Fredag den 1. februar
 |
| Vores meget sparsomt indrettede værelse på Seaweed hostel |
Vi ankom til byens hovedgade og blev sat af, som nogle af de første, foran vores hostel, Seaweed Hostel. Eftermiddagen brugte vi på at gå LIDT rundt i byen, som stadig er præget af Tsunamien tilbage i 2004. Byen virker ret øde, bortset fra turistbutikkerne og en god samling skandinaviske turister. Vi ville gerne lidt uden for byen og bo i en bungalow stadig til meget billige penge. Vi fandt en meget hjælpsom dame, som havde et taxa/turistbureau. Hun forsøgte at ringe ud til der hvor vi ville bo, men ingen tog telefonen. Vi aftalte bare at køre derud næste dag og se, om der var noget ledigt for den nette sum af 20kr. Natten klarede vi i det lille varme værelse, (kun beståede af to madrasser på en betonforhøjningi i et ellers totalt tomt værelse) og stod op så vi kunne komme af sted til den aftalte tid næste morgen, efter en god gang morgenmad.
Lørdag den 2. Februar
 |
| Vores bungalow |
Næste morgen spiste vi i Seaweeds café og tog derefter ud til den lille samling bungalows 7km. fra Khao Lak by. Efter lidt venten og et enkelt telefonopkald kom der dog en, som kunne give en bungalow for de næste 2 nætter. Der var INTET herude, ud over et par meget små lokale butikker, som næsten ingen varer havde. Bungalowen lå midt i en gummiplantage, som lå i Naturreservatet omkring Khao Lak. Det passede os fint efter en håndfuld dage i det turistede Sydthailand. Vi fik nogle meget sparsomme oplysninger, omkring vejen til stranden osv. Vi ville gerne på stranden, så vi ville bare gå de 10 minutter derned. Ham som ejede vores bungalow mente vist bare at de 10min var på scooter. Der var lidt halv-langt. Det eneste som vejen havde at byde på var palmer så langt øjet rakte samt en fantastisk smuk udsigt med bjerge i baggrunden. Men da vi næsten var fremme, så vi en række turister, som var på vej ud på elefanttrekking og dette gjorde det lidt op for den lange gåtur. Vi fik taget et par billeder, og gik så det sidste 25 meter ned til stranden, hvor vi brugte det meste af dagen. Frokosten blev indtaget på en af de små strandrestauranter, til næsten ingen penge.
 |
| Hvorfor vælge den lette vej ned af trappen :) |
 |
| Traditionel thaidans |
Hen ad eftermiddagen bevægede vi os tilbage til vores lille ”hus”, for at slappe af før vi skulle forsøge at finde en restaurant at indtage aftensmaden på. Vi fandt til sidst en lidt dyr en tæt på de store ressorts. Der var både god mad og underholdning denne aften. Vi bestilte en baracuda-steak hver - det var vildt lækkert. Underholdningen bestod af en omgang traditionel thaidans. Der var nogle thaipiger i fint tøj, som meget stolte fremførte dansen. Herefter kom der en stor tyk dreng/fyr, som lavede noget ildshow, hvor han ”spyede” ild, mens pigerne dansede. Herefter fremførte den tykke fyr og den ene af pigerne et slags skuespil, hvor hun skulle forestille at være en sommerfugle eller sådan noget, som den tykke dreng skulle fange.
Vi valgte at tage turen hjem langs hovedvejen i stedet for stranden, da stien op til vejen er kulsort om natten. Vi vandrede af sted og kom forbi en lille ”ressort-by”. En samling butikker og restauranter, som ligger lige ud for en stor række af de dyre ressorts. Vi vidste godt at der var et godt stykke vej at gå, men der nåede alligevel at snige sig lidt skepsis ind om vi nu også var på rette vej. Da vi havde gået ca. 1km. langs hovedvejen, i mørke med biler der bankede forbi i høj fart, blinkede der en knallert med sidevogn over til os. Det var en ung fyr og hans kæreste, som spurgte om de ikke nok måtte køre os hjem. De syntes, at det var for farligt at gå her med bilerne, som kørte så stærkt og der kunne jo også komme løse hunde ud fra husene. Vi hoppede op og blev kørt de sidste 800-900meter hjem. Vi havde heldigvis været på rette vej, så det tog ikke længe at komme hjem. Vi spurgte hvad vi måtte give for liftet, men det var gratis sagde han. Han ville bare hjælpe og sørge for at vi kom sikkert hjem. Han havde set os da vi gik forbi hans restaurant nede ved ressort-området, og havde syntes det var mærkeligt, at vi var gået den vej så sent på aftenen (kl. var næsten 23.00). Men tror det er første gang vi har mødt nogen, som bare vil gøre noget for os uden at få penge for det.
 |
| Stranden som stadig er præget af væltede tærer efter Tsunamien |
Søndag den 3. Februar
Sidste dag i Khao Lak brugte vi hovedsageligt på stranden. Vi begav os den lange vej derned omkring kl. 9. Vi lå og solede os og snorklede lidt, selv om der ikke var så meget at se. Efter en gang frokost og et par timer mere på stranden var vi trætte og gik tilbage for at slappe lidt af og få skrevet lidt her til bloggen. Vi besluttede at tage os en tidlig aftensmad, så vi kunne få en god nats søvn før vi skulle være klar ude ved hovedvejen næste morgen kl. 7.00. Efter en lille lur nærmede klokken sig 17.30 og vi gik langs hovedvejen ned mod ressort-byen. I dag var vi desværre ikke så heldige at blive fragtet, så hele turen foregik på gåben. Da vi gik forbi en af restauranten blev der råbt efter os og en ung thai kom løbende ud til vejen. Det var vores lift fra aftenen før. Vi følte lidt at vi måtte gengælde tjenesten fra i går ved at spise i hans restaurant, så det gjorde vi. HELDIGVIS var maden rigtig god og faktisk også billig. Da vi havde spist færdig og betalt, kom han ud til os med en lille pakke frugt, som vi fik med ganske gratis! Hvis vi engang kommer til Khao Lak igen må vi hellere aflægge ham et besøg, så flink som han har været mod os :) Efter et lille kig i den lille by, betalte vi os til et lift tilbage til vores bungalow. Så var det bare at pakke taskerne, sætte vækkeuret til 6.15 og så på hovedet i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar