Malaysia – Kuala Lumpur næste stop

Vi ankom til Central Station i Kuala Lumpur (KL fra nu af) med toget fra Singapore. Herfra skulle vi lige orientere os, og veksle penge osv. Vi fandt hurtigt metroen til den station, som vi skulle bo nær ved. Vi steg af på rette sted og bevægede os ned på gaden. Herfra var vi så rimelig fortabte. Der stod i beskrivelsen til vores hostel, at det lå 3 min. gang fra stationen, så vi begav os af sted i, hvad vi troede var, den rigtige retning. Efter ganske få meter spurgte vi en taxachauffør om vej, han virkede ikke helt sikker, men vi fulgte hans vejledning. DUMT TRÆK. Vi gik og gik og taskerne blev tungere og tungere, da vi havde gået i små 10 min. spurgte vi igen om vej, og endnu en gang fik vi et nervøst og usikkert peg. Vi fandt et vejnavn, som også var indtegnet på vores meget mangelfulde kort, og drejede ind. Det viste sig at være den modsatte ende af vejen end vi troede. Så vi vandrede videre og spurgte flere gange, men Malayerne, især de kinesiske i Chinatown, talte ikke særlig godt engelsk. Efter en lille halv times gang var vi endelig fremme ved vores hostel, hvorfra vi kunne se over til metroen! Vi havde gået en kæmpe omvej! TAK FOR HJÆLPEN! Nå men vi fandt os hurtigt til rette på vores værelse, som ikke var andet end et rum med en seng og to små natborde og en a/c. Klokken nærmede sig spisetid, så vi gik ned på gaden og bevægede os i retning af nogle høje bygninger, i håbet om at finde noget mad. Vi blev hurtigt klar over at dette var den gale vej, og forsøgte os igen med at spørge om vej. Denne gang med mere held. Vi blev rådet til at tage metroen ind til noget der hedder KLCC (Kuala Lumpur City Center). Det ligger inde mellem/under tvillingetårnene, Petronas Towers. Et KÆMPE shoppingcenter. You name it, and they got it! Alle slags butikker var at finde der, hvilket vi senere på turen gjorde brug af. Vi var, som så ofte før i pizzahumør og fandt en lækker italiensk restaurant, hvor vi kunne sidde udenfor og kigge på det store springvand.

Efter maden gik vi ned for at se på springvandet, som nu var fyldt med lys, og musikken bragede ud af højtalerne, mens vandet sprøjtede i forskellige rytmer og mønstre. Det mindede lidt om vandshowet i Singapore dog mindre imponerende. Det var faktisk først da musikken stilnede af og vi vendte os om for at gå ind i centret igen, at vi opdagede at vi var ved tvillingetårnene. De var sindssygt flotte, fuldt oplyste i den mørke aften! Vores billeder retfærdiggør ikke helt det imponerende syn, men I får da en lille idé om det. Vi bevægede os tilbage til metroen og kom sikkert hjem på ingen tid.

Dag 2 var planen at mødes med Frederikkes kammerat fra Frankrig, Hugo. Vi havde aftalt at mødes hos ham kl.11, han boede på et hostel lige i nærheden. Vi var der 11.02 og kom ind i receptionen, for at vente på ham. (Vi regnede ikke med at han var der lige til kl.11. Fransk tid er ikke det samme som dansk, og det akademiske kvarter kan let udvides til en time eller mere). Så vi ventede længe uden at se noget kendt ansigt. Da der næsten var gået en time lånte vi stedets computer og gik på facebook, vores eneste kontaktmulighed, og så at han havde skrevet, at han var kommet for sent op og derfor ikke kunne være klar til kl. 11, men at vi kunne mødes til aften i stedet.  Vi skrev at vi kom tilbage kl. 18, og at han måtte give besked hvis tidspunktet ikke passede. Så drog vi på udflugt selv.

Vi tog igen ind til KLCC, hvor der tæt ved ligger et stort akvarium, lidt a la Kattegatcentret. Vi regnede med noget større og vildere, når nu alt her udadtil virker storslået. Det var dog en knap så imponerende oplevelse der ventede os.

