Onsdag den 30. januar
Efter en rigtig afslapningsdag, med lidt snorkeltræning, var det i dag tid til at komme på den helt store udflugt. Turen til de 4 øer. Igen var kameraet blevet hjemme og reserve telefonen taget i brug. Vi fik vores sædvanlige morgenmad, fik sagt godmorgen til den lille gulerod, snakket med Charlie, og så var det afhentningstid. Vi blev kørt ned til opsamlingsstedet, hvor vi gjorde klar til vores dag på vandet. Vi fik en båd sammen med 4 tyskere, 3 russere, 4 kinesere og 4 thaier og så vores ”kaptajn” og vores guide. Alle dage vi havde været forbi stranden havde vandet været roligt. Men selvfølgelig i dag skulle der være bølgegang og en del vind, hvilket resulterede i at der kom en del vandsprøjt ind i vores longtailboat. Vi var ligeglade med vandet da vi jo alligevel skulle ud og bade og snorkle når der var stop ved diverse øer. Asiaterne og de to russiske damer derimod havde meget travlt med at forsøge ikke at blive våde. De hev stort set alle redningsvestene ned fra nethylderne i loftet og sad og gemte sig bag dem. En af kineserne havde sågar regnjakke på. Temperaturen lå på omkring de 35 grader og solen skinnede, så man tørrede hurtigt. Vi kunne blot se hovedrystende til mens de forsøgte at gardere sig mod bølgerne, men alligevel var mindst lige så våde som os andre når vi steg af båden.
Det første stop var en meget lille ø, Tup Island, hvorfra man kan gå til Chicken Island når det er lavvande. Det var dog højvande og stranden var meget lille og overfyldt af de mange både og mennesker, som havde valgt samme uheldige dag at tage på øhop. Vi skulle være på den overfyldte strand i en time, hvilket den store russiske mand på omkring de 150kg (ikke muskler) ikke var tilfreds med. Han beklagede sig og bad guide tage os over til den anden ø vi kunne se (bagsiden af Chicken Island) da der var en strand uden mennesker. Han havde meget svært ved at forstå at den strand lå li i vindsiden og vi derfor ikke kunne tage derover. Vi hoppede af båden og gik en lille tur rundt på øen før vi fandt en go plads på stranden, hvor vi slappede af indtil vi skulle videre. Turen gik om til ø nr. 2 på vores tur. Læsiden af Chicken Island. Her var vandet roligt. Der var ingen strand i den lille lagune. Her var der et 40min. ophold, som var beregnet til snorkling. Et par af passagererne var dog blevet lidt søsyge på vej herom, heriblandt Frederikke. Vi kunne låne snorkel og briller (som var bedre end det skrammel vi havde købt) på båden. Vi sprang i og svømmede rundt mellem de mange fisk. Taget i betragtning at det var første gang vi snorklede gik det rigtig godt, især for Michael som plaskede rundt i vandet det meste af de 40 min. Frederikke syntes dog ikke snorkling og svømning hjalp på hendes lette søsyge, så hun besluttede at snorkle ved næste stop. Hun var dog ikke den der havde det værst. En thai af Thaikvinderne måtte have en pose at spytte lidt i, mens Frederikke kurerede sig selv ved at kigge på horisonten, under den videre sejlads. Vi kom om til en lille strand på den næste ø, som lå i læ bag de høje klipper. Her skulle vi have frokost. Der blev disket op med ris og diverse tilbehør, både stærkt og ikke stærkt, derudover var der frugt. Vi havde en times afslapning, hvor vi fik en lille lur i skyggen, mens middagssolen bagte på mange af de andre turister. Da det igen var tid til afgang hoppede vi om bord.
Turen gik videre til Pranang Cave, som er en strand på samme ø, som Railey Beach ligger på. Vi gik lidt rundt på øen, og så grotten, som thaierne mener, er templet for hele verdens fertilitet. Så efter besøget her bør vores forældre vel være sikret børnebørn en gang ude i fremtiden J. Vi tog os en go lang svømmetur før det var tid at finde båden og vende næsen hjem til Ao Nang. Russerne valgte dog at blive og selv finde en båd hjem. Kineserne satte vi af omme på Railey Beach hvor de skulle på et af resortsne. (Vi havde undret os over, og grint lidt af at de havde medbragt kufferter til øhop turen. Det gav lidt mere mening nu). Vi blev smidt af hjemme hos Charlie, hvor vi nød en kold sodavand, mens vi prøvede at overbevise vores kroppe og hoveder om at det ikke gyngede mere. Det gik heldigvis overraskende nemt og vi gjorde klar til at finde os noget godt aftensmad efter den lange dag på havet. Vi gik forbi mange restauranter, som meget gerne ville overbevise os om at det var det bedste sted at spise i hele Thailand. Vi kunne ikke rigtig beslutte os for, hvad vi havde lyst til, så da en thaipige (som vidst aldrig har sultet) stak en seddel i hånden på os, hvor der stod: buffet 250 baht (50kr.). Så slog vi til. Der var alt muligt godt. Frikadeller, lasagne, salater, nudel- og risretter, grillet kylling, oksekød og svinekød. Brød og kager fra deres egen minibager, samt is til dessert var også med i prisen. Så vi spiste til vi næsten kunne trille hjem. Stedet vrimlede med danskere og svenskere, de fleste nok for at få en frikadelle eller noget næsten dansk kartoffelsalat. Dagen blev afsluttet med en film på værelset før vi faldt i søvn.
Det første stop var en meget lille ø, Tup Island, hvorfra man kan gå til Chicken Island når det er lavvande. Det var dog højvande og stranden var meget lille og overfyldt af de mange både og mennesker, som havde valgt samme uheldige dag at tage på øhop. Vi skulle være på den overfyldte strand i en time, hvilket den store russiske mand på omkring de 150kg (ikke muskler) ikke var tilfreds med. Han beklagede sig og bad guide tage os over til den anden ø vi kunne se (bagsiden af Chicken Island) da der var en strand uden mennesker. Han havde meget svært ved at forstå at den strand lå li i vindsiden og vi derfor ikke kunne tage derover. Vi hoppede af båden og gik en lille tur rundt på øen før vi fandt en go plads på stranden, hvor vi slappede af indtil vi skulle videre. Turen gik om til ø nr. 2 på vores tur. Læsiden af Chicken Island. Her var vandet roligt. Der var ingen strand i den lille lagune. Her var der et 40min. ophold, som var beregnet til snorkling. Et par af passagererne var dog blevet lidt søsyge på vej herom, heriblandt Frederikke. Vi kunne låne snorkel og briller (som var bedre end det skrammel vi havde købt) på båden. Vi sprang i og svømmede rundt mellem de mange fisk. Taget i betragtning at det var første gang vi snorklede gik det rigtig godt, især for Michael som plaskede rundt i vandet det meste af de 40 min. Frederikke syntes dog ikke snorkling og svømning hjalp på hendes lette søsyge, så hun besluttede at snorkle ved næste stop. Hun var dog ikke den der havde det værst. En thai af Thaikvinderne måtte have en pose at spytte lidt i, mens Frederikke kurerede sig selv ved at kigge på horisonten, under den videre sejlads. Vi kom om til en lille strand på den næste ø, som lå i læ bag de høje klipper. Her skulle vi have frokost. Der blev disket op med ris og diverse tilbehør, både stærkt og ikke stærkt, derudover var der frugt. Vi havde en times afslapning, hvor vi fik en lille lur i skyggen, mens middagssolen bagte på mange af de andre turister. Da det igen var tid til afgang hoppede vi om bord.
Turen gik videre til Pranang Cave, som er en strand på samme ø, som Railey Beach ligger på. Vi gik lidt rundt på øen, og så grotten, som thaierne mener, er templet for hele verdens fertilitet. Så efter besøget her bør vores forældre vel være sikret børnebørn en gang ude i fremtiden J. Vi tog os en go lang svømmetur før det var tid at finde båden og vende næsen hjem til Ao Nang. Russerne valgte dog at blive og selv finde en båd hjem. Kineserne satte vi af omme på Railey Beach hvor de skulle på et af resortsne. (Vi havde undret os over, og grint lidt af at de havde medbragt kufferter til øhop turen. Det gav lidt mere mening nu). Vi blev smidt af hjemme hos Charlie, hvor vi nød en kold sodavand, mens vi prøvede at overbevise vores kroppe og hoveder om at det ikke gyngede mere. Det gik heldigvis overraskende nemt og vi gjorde klar til at finde os noget godt aftensmad efter den lange dag på havet. Vi gik forbi mange restauranter, som meget gerne ville overbevise os om at det var det bedste sted at spise i hele Thailand. Vi kunne ikke rigtig beslutte os for, hvad vi havde lyst til, så da en thaipige (som vidst aldrig har sultet) stak en seddel i hånden på os, hvor der stod: buffet 250 baht (50kr.). Så slog vi til. Der var alt muligt godt. Frikadeller, lasagne, salater, nudel- og risretter, grillet kylling, oksekød og svinekød. Brød og kager fra deres egen minibager, samt is til dessert var også med i prisen. Så vi spiste til vi næsten kunne trille hjem. Stedet vrimlede med danskere og svenskere, de fleste nok for at få en frikadelle eller noget næsten dansk kartoffelsalat. Dagen blev afsluttet med en film på værelset før vi faldt i søvn.
Torsdag den 31. januar
Det meste af dagen brugte vi i Krabi. Vi tog en bus derind og ankom ca. kl. 10.30. Hovedformålet med turen var at spise smørbrød på Café Europa. En dansk ejet restaurant, som har ligget hvor den ligger nu siden 1990. Vi gik lidt rundt i byen da det var lige tidligt nok med frokost. Vi tog en lang gåtur langs havnen, hvor der bare blev varmere og varmere. Da klokken passerede 12 fandt vi Café Europa og blev mødt af de to danske ejere, som med det samme spottede at vi var danskere og havde brug for smørbrød. Silden var desværre udsolgt, og de nye forsyninger ville først komme en dag eller to senere. Så en sildemad kunne det ikke blive til. Men et stykke med leverpostej, et med fiskefilet og et stykke med pølse og kartoffelsalat stod på Frederikkes tallerken. På Michaels stod et stykke med Roastbeef, et med fiskefilet og et stykke med laks. Lækkert lækkert lækkert! Der burde have stået en kold Carlsberg ved siden af, men vi tog børnevognen og bestilte en cola hver. Vi fik et kort over Krabi og så deres mappe over ting man kunne se i Krabi, og omegn. Vi sagde pænt tak for mad og gik ud for at se på nogle af de seværdigheder vi netop havde læst om. Vi startede med at gå op og se noget gadekunst, som 15 lokale kunstnere havde udsmykket en mur med. Det var en masse flotte billeder fra området omkring Krabi.
Her efter gik vi forbi et tempel på vej ned til byens hovedgade. Michael gik ind og så templet indefra, mens Frederikke pænt ventede udenfor da hun havde glemt at iklæde sig en trøje med ærmer, og derfor ikke må gå ind. Der var ingen til at håndhæve disse regler, men vi overholdt dem nu alligevel. Vi mødte to munke og Michael spurgte om han måtte tage et billede af dem mens de sad og mediterede eller hvad de nu var i gang med. Det måtte han gerne. Vi gik ned af den flotte store trappe og var så nede i byen.
Her tog vi billeder af to af byens 4 berømte lyskryds. Vi så et med en forhistorisk halv mand/ halv abe, og et med sabelkatte. Vi ville ikke gå alle 4 km. ud af vejen for at få de sidste to med, et med ørne og et med elefanter. Vi bevægede os i stedet for ned til havne fronten. Her blev vi hurtigt overtalt, mens vi var at tage billeder at to af byens statuer, til at tage på en bådtur ud til en fiskefarm og en klippehule. En tur på en time til 100kr., for os begge. Vi sejlede af sted i en lille longtailboat og kaptajnen snakkede løs om alt muligt og vi forstod da også store dele af hvad han forsøgte at fortælle.
Turens første stop var ved fiskefarmen, hvor vi fik lov at se og røre både, panserkrabber, boxfisk, og kuglfisk samt fodre snapper. Efter dette underholdende indslag sejlede vi over til en grotte. Her findes nogle af Thailands ældste hulemalerier. Vi brugte et kvarters tid til at udforske hulen, og de små "udstillinger" der var sat op derinde. Turen gik tilbage til kajen og en times tid med oplevelser var gået. Vi fandt busen og kom tilbage til Ao Nang. Vi fandt noget streetfood til aftensmaden, og gik så hjem til den sidste nat i "Charlies hus". Pakning gad vi ikke da vi først skulle afsted kl.10 næste formiddag, hvor dagen stod på bus tur til Khao Lak
Ingen kommentarer:
Send en kommentar