækker ud for gengælde berøringen, vil de opfatte det som et angreb, fordi man er så meget større. Hvis de tager noget fra båden skal man ikke forsøge at tage det tilbage, man kunne dog sikre sig ved at have sine værdier fast på kroppen. Michael tog remmen fra vores ”water bag” omkring foden så de ikke kunne løbe med den. Havde man vandflasker skulle man bare lade aberne tage dem, for de kunne ikke drikke vandet i området, da det var saltvand, så de var ofte tørstige. Guiden sagde desuden, at hvis aberne opdager at der er gennemsigtige plasticposer på en kajak vil de forsøge at komme derhen. De har nemlig lært, at poserne som regel indeholder noget spiseligt. Der gik da heller ikke mere end et par minutter efter hans instrukser før vi så aber på klipperne på den ene side og kort efter i træerne på den anden. Han roede lige foran os og sagde ”That one is gonna jump to your boat” og ganske rigtig en mellemstor abe sprang over på vores kajak. Vi forsøgte at ro videre, men ville samtidig ikke ramme aben med pagajen. Den spankulerede dog rundt som om den ejede båden, så det var svært bare at ro. Pludselig råbte guiden til os, at vi skulle bremse. Det ene hold dumme thaipiger sejlede foran og guiden bad os holde afstand fordi deres båd var fyldt med chips og det havde aben set. Den bevægede sig forbi os begge på båden henover ben og fødder, frem mod fronten af kajakken. Herfra hoppede den over på guidens båd, tog hans vandflaske, bed hul i siden af den, og drak den lille smule vand der var i, og smed så flasken i vandet. Guiden nåede lige at samle den op før den kom for langt væk. Han roede tæt over på træerne og aben hoppede af. 5 minutter og mange aber senere hørte vi pludselig råb fra en af kajakkerne bagved. Det var to af thaidrengene, som havde fået sig en gæst ombord. De råbte og skreg og fægtede med pagajen og kort efter lød der et ordentligt plask. Efter deres panikanfald var de væltet, til stor morskab for både os og deres kammerater. Guiden vendte hurtigt kajakken og roede tilbage for at hjælpe. Resten af turen foregik stille og roligt gennem landskabet af små vandstier mellem træerne, og omkring klipperne, før vi nåede ud på åbent vand igen. Herfra var der en kort tur på 300meter i modvind og modstrøm der skulle overvindes før vi var tilbage på kajen. Da vi nåede over til kajen og ventede på, at det var vores tur til at komme op, kom nogle af thaipigerne bragende ind i siden på os. Vi afværgede dem med hænderne, rystede på hovedet, og holdt fast i deres kajak så de ikke kunne lave flere ulykker før de blev hevet op af vandet. 
Vi havde nydt turen og det samme havde Nikki og David. Vi blev kørt tilbage til Ao Nang sammen med Nikki og David og to andre par, som også kun var på halvdagstur. Vi var tilbage omkring kl. 14 og resten af dagen blev brugt på stranden. Vi satte os sidst på dagen op på en strandrestaurant og bestilte en øl og en Campari, som vi nød mens vi ventede på solnedgangen. Vi spiste samme sted og mens vi ventede på maden kunne se, hvordan solen gik ned bag nogle af bjergene ude i horisonten. Vi havde aftalt med Nikki og David at mødes med dem på Reggae baren kl. 20 til en enkelt drink. Vi kiggede butikker mens vi ventede på at klokken skulle blive mange nok til at finde baren. Vi ankom næsten samtidig og satte os ind for at få vores drinks. Den ene drink blev dog til flere, og efter 3 omgange med Thai-buckets (Thaispand) var vi rundtossede nok til at bevæge os hjem. En Thaibucket er en lille spand på ca. 1 liter, hvor man får whiskey blandt med hvad man nu ønsker, sprite, cola, red bull eller noget helt tredje. Der bliver ikke sparet på spiritussen, som der gør derhjemme, så de rammer ganske hårdt de store drinks til 40kr. Vi var hjemme kl.23.30 efter en hyggelig aften, med lækkert live musik.

Tirsdag den 29. jan.

Efter gårsdagens udskejelser mente vi, at det var ok at sove til kl.9. Vi nåede lige at få lidt morgenmad inden køkkenet lukkede. Vi ville gerne nyde dagen på stranden, og Charlie foreslog, at vi tog et smut over til Railey Beach. Han forklarede os vejen, og vi begav os af sted ned mod stranden. På hjørnet af strandpromenaden ligger der en lille billetkiosk, hvor vi måtte lægge 80 kr. for to returbilletter. Vi ventede ikke længe før båden var fyldt, og den satte kursen mod Railey Beach. Det var vores første tur i Longtail boat, og det var en ganske behagelig tur. Båden mindede lidt om den vi sejlede med på Zanzibar, vi havde dog lidt mere tiltro til, at denne båd rent faktisk kunne nå hele vejen uden at synke. Turen tog små 10 min., og vi blev sat af på den lækreste strand med kridhvidt sand. Vi besluttede os for at få lidt frokost samt lidt salt til at stabilisere kroppen efter alle de Thaibuckets dagen før. Det gjorde godt at få lidt i maven, og vi udvalgte os et skønt sted i skyggen af et stort træ, hvor vi fik en lur. 

Der gik dog ikke længe før en thaimand fik Frederikke overbevidst om, at det var meget nødvendigt, at hun fik ordnet fødder. Det tog en halv time med fod- o benmassage og kostede hele 50 kr. Nu da vores energi var ladet op, mente vi, at det var tid til at afprøve de nyligt indkøbte snorkler, da der var planlagt en snorkeltur dagen efter. Der var ikke voldsomt mange fisk så tæt på land, men vandet var skønt, klart og farven blå. Vi tog longtail båden tilbage til Ao Nang sidst på dagen, og vi faldt over noget vildt lækkert streetfood på vejen (de har små vogne, hvor de laver og sælger alverdens mad, som smager himmelsk). Vi fik forårsruller, indbagte rejer, kyllingelår, majskolber, ris og vandmelon – alt sammen for omkring 50 kr. Vi tog det med hjem, og spiste det hos Charlie.