Mange små akvarier og terarier, men ikke kritisable, som i Indien.  Det var meget hyggeligt at gå rundt og se de mange eksotiske fisk. Vi drog tilbage så vi kunne være hos Hugo til den aftalte tid. Vi måtte dog vente til klokken var 18.30 før Frederikke lige nåede at få et glimt af Hugo, som meget kort var forbi receptionen for at kigge efter os. Det er ikke en Frederikke har snakket særlig mange ord med i Frankrig, da de gik i hver sin klasse. Vi fangede ham dog inden han forsvandt igen og gik med ham og hans nye venner fra hostellet ud og spise.

Vi spiste på en stor gadecafe i Chinatown. Vi fik bestilt og ganske kort efter lød et ordentligt brag, og flere af pigerne ved bordet (vi var 14 i alt til bords) gav da et forskrækket skrig fra sig. En vældig larm brød ud, trommer og haihatte i noget, som ikke virkede til at have den store rytme, men lød mere tilfældig. To kinesere iført drage/løve-kostume begyndte at danse og springe rundt. Nede på gaden til at starte med, men de bevægede sig hurtigt op på nogle stolper. De lavede nogle vilde tricks og det var ret underholdende at se på. Efter at have hoppet rundt på stolperne fik de hver sit kostume og bevægede sig ned af gaden, lige forbi os, det samme gjorde trommerne og larmen.

Vi fik ro til at snakke lidt ved bordet, men det varede ikke længe før de kom tilbage for at afslutte deres opvisning. Vi fik en god video af deres udskejelser til minde om denne anderledes oplevelse. Efter maden ville Hugo og de andre ind til Tvillingetårnene og se dem med lys på. Vi havde jo været der dagen før, så vi besluttede at gå rundt i Chinatown og se på de mange små boder. Vi aftalte med Hugo at tage ud og se sommerfugleparken næste dag sammen. Vi trissede lidt rundt, købte lidt frugt og tog derefter tilbage til værelset.

Dag 3

Formiddagen skulle bruges til at kigge lidt på lokalområdet. Vi ville gerne prøve noget fiske-fodmassage vi havde læst om. Dette kan man i Central Market, som er en slags indendørs basar. Vi fandt det rette sted, efter at vi havde været fremme ved Central Market, fundet ud af at vi havde glemt pungen der hjemme, hentet den og gået tilbage igen. Så gik der jo også en halv time med det J.

Vi bestilte 10min, til 10kr pr. næse. Det foregår sådan, at man sætter sine fødder og underben ned i et akvarium med bænke til at sidde på. Nede i akvariet er der så nogle fisk, som er rigtig glade for at spise døde hudceller.

Vi stak fødderne i, men de kom hurtigt op igen! Det kildede ustyrligt meget. Vi var flade af grin til at starte med, og vi så så glade ud, at to australier besluttede, at de også ville prøve. Da vi havde øvet os lidt i ikke at grine, blev vi lidt bedre til at have fødderne nede i vandet i stedet for oppe på bænken, især Frederikke blev ret sej til det. Efter vores underholdende indslag, fik vi en god frokost, med et ORDENTLIGT stykke henholdsvis, chokoladekage og chokoladebrownie, til dessert. MUMS! Vi tog tilbage til vores hostel for at tjekke facebook, så vi vidste om Hugo stadig ville med i sommerfugleparken.

Det var blevet lidt senere end planlagt aftenen før, så han havde haft brug for at sove lidt ekstra, og ville derfor gerne udsætte en time, da han var kommet bagefter i sin tidsplan, fint nok. Vi drog af sted mod sommerfugleparken og fandt den da også ret nemt. Vi gik rundt og så på de mange sommerfugle og tog en hulens masse billeder. Det var virkelig svært at få et rigtig godt billede, da lyset ikke var så godt, og kameraet ikke ville fokusere på sommerfuglene når vi zoomede. Men nogle enkelte rigtig gode billeder blev det da til. Parken lukker kl.18, men allerede 17.40 kom der en mand rundt og jagede os mod udgangen. Her fandt vi ud af, at der var en udstilling med biller og sommerfugle, som vi så ikke kunne nå at se, da parkbetjenten slukkede lyset så snart han havde fået os ind i rummet, og vi endte, som man jo altid gør, i souvenirkiosken. Vi købte os en is og gik tilbage for at få aftensmad. Vi sagde farvel til Hugo, spiste, og skyndte os så hjem for at undgå det tordenvejr der var under opsejling. Vi nåede lige præcis hjem før det gik løs med buller og brag.

Dag 4

Denne dag skulle bruges til sightseeing og til en elektronisk investering. Vi havde været en tur forbi Nokia-butikken, i storcentret ved KLCC, et par gange og var begge blevet forelsket i hver vores mobiltelefon, og ikke mindst i prisen. Vi snakkede med en rigtig flink og hjælpsom ekspedient. Vi besluttede lige at tykke på det mens vi kiggede rundt i byen. Vi gik ud for at finde et storcenter, som eftersigende skulle indeholde intet mindre end en lille forlystelsespark. Vi fandt det da også nemt, og gik ind for at kigge.

Først kunne vi ikke se nogen forlystelsespark, men da vi kiggede på informationstavlerne kunne vi se at vi først lige skulle op på 5.sal. Vi var lidt skeptiske over, hvor stort det nu kunne være, når det lå så højt oppe. Men hold da op. Der var en kæmpe rutsjebane med loops og skarpe sving, og vognene drønede af sted. Vi gik ikke ind i ”parken”, da det var nok for os bare at se dette mærkværdige syn. Der var da også en bueskydningsbane og en bowlinghal med 48 baner, og det kostede 30kroner at tage et spil. Vi bevægede os rundt i centret lidt og så på rutsjebanen, som gik helt op til 10.etage. Desuden fandt Frederikke et virkelig sjovt skilt på toilettet. Åbenbart kan nogle mennesker ikke finde ud af at bruge et såkaldt, Europæisk toilet, og tror at man skal stå på brættet, fordi de er vant til at bruge deres huller i jorden :)

Vi bevægede os ud på gaden og gik i retning af TV-tårnet. På vejen stoppede vi op, da den ene politimotorcykel efter den anden kom susende forbi og på skift stoppede op for at stoppe trafikken, hvorefter en række biler kom også med blink og høj fart, kun den midterste sorte bil havde ikke blink på og gennem de halvtonede ruder kunne fik vi et kort glimt af en person, som nogle vi snakkede med mente, måtte være en af de højtstående ministre. Ikke lige sådan Magrethe Vestager bliver ført gennem Kbh. Vi gik op til tårnet, men ville ikke betale for en tur op i det. Vi beundrede det nede fra og gik lidt rundt på området, hvor der bl.a. var en formel 1 simulator, som Michael kiggede langt efter, men besluttede sig for ikke at prøve, men havde lillebror og far været med var det nok blevet til en dyst bag rettet.
På vejen tilbage til KLCC slog vi et smut rundt i parken uden for, hvor der var rigtig flot og hyggeligt. Det var blevet sidst på eftermiddagen og vi gik tilbage til Nokia-butikken for at investere henholdsvis 3700kr og 1500kr. Ekspedienten hjalp os med at lægge diverse app’s over, samt at klippe vores sim-kort så telefonerne kunne bruges med det samme. Vi gik begge glade derfra og under aftensmaden blev der ikke udvekslet mange ord indbyrdes, da vi begge var travlt optaget af det nye stykke elektronik. Vi blev i centret fordi vi ville se det kinesiske løve-show kl.18. Vi fik en god plads og kunne se et show der lignede lidt det vi have set i Chinatown, bare lidt mindre avanceret, men stadig flot. Da vi kom hjem, gennem regn og lyn og torden, uden at blive alt for våde, var det elektroniktid. Vi hentede apps, spillede nye spil og hvad vi nu ellers kunne finde på, på de nye apparater.

Dag 5

Vores sidste dag før det var tid at tage videre mod Thailand. Vi tog ud til noget, som hedder Batu Caves. Det er nogle huler, hvor der er lavet et tempel og hvor man kan bringe guderne gaver. Dagen før havde der været den årlige festival, hvor nogle meget troende trækker biler, via en række kroge der er sat fast i huden på ryggen, samt andre pinsler. Der er selvfølgelig også nogle, som tager den mindre smertefulde vej, og bevæger sig de 276 trin op til hulen, hvor der hovedsageligt ofres mælk til guderne. Vi fik taget billeder med nogle lokale, som vi spurgte ind til nogle af skikkene, og de fik også taget et billede af os uvidende danskere. Alle der kom for at bede var helt klædt i gult og med hovedet barberet og farvet gult. Det sidste var dog primært mænd og børn, hvor imod kvinder har håret pyntet med nogle hvidgule blomster. Fx tager forældre deres børn med derop, for at bede om klogskab til dem således, at de kan klare sig godt i skolen. Hele området omkring grotterne virkede rigtig spændende. Det var dog en smule beskæmmet af festivalen dagen forinden, som der ikke lige var blevet ryddet helt op efter. På vej til og fra grotten skulle man også forbi en lang række boder, flere med MEGET højt musik, hvilket ødelagde oplevelsen en del, da dette hellige sted, ikke virkede helt så helligt igen. Det skal siges, at vi ikke ved om boderne altid står der, eller det kun var på pga. festivalen.

Efter vores tur i Batu Caves besluttede vi os for at gå forbi Merdeka Square, som er et stort græsareal foran parlamentsbygningen, og hvor man har verdens højeste flagstang, 100 meter. Det malaysiske flag vejrede i vinden, men vi kunne ikke komme helt op til den, da der desværre var gang i et større renoveringsprojekt. Vi havde nok heller ikke set store ud ved siden af den enorme fanebærer.

Vi begav os op mod den botaniske have, som vi også gerne ville igennem. Før vi gik derned tog vi dog en kort afstikker forbi national monumentet. En virkelig flot statue, som symboliserede Malayernes kamp for frihed hovedsageligt fra japanerne, og skal ære de, som døde i kampene. Da vi gik tilbage mod den botaniske have, havde nogle sorte skyer truende nærmet sig denne del af KL. Vi havde fra de foregående dage lært, at bygerne kan blive ret heftige, så turen gennem den botaniske have blev ret forhastet, og vi fik ikke tid til at stoppe op alle de steder vi gerne ville. Vi kom desuden lidt på afveje og efter en lille omvej, kunne vi endelig se moskéen, som ligger lige på den modsatte side af ”motervejen” i forhold til vores hotel. Da vi faktisk bare mangler at komme rundt om moskéen, for at nå frem til det overdækkede område der kan føre os over og under det store vejsystem, begynder det kraftige uvejr for fuld udblæsning og vi må søge tilflugt i området foran moskéen, hvor turisterne venter på at få lov at komme ind og se den helligebygning. Vi havde dog fået moské nok i Istanbul, og Frederikke havde desuden bare skuldre, så vi skulle bare hjem. Heldigvis var der nogle små boder som selvfølgelig solgte både regnponchoer og paraplyer. Så vi måtte betale 20kr. for at komme nogenlunde tørskoet hen til tunnelen, under motorvejen. Vi tog til KLCC og fik aftensmad i deres ”food court”, et område fyldt med små madsteder. Her kan både fås lokalt og internationalt mad. Vi fik en plads tæt på det store vindue mellem tårnene så vi rigtig kunne beundre lynene på himlen over den store by inden det var tilbage i metroen og hjem på værelset og pakke taskerne.

Dag 6

Vi tog afsted kl. 9 og ved hjælp af metro, tog og bus kom vi frem til lufthavnen og fik tjekket ind. Vi snakkede med et hold tyskere mens vi ventede på, at gaten åbnede, og inde i ventesalen fik vi os også en snak med en ældre herre fra Kbh. på omkring de 70 år, som rejste rundt selv. Han kunne fortælle vidt og bredt om både Thailand og mange andre steder han havde været. Han regnede med lige at skulle til ”Full-moon-party” (idag findes der åbentbart også half-moon-party, almost-full-moon-party, osv. for at glæde turisterne) før hans tur gik videre til en mere afslappende badeferie. Vi kom af sted til tiden og efter 1½ times flyvning var vi klar til at lande i Krabi lufthavn